Antal underskrifter indsamlet: 1.633

Denne underskriftsindsamling er til for alle danskere, der dagligt oplever et urimeligt højt niveau af trafikstøj. Det gælder både trafikstøj fra kommunale-, regionale veje samt fra statsvejene der omfatter Motorveje og Motortrafikveje.

Skriv under på din mobil, tablet eller pc, hvor som helst, når som helst

Spørgsmål til Transportministeren – sp422,423,424



MINISTEREN
Dato 19. marts 2019J. nr. 2019 – 1381
Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Telefon 41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. februar 2019 stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål nr. 424:

Har ministeren undersøgt, hvordan der i andre lande sættes ind for at imødegå problemer med larmende køretøjer, og hvad erfaringerne herfra er?

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Færdselssty- relsen, som oplyser følgende:

”På baggrund af det aktuelle spørgsmål har Færdselsstyrelsen taget kon- takt til myndigheder i Norge, Sverige, Storbritannien og Holland, men har hidtil kun fået oplysninger fra Sverige og Storbritannien.

Fra Sverige er det blevet oplyst, at der i praksis ikke foretages støjkontroller ude på vejene, da det anses for værende for kompliceret. Storbritannien for- tæller, at landets myndigheder har muligheden for at gennemføre støjkon- troller, men oplyser ikke nærmere om dette foregår i praksis. Begge lande bemærker udfordringer med at udføre den korrekte måling og at finde ud af, hvad der er det tilladte støjniveau for det konkrete køretøj. Det påpeges bl.a., at politiet, der i begge lande er dem, som har ansvaret for støjkontrol- len af køretøjerne, i et vist omfang har det fornødne udstyr, men at tvivlen omkring målemetoder, grænseværdier og tolerancer ved måling i bymæs- sig bebyggelse, kan afholde sådanne tests fra at blive udført. Ved mistanke til et støjende køretøj svarer Sverige endelig, at køretøjet indkaldes til syn, hvilket som ofte giver lovovertræderen tid nok til nedbringelse af støjni- veauet ved at genmontere det lovpligtige udstyr.”

Med venlig hilsen Ole Birk Olesen


MINISTEREN
Dato 19. marts 2019J. nr. 2019 – 1381
Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Telefon 41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. februar 2019 stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål nr. 423:

Har ministeren overvejet at indføre en mulighed for, at politiet kan gennemføre mobile lydtest, hvor køretøjet kan testes på stedet og herefter konfiskeres eller modtage bøde alt efter lovovertrædelsens størrelse bl.a. som en del af en præ- ventiv indsats?

Svar:

Indledningsvist kan jeg oplyse, at jeg den 13. marts 2019 fremsatte et forslag til ændring af færdselsloven, hvorefter bødeniveauet for ulovlig støj fra motor- drevne køretøjer forhøjes fra 1.000 kr. til 2.500 kr. i førstegangstilfælde. Jeg henviser i den forbindelse til min besvarelse af TRU-spørgsmål nr. 422. Jeg forventer, at en forhøjelse af bødeniveauet vil have en præventiv virkning på særligt ulovligt støjende motorcykler, som ofte kan være meget generende for deres omgivelser.

Jeg er opmærksom på, at det kan være forbundet med vanskeligheder at kon- trollere, om et køretøj er i en sådan ulovlig stand, at det afgiver ulovlig støj. Politiets bilinspektører råder over transportabelt måleudstyr til støjmåling af motorcykler. Politiet har således mulighed for at tilkalde en bilinspektør til at foretage en støjmåling på stedet. For at opnå fornøden sikkerhed for et teknisk korrekt resultat, der kan danne bevismæssigt grundlag for strafforfølgning, stilles der dog krav til selve støjmålepladsen, og det kan derfor være nødvendigt at indkalde køretøjet til syn hos en godkendt prøvningsinstans med henblik på at foretage en støjmåling.

Gennemførelse af støjmålinger kræver derudover, at politiet har adgang til op- lysninger om den støjreferenceværdi, som er gældende for det konkrete køretøj, og som måles i forbindelse med typegodkendelsen af køretøjet eller i forbindel- se med første syn af køretøjet. Dette vil være tilfældet for langt de fleste køretø- jer, men ikke for alle. Eksempelvis foreligger der ikke altid en støjreference- værdi for motorcykler fra før 1. juli 1969 og for visse brugt importerede køretø- jer.

Der er dog visse tilfælde, hvor ulovlige konstruktive ændringer, der medfører ekstrem støj, kan konstateres af politiet selv, uden at en kontrolmåling er nød- vendig.

I forbindelse med implementeringen af den foreslåede ændring af færdselslo- ven, vil mit ministerium indgå i dialog med Justitsministeriet og Rigspolitiet med henblik på at se på mulighederne for et øget fokus på en målrettet kontrol med motorcykelstøj helt generelt.

For så vidt angår konfiskation, kan jeg oplyse, at det er fastsat i færdselslovens § 133 a, hvornår et køretøj kan eller skal konfiskeres. Konfiskation finder sær- ligt sted ved grove og gentagne overtrædelser af færdselsloven, og i overvejende grad ved overtrædelser, der har betydning for færdselssikkerheden. Som ek- sempel på overtrædelser af færdselsloven, hvor der sker konfiskation kan næv- nes grove tilfælde af spirituskørsel med en promille over 2,00 samt tilfælde, hvor ejeren af køretøjet tre gange inden for tre år overtræder visse forhold, der medfører ubetinget frakendelse af kørekortet, herunder grove hastighedsover- trædelser.

I lyset af ovenstående mener jeg ikke, at overtrædelse af grænserne for støjni- veau er af en sådan grov karakter, at det kan retfærdiggøres, at der indføres en bestemmelse i færdselsloven, hvorefter et motordrevet køretøj konfiskeres, hvis det støjer mere end det tilladte.

Med venlig hilsen Ole Birk Olesen

MINISTEREN

Dato 19. marts 2019J. nr. 2019 – 1381

Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K



MINISTEREN
Dato 20. marts 2019J. nr. 2019 – 1381
Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Telefon 41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget

Berigtigelse til besvarelse af TRU-spørgsmål nr. 423 af 26. februar 2019

I forbindelse med besvarelse af TRU-spørgsmål nr. 423 af 26. februar 2019 er der beklageligvis opdaget en fejl i besvarelsen af 19. marts 2019.

Det fremgår af besvarelsens 2. afsnit, at det kan være nødvendigt at indkalde køretøjet til syn hos en godkendt prøvningsinstans med henblik på at foretage en støjmåling. Det skulle rettelig have fremgået, at det kan være nødvendigt at indkalde køretøjet til syn hos en synsvirksomhed med henblik på at foretage en støjmåling.

Indholdet af svaret er herudover uændret. Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen

Svar på dialog med Ole Birk Olesen

Læs foregående svar fra os til Ole Birk Olesen (minister TRM)

Herunder samme brev (i tekstformat)

Kære ……..

Tak for din opfølgende henvendelse af 24. januar 2019 vedrørende trafikstøj fra Motorring 3. Det er en balancegang at sikre høj fremkommelighed for biltrafik- ken på de overordnede veje og samtidig begrænse generne fra trafikken på dis- se veje.

Du kommer i din henvendelse ind på grænseværdierne for støjpåvirkning fra veje nær boligområder. Du nævner ligeledes WHO’s seneste rapport herom. I Danmark er den vejledende grænseværdi for støj fra veje fastsat til 58 dB af Miljøstyrelsen. Jeg henholder mig til, at det er den vejledende grænseværdi, som finder anvendelse i forbindelse med planlægning af nye vejprojekter.

Du foreslår fortsat, at hastigheden nedskiltes til 90 km/t. En målt reduktion af gennemsnitshastigheden på 20 km/t fra 110 til 90 km/t vil som udgangspunkt give en hørbar – men lille – ændring i støjniveauet, som i praksis kun vil være til stede uden for myldretiderne på den berørte motorvej. Det skyldes, at gen- nemsnitshastighederne i myldretiderne på motorvejen på grund af de store trafikstrømme generelt er væsentlig lavere end 110 km/t. Tidligere analyser af hastighedsreduktioner på motorveje viser dog, at de samfundsøkonomiske om- kostninger i form af øget rejsetid forventes at være væsentligt højere, end de gevinster der ville kunne realiseres med reduktionen af støj, uheld og emissio- ner.

Vejdirektoratet tager desuden generelt forbehold for, hvordan trafikanterne vil reagere på en nedsat hastighedsbegrænsning på flersporede motorveje med periodisk varierende trafikbelastning. Det er tvivlsomt, om en hastighedsbe- grænsning på 90 km/t vil blive respekteret i trafiksvage perioder.

Trafiksikkerhedsmæssigt vil nedsat hastighed alt andet lige medføre færre ulykker på de berørte motorvejsstrækninger. Såfremt der vurderes et trafiksik- kerhedsmæssigt behov, vil hastighedsbegrænsninger fastlægges af politiet efter forhandling med vejmyndigheden.

Med venlig hilsen Ole Birk Olesen

MINISTEREN

Dato 15. marts 2019J. nr. 2019-218

Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Regeringen lancerer kæmpe transportpakke

Ny forbindelse over Limfjorden og nye motorveje – regeringen klar med 112 milliarder til nye veje og jernbaner

Kilde: Tv2.dk – Læs original artikel her

Data stammer fra “Aftale om et sammenhængende Danmark  – Investeringsplan 2030”. Se særligt side 38 om Bedre bekæmpelse af trafikstøj
(download rapport fra trm.dkdownload rapport herfra hjemmesiden)

Sammen med Dansk Folkeparti vil regeringen bruge mere end 100 milliarder frem mod 2030 på især en udvidelse af vejnettet.

Der skal rulles kilometervis af asfalt ud over det kommende årti, udvides motorveje, købes tog og bygges tunneller for 112,7 milliarder kroner.

Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag har præsenteret deres plan for optimering af den danske infrastruktur frem mod 2030. 

– Alle projekter, som igangsættes, har det fokus, at vi skal spare folk for tid i transporten, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde, hvor han også er flankeret af finansminister Kristian Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) samt Kim Christiansen og René Christensen fra Dansk Folkeparti.

– Trængselsbelastningen af vores vejnet viser, at der er trængselssituationer omkring de store byer som Aalborg, Aarhus, ved trekantsområdet, hen over Fyn og i store dele af hovedstadsområdet. Det er noget af det, vi vil tage hånd om nu.

Her kan du få et overblik over aftalen. Artiklen fortsætter under grafikken.

Sådan skal infrastrukturen styrkes

01 En tredje Limfjordsforbindelse

Der skal anlægges en tredje Limfjordsforbindelse. I dag er der en jernbanebro og en motorvejstunnel, men sidstnævnte er plaget af stor trængsel. Der vil være tale om en cirka 20 kilometer lang motorvej med fire spor over øen Egholm. Projektet forventes at gå i gang i 2024.

02 Nye motorveje i Jylland og på Sjælland

Parterne vil anlægge en ny midtjysk motorvej parallelt med E45. Den skal gå fra Give til Haderslev. I første omgang skal der laves en såkaldt VVM-undersøgelse, som skal afgøre, om motorvejen skal gå øst eller vest om Billund. Undersøgelsen forventes færdig i 2019, mens byggeprojektet kan gå i gang i 2023. En ny 35 kilometer lang motorvej fra Køge til Frederikssundsmotorvejen skal påbegyndes efter 2024. Der skal også laves en cirka 15 kilometer lang motorvej fra Rønnede til Næstved, projektet igangsættes i 2024.

03 Forlængelse af nordsjællandske motorveje

Hillerød- og Frederikssundmotorvejen skal forlænges fra henholdsvis Allerød til Hillerød og Måløv til Frederikssund. Projekterne påbegyndes fra 2022. Parterne har også besluttet at lave mere motorvej til Kalundborg. Anden etape af motorvejen åbner senere i 2019, men der er enighed om at udbygge den eksisterende motorvej fra Regstrup til Svebølle og lave ny motorvej fra Svebølle til Kalundborg. Begge dele fra 2023.

04 Udvidelse af eksisterende motorveje

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at udvide følgende motorvejsstrækninger:

– E45 mellem Aarhus S og Aarhus N fra 2021.

– E45 mellem Vejle (Hornstrup) og Skanderborg S fra 2023.- E45/E20 mellem Kolding V og Motorvejskryds Kolding fra 2021.

– E20 syd om Odense fra 2021.

– Motorring 3 rundt om København fra 2021.

– Hillerød Motorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4 fra 2021.

– Ring 4 mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen samt mellem motorvejskryds Ishøj og motorvejskryds Vallensbæk.

– Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Avedøre og udfletningen mellem Øresundsmotorvejen og Centrumforbindelsen samt Øresundsmotorvejen.

05 Ny jernbaner på Vestfyn og ved Billund

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal anlægges en ny jernbane fra Billund til Vejle fra 2023.Der skal også laves en ny jernbane over Vestfyn, der skal forkorte rejsetiden med seks minutter. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF har længe været enige om, at den skulle anlægges. Nu tilslutter regeringen sig planerne, der skal føres ud i livet fra 2024.Togenes maksimale hastighed mellem Ringsted og Odense opgraderes, så rejsetiden bliver cirka fem minutter kortere. Projektet igangsættes i 2021.

06 Nej til timemodel

Der er ikke udsigt til, at den såkaldte timemodel bliver en realitet. Modellen skulle have sikret hurtigere togforbindelser i Danmark med kun en times afstand mellem henholdsvis København, Odense, Aarhus og Aalborg, men Dansk Folkeparti meldte tidligere på måneden ud, at partiet ikke vil være med i den oprindelige aftale med rød blok. Det fastholder støttepartiet onsdag.

07 Elektrificering af jernbanenettet

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med planen bruge omkring 50 milliarder kroner på det danske jernbanenet. Pengene skal blandt andet gå til nyt signalprogram og elektrificering af jernbanenettet. 40 ud af de 50 milliarder går til allerede igangværende projekter, hvor eksempelvis Socialdemokratiet er med, eller udgifter til vedligholdelse og fornyelse. DSB skal også købe nye eltog for omkring 20 milliarder kroner. De skal erstatte de nuværende dieseltog, men et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Alternativet besluttede allerede sidste år at sætte indkøbet i gang. Regeringen opgør derfor de samlede investeringer til omkring 70 milliarder kroner.

08 Undersøgelse af Kattegatforbindelse

Regeringen har længe talt om en fast forbindelse over Kattegat. Med aftalen besluttes det, at der i 2019 skal igangsættes en forundersøgelse af både en ren vejforbindelse og en kombineret forbindelse med vej og tog. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark 

Det skal pengene bruges på

Planen har først og fremmest fokus på vejnettet, som regeringen og støttepartiet vil udbygge voldsomt. Blandt andet skal Frederiksundsmotorvejen forlænges, E45-motorvejen i Østjylland udvides kraftigt i begge retninger, og så skal der laves en tredje Limfjordsforbindelse over øen Egholm.

Men der er også sat en stor pose penge af til jernbaneprojekter og indkøb af tog. I alt op mod 71,5 milliarder kroner.

square to 16x9

– Der har aldrig været brugt så mange penge på infrastruktur, som der gør de næste ti år. Der vil blive anlagt 450 kilometer ny vej rundt om i landet, og det vil en ske på en måde, så vi får et Danmark i bedre balance, siger finansminister Kristian Jensen

– Der er nye projekter for i alt 50 milliarder kroner, mens igangværende projekter står for 21,8 milliarder kroner. Aftalen indeholder desuden i alt 22,5 milliarder kroner til vedligeholdelse af veje og jernbaner. Samtidig afsættes yderligere ekstra 6,1 milliarder kroner til vedligeholdelse af banestrækninger, som vil øge komforten for togpassagererne.

LYN-ANALYSE

Peter Lautrup-Larsen

Af Peter Lautrup-Larsen, Politisk analytiker

Den her aftale har flertal i det nuværende folketing, men man kan ikke nå at vedtage den på denne side af et valg, og dermed bliver den kun til noget, hvis de blå genvinder magten.  Bliver der flertal for Mette Frederiksen i det nye folketing, må man forvente at Togfonden i stedet består. Aftalen har dog en vigtig symbolsk betydning, fordi den viser, at regeringen og Dansk Folkeparti nu holder sammen, selv om vi i flere år har talt om parløbet mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl.  Det er jo også en måde at gå til valg på. 

Sådan skal aftalen finansieres

Finansieringen finder regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet ved at udskyde tidspunktet for, hvornår Storbæltsbroen skal være betalt tilbage og gennem indtægter fra salg af parkeringshusene ved Københavns Lufthavn, og så henter man også en stor pose penge i den såkaldte Togfond.

– Pengene i aftalen er ret sikre, siger finansminister Kristian Jensen. 

Dansk Folkeparti opsiger forliget omkring Togfonden

Rene Christensen (DF) – Vi ved, hvor mange penge vi får ind fra trafikken over Storebælt. Og vi ved, hvor mange penge vi får ind fra prioriteringerne i vores 2025-plan. De penge er helt sikre.

– Så får vi nogle nye midler ind fra Øresund, i alt 5,8 milliarder, som vi vurderer kan investeres fuldt ud ind i denne aftale. Men hvis det bliver et mindre beløb, end vi regner med, så vil vi sikre, at alle projekter bliver gennemført, blot i et lidt langsommere tempo, siger Kristian Jensen.

Et opgør med Togfonden

Den nye aftale ses som et endeligt opgør med Togfondens fase 2. Togfonden er en politisk aftale, som de røde partier i sidste valgperiode etablerede sammen med Dansk Folkeparti.

Her var der sat 28,5 milliarder kroner til forbedringer af togtrafikken i to faser. Den første indebærer blandt andet en ny bane over Vestfyn samt hastighedsopgraderinger og elektrificering af dele af jernbanenettet. Den del bliver med onsdagens aftale gennemført.

Til gengæld forsvinder flertallet for anden fase. Her skulle den såkaldte timemodel rulles ud, så det fremover kun ville tage tre timer at komme fra Aalborg til København. 

Derfor dropper DF Togfonden

Men Dansk Folkeparti opsiger nu forliget på grund af manglende finansiering. 

– Det betyder blandt andet, at projektet med Vejlefjord-broen ikke bliver gennemført, og det giver luft til at få en masse andre gode elementer ind i aftalen, som er med til at give et Danmark i balance, siger siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. 

Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke erOle Birk Olesen (LA), transportminister

– Dansk Folkeparti mener, at der er ting i Togfondens fase 2, som er meget dyre, og som ikke er finansieret. Så derfor opsiger vi forliget. Hvis de resterende partier i forliget har flertal uden os efter valget, så består forliget. Ellers falder falder det, fastslår René Christensen.

Konsekvenser for klimaet

Selv om Togfondens anden fase altså droppes og i stedet blandet erstattes af flere motorvejskilometer, kommer det ikke til at belaste klimaet yderligere. 

Det forsikrer transportminister Ole Birk Olesen:

– Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Her vil den individuelle transport være grøn, det er der ingen tvivl om, siger han.

– Samtidig foregår 90 procent af transport i dag på vej, mens kun 10 procent af transporten foregår på bane. Så hvis man bruger ligeså meget på bane som på veje, så er det en skæv fordeling.

Smal aftale

Ifølge regeringen og Dansk Folkeparti begynder de første nye projekter i 2021, men da aftalen ikke er forankret henover midten, er den afhængig af, at blå blok genvinder magten efter et valg. 

Hos Socialdemokraterne ærgrer man sig over, at man ikke er blevet inkluderet i forhandlingerne:

– Det regeringen har spillet ud med flugter på mange planer med det, Socialdemokratiet har lagt frem, og derfor ville det være fornuftigt, at man i stedet for at lave noget med med 90 mandater overfor 89 lavede en bred aftale, som vi plejer her i Folketinget. Ikke mindste når det gælder så store investeringer frem mod 2030, siger politisk ordfører Nicolai Wammen til TV 2.

Vi ønsker ikke, at folk skal holde i køOle Birk Olesen (LA)

– Det ville give ro og stabilitet både for borgerne og dansk erhvervsliv, og det er det, danskerne har brug for.

Derfor er der ikke flere partier med i aftalen

Ole Birk Olesen afviser dog, at det var muligt at få en bredere aftale:

– Partierne bag aftalen om Togfonden har valgt, at de første 15 milliarder kroner skal bruges på en række baneprojekter, som befolkningen i de berørte områder ikke ønsker. Det er en Vejle Fjord-bro, som befolkningen i Vejle ikke ønsker. Det er en bane til Hovedgård, som befolkningen i området ikke efterspørger. 

– Vi har valgt at bruge pengene på at løse trængselsproblemerne omkring Aalborg med en tredje Limfjordsforbindelse, omkring København og på Fyn. Vi ønsker ikke, at folk skal holde i kø, siger Transportministeren.

Bedre støjbekæmpelse – Download hele rapporten

Uddrag af rapporten “Aftale om et sammenhængende Danmark  – Investeringsplan 2030”. Se side 38
(download rapport fra trm.dkdownload rapport herfra hjemmesiden)
Se også:
https://www.trm.dk/da/politiske-aftaler/2019/aftale-om-et-sammenhaengende-danmark-investeringsplan-2030?fbclid=IwAR0pYY3ATleZVW6obeQj90cLMj2HQZU2OdNZipAGOKcHzfrYnSbc9M4TAVs

Aftalen er indgået imellem Regeringen og Dansk Folkeparti og kan falde bort, såfremt der ikke er flertal efter det forestående folketingsvalg.

Statsvejsnettet udgør kun fem pct. af det samlede offentlige vejnet, men godt halvdelen af al vejtrafik af- vikles på statsvejene. Vejdirektoratets støjkortlægning i 2017 viste, at der er 106.000 støjplagede boliger (over 58 dB) langs statsvejnettet, og heraf er 7.000 stærkt støjplagede (over 68 dB). Hensigten med pul- jen er løbende at kunne iværksætte tiltag, der reducerer støjen fra de eksisterende statsveje.

Aftaleparterne er enige om at etablere en pulje på i alt 1.630 mio. kr. til bedre støjbekæmpelse som ud- møntes løbende. Aftaleparterne ønsker, at mulighederne for kommunal medfinansiering indgår i det vi- dere arbejde vedrørende udmøntning af puljen for at sikre mest mulig støjbekæmpelse for pengene og understøtte kommunal prioritering.

Aftaleparterne har besluttet at udmønte samlet 131 mio.kr. fra puljen til de projekter, som der foreligger beslutningsgrundlag for:

  • Støjskærm på E45 ved Bavnevangen, Aalborg
  • Støjskærm på Rute 9 ved Sundbrovej (nord), Svendborg
  • Støjskærm på Rute 16 ved Meløse, Hillerød
  • Støjskærm på Rute 16 ved Kregme, Halsnæs (øst og vest)
  • Støjskærm på E45 ved Helsted, Randers

Efter udmøntning af midler til ovenstående initiativer resterer 1.499 mio.kr. i pulje til bedre støjbe- kæmpelse.I udmøntningen af resten af støjpuljen er partierne enige om, at de fem nedenstående projekter priori- teres først og igangsættes hurtigst muligt:

  • Vallensbækvej, Vallensbæk
  • Hvidovre Strandvej/Mågevej, Hvidovre
  • Bygaden, Brøndbyøster
  • Helsingørmotorvejen, Gentofte
  • Thujavej, Odense

Der prioriteres efter hvor der kan opnås de største støjreduktioner for pengene, men alle fem områder skal have gennemført betydelige støjreducerende projekter.Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet hvert 5. år gennemfører en kortlægning af vejstøj langs stats- vejnettet og udarbejder en støjhandlingsplan på baggrund af kortlægningens resultat. På den baggrund udpeges en række strækninger, som indgår i den videre planlægning af støjafskærmende tiltag langs statsvejnettet.Aftaleparterne har besluttet at udmønte samlet 5 mio.kr. fra puljen til undersøgelse af projekter med henblik på udarbejdelse af beslutningsgrundlag for alle støjprojekter i støjhandlingsplanen 2018-2023, som er opgjort til omkring 120 projekter.

Holleufer tager endnu en tørn i “Underudvalget for trafikstøj”

Ole Holleufer (LA) skal stå i spidsen for arbejdet i underudvalget for trafikfremkommelighed.
Ole Holleufer (LA) skal stå i spidsen for arbejdet i underudvalget for trafikfremkommelighed.

Kilde: SN.dk – Læs original artikel her
Furesø – 08. marts 2019 kl. 14:05 Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FURESØ: Underudvalget for trafikstøj afleverede i sidste måned en række anbefalinger, som byrådet i Furesø nu vil arbejde videre med.

Nu går det så løs med endnu et såkaldt § 17, stk. udvalg. Denne gang om trafik – fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Liberal Alliances Ole Holleufer bliver ligesom i trafikstøjudvalget formand. I udvalget sidder desuden fire politikere: Preben Sandberg Pettersson (S), Tine Hessner (RV), Lars Carpens (V) og Lene Munch-Petersen (S). Dertil kommer repræsentanter for en række organisationer og grundejerforeninger samt interesserede borgere.

Det forventes, at det rådgivende udvalgs anbefalinger vil foreligge på fagudvalgsmødet den 5. december, og herefter igangsætter forvaltningen udarbejdelsen af en samlet trafikplan for kommunen. Der er afsat 800.000 kroner til bistand for underudvalget.

– Jeg håber, at vi kan basere det faktuelt med data, hvor meget vores veje og busser bliver brugt, og hvor meget pendling der er gennem kommunen. Det er vigtigt at få et billede af, hvordan trafikken ser ud, og hvordan den udvikler sig, siger Ole Holleufer (LA) og understreger følgende:

– Udvalget skal kun beskæftige sig med vejene indenfor Furesø Kommune og indenfor, hvad kommunen kan gøre. Vi kan ikke ændre på motorvejen.

I den kommende tid handler det om at få interesserede borgere med i arbejdet.

– Det vigtigste er at få interesserede borgere med. Jeg forudser, at der bliver mere at diskuteret i dette udvalg end i støjudvalget, hvor vi meget var på linje. Det er vigtigt, at borgernes interesser bliver repræsenteret bredt i udvalget, forklarer Ole Holleufer.

Udvalget skal især kigge på infrastrukturen i de trafikbelastede området. Det omfatter udbygningen på Laanshøj, hvor der ikke er lavet yderligere tiltag på Kirke Værløsevej trods de mange nye beboere, men også Frederiksborgvej i Farum bliver et emne.

– Vi skal kigge på overordnede rammer for, hvordan kommunen laver infrastruktur, siger Ole Holleufer.

mikkel

Nu begynder vi på byggeriet af støjvolden i Ishøj

Kilde: Ishøj Kommune/ishoj.dk læs original artikel her

I næste uge går Ishøj Kommune i gang med byggeriet af en stor støjvold for at mindske støjgenerne fra Køge Bugt-motorvejen

Ishøj Kommune vil i næste uge (uge 11) tage hul på byggeriet af en stor støjvold langs Køge Bugt-motorvejen.

Formålet med støjvolden er at reduceret støjgenerne for de boligområder, som ligger sydøst for motorvejen.

Den nye 2,7 km lange støjvold vil være en udbygning af den eksisterende støjvold, som har vist sig ikke at være effektiv nok til at dæmpe støj i boligområderne.

Lyskryds skal ombygges

Arbejdet med at bygge støjvolden vil blive udført i to etaper, hvoraf etape 1 vil strække sig parallelt med motorvejen fra Ishøj Stationsvej til Store Vejleå.

Denne etape vil blive indledt i uge 11 med en ombygning af et lyskryds på Ishøj Stationsvej ved motorvejens frakørsel 26.

Ombygningen skal gøre det muligt at etablere et arbejdsområde og en midlertidig arbejdsvej, hvorfra lastbiler kan køre jord til byggeriet.

Før arbejdsvejen kan etableres, vil området også blive ryddet for beplantning.

En trafikberegning fra marts 2018 har vist, at ombygningen kun vil have begrænset påvirkning på trafikken i krydset ved frakørsel 26.

Som bilist vil du opleve, at lyssignalet og stoplinjen på Ishøj Stationsvej vil være rykket følge meter frem. Du skal blot følge skiltene på stedet for at afvikle trafikken bedst muligt. 

Lastbiler vil ikke køre igennem byen

Til opbygning af støjvolden skal bruges ca. 600.000 m³ jord, som vil blive transporteret fra vest eller fra Køge Bugt-motorvejen.

Det betyder, at lastbilerne med jord ikke vil køre igennem Ishøj By. Dermed vil den tunge trafik blive holdt på det overordnede vejnet for at sikre trafiksikkerheden.

Byggeriet af støjvoldens to etaper forventes afsluttet sidst i 2023.

Hvor stor skal støjvolden være?

Når den nye støjvold er bygget, vil den blive ca. 2,7 km lang med en bredde på op til ca. 60 meter. Volden vil have en højde på op til 12 meter.

Støjvolden vil strække sig fra Vejleåstien ved kommunegrænsen til Vallensbæk mod nordøst til Ørnekæret langs Ørnekærstien mod sydvest.

Området består i dag af et stort set ubebygget beplantningsbælte af træer, græs og buske i en bredde på ca. 80-100 meter. Området fungerer dels som støjafskærmning, dels som rekreativt område.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

700 underskrifter til kampen mod trafikstøj

Trafikstøj-01-09-19.jpg

Alle partier var klar til at gå ud på stræder og veje for at samle underskrifter, så sagen kan fortsætte i Folketinget. I øvrigt regner man med snart at følge op med et borgermøde i Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne.

Bredt lokalpolitisk initiativ foldet ud i lørdags

AF NIELS RASMUSSEN
Kilde: Gladsaxebladet – læs original artikel her

Når man har samlet 50.000 underskrifter sammen, kan man få et forslag behandlet i Folketinget.
I lørdags blev det taget et skridt på den lange, trange vej.

På tværs af partigrænserne gik politikere ud for at samle underskrifter. Og foreløbig er man røget forbi 700 underskrifter.

Politikerne mødtes ved Kvickly ved Buddinge Station, og så var der uddeling af rutekort til politikerne, der så kunne bruge en stor del af eftermiddagen på at stemme dørklokker og indhente underskrifter, der ikke kommer i karambolage med nogle dataregistreringer.

Det hele virker noget op ad bakke. Tre kommuner – Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk – har bedt om at få lov til at sætte hastigheden ned fra 110 km til 90 på motorveje, men det synes Vejdirektoratet ikke om.

Det vil gå ud over samfundsøkonomien og støjreduktionen vil ikke være ret mærkbar.

Transportminister Ole Birk Olsen har som tidligere omtalt i Gladsaxe Bladet samme holdning som Vejdirektoratet, og så er der for øvrigt ikke penge på budgettet de første par år.

Underskriftsindsamling i Gladsaxe området lørdag d. 23-02-2019

På vegne af gruppen for bekæmpelse af støj i Gladsaxe, vil vi gerne have lov til at invitere politikere og borgere til underskriftindsamlingen d. 23. februar, med henblik på at få sat fokus på og få opbakning til vores ’STOP TRAFIKSTØJ NU’ kampagne: https://trafikstoej.nu/underskriftsindsamling/

Alle er velkomne til at deltage i underskriftsindsamlingen d. 23/2 for mindre trafikstøj.

Arrangementet er på tværs af partierne i det politiske landskab og blandt deltagerne er der bred enighed om at vi skal have reduceret trafikstøjen i Gladsaxe og omegn, samt i landet generelt.

Gladsaxes folketingskandidater, på tværs af forskellige partier,

forlanger nu en national handlingsplan for at bekæmpe trafikstøj. Vi håber, at du vil bakke op, så denne underskriftsindsamling kan skabe opmærksomhed om problemet.

På dagen vil du møde Folketingskandidaterne:

m.fl.

Herudover medvirker Gladsaxes Borgmester Trine Græse, medlemmer fra Byrådet i Gladsaxe Kommune, bl.a. Pia Elmholt Skou, Claus Wachmann, samt en række engagerede, støjramte borgere.

Planen er, at vi mødes d. 23. februar foran Kvickly på Buddingevej kl. 12. Herefter går vi fra dør til dør og indsamler elektroniske underskrifter.

Jeg støtter som lokalt boende FT-kandidat også 100% op om synspunktet. Som Folketingskandidat i Nordsjælland, vil Jeg tilslutte mig et lignende initiativ der.

Mange hilsner Lars Arne Christensen, Konservative

Trafikstøj er i høj grad et problem der mærkes lokalt men kræver handling på alle niveauer. Det er derfor også vores ambition, at underskriftindsamlingen skal munde ud i en national handlingsplan for at bekæmpe trafikstøj.

Hjælp os med at sprede invitationen blandt venner, bekendte og partifæller og opfordre dem til at støtte op om sagen med deres underskrift via ovenstående link.

Vi har taget kontakt til TV2 Lorry, som vi håber vil hjælpe os med at få spredt budskabet mest muligt. 

Vi håber meget at se jer til en dag i støjbekæmpelsens tegn. I må gerne lige give en melding, om I har tænkt jer at deltage.

Vel mødt!

Trafikstøjsgruppen

Læs mere: https://trafikstoej.nu

@stoptrafikstoejnu (instagram)

#trafikstøj #vejstøj #støjfraveje #motorvejsstøj #stoptrafikstøjnu #stoptrafikstøj #mindretrafikstøj #begrænstrafikstøj #bekæmptrafikstøj #jatak53db #nejtak58db #53db #55db #58db #trafikstøjnejtak #nejtaktrafikstøj #nejtaktiltrafikstøj

Tre kommuner får afslag på at sænke farten på motorveje

Kilde TV2 Nyheder d. 22. feb. 2019, 19:37
af David Buch
Læs original artikel på TV2 Nyheder her


16x9
Det larmer at bo ved siden af en motorvej. Nu har tre kommuner fået afslag på en ansøgning om at sænke farten. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

En hastighedsændring fra 110 til 90 kilometer i timen skulle gøre tre kommuner på Københavns vestegn mere støjvenlige.

Tre sjællandske kommuner har fået afslag på en ansøgning til Vejdirektoratet for at få sænket hastigheden på motorvejsstrækningerne, der krydser gennem kommunerne.

Hvidovre, Vallensbæk og Brøndby havde ansøgt om at få hastigheden på dele af Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Motorring 3 sat ned fra 110 kilometer til 90 kilometer i timen, fordi det ville sænke støjniveauet nok til at gøre det acceptabelt for beboerne.

SE OGSÅ: Kommuner går sammen om at sænke farten på tre motorveje – se hvilke strækninger her

I afslaget fra Vejdirektoratet står der blandt andet, at ”hastighedsreduktioner medfører alt andet lige øget rejsetid for trafikanterne, med deraf afledte samfundsøkonomiske tab”.

Vejdirektoratet skriver videre i afslaget, at ”en målt reduktion af gennemsnitshastigheden på 20 km/h fra 110 til 90 km/h vil som udgangspunkt give en ændring i støjniveauet på ca. 2 dB.

I praksis vil en støjreduktion som følge af en 90 km/h hastighedsbegrænsning kun være hørbar uden for myldretiderne på de berørte motorveje.”

Borgmester: Ensidigt afslag

Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), er ikke overrasket over afslaget fra Vejdirektoratet:

SE OGSÅ: Støjgener: Enten kan vi høre vindmøllen eller motorvejen

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i afslaget argumenterer så ensidigt for samfundsøkonomi. Samfundsøkonomi er jo meget mere end at komme hurtigt fra a til b. Det er for eksempel støjgener, der påvirker sundheden, men det regner de slet ikke på. Så det er et meget ensidigt afslag, vi har fået, siger borgmesteren til TV 2.

Afslaget fra Vejdirektoratet får dog ikke borgmesteren til at smide håndklædet i ringen:

– Vi vil blive ved med at komme med gode forslag til, hvordan man kan sikre en god infrastruktur i hovedstadsområdet. Vi klør på for at få sat penge af til for eksempel støjafskærmninger, så folk kan sidde ude i haven og sove med åbne vinduer om natten.

Beboere er plaget af støj

Kampen mod støjen i de tre kommuner har længe været på dagsordenen for de lokale.

SE OGSÅ: Lever i konstant støj fra motorvej: – Det påvirker ens psyke

Mogens Jørgensen er formand for en grundejerforening tæt ved de berørte motorveje. For ham vil en støjreduktion have stor betydning. 

– Vi kan ikke sidde ude i haven en sommerdag om eftermiddagen og drikke vores kaffe. Vi får ondt i ørerne, fordi vi har en støjbelastning på over 70 decibel, siger han.

Svend Sørensen, pensioneret ingeniør, giver ham ret.

– Det er specielt om eftermiddagen, når man sidder ude og skal nyde det, at det er meget belastende, siger Svend Sørensen.

Så meget støjer det

Takket være en nyere bekendtgørelse fra december 2017 kan kommuner anmode Vejdirektoratet om nedsættelse af hastigheder på motorveje helt ned til 60 kilometer i timen.

Argumentet for en nedsættelse af hastigheden i et byområde skal dog være af hensyn til støjgener for beboere. 

Det kriterium overholder beboerne langs motorvejene i de tre kommuner, hvor der, ifølge kommunerne selv, ligger hele 24.000 boliger, der er så berørt af støj, at det overskrider Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 decibel

Træk i kortet for at se støjen på strækningerne. Det blå område er over 75 decibel, mens det gule er omkring 55-60 decibel.