Regeringen lancerer kæmpe transportpakke

Ny forbindelse over Limfjorden og nye motorveje – regeringen klar med 112 milliarder til nye veje og jernbaner

Kilde: Tv2.dk – Læs original artikel her

Data stammer fra “Aftale om et sammenhængende Danmark  – Investeringsplan 2030”. Se særligt side 38 om Bedre bekæmpelse af trafikstøj
(download rapport fra trm.dkdownload rapport herfra hjemmesiden)

Sammen med Dansk Folkeparti vil regeringen bruge mere end 100 milliarder frem mod 2030 på især en udvidelse af vejnettet.

Der skal rulles kilometervis af asfalt ud over det kommende årti, udvides motorveje, købes tog og bygges tunneller for 112,7 milliarder kroner.

Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag har præsenteret deres plan for optimering af den danske infrastruktur frem mod 2030. 

– Alle projekter, som igangsættes, har det fokus, at vi skal spare folk for tid i transporten, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde, hvor han også er flankeret af finansminister Kristian Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) samt Kim Christiansen og René Christensen fra Dansk Folkeparti.

– Trængselsbelastningen af vores vejnet viser, at der er trængselssituationer omkring de store byer som Aalborg, Aarhus, ved trekantsområdet, hen over Fyn og i store dele af hovedstadsområdet. Det er noget af det, vi vil tage hånd om nu.

Her kan du få et overblik over aftalen. Artiklen fortsætter under grafikken.

Sådan skal infrastrukturen styrkes

01 En tredje Limfjordsforbindelse

Der skal anlægges en tredje Limfjordsforbindelse. I dag er der en jernbanebro og en motorvejstunnel, men sidstnævnte er plaget af stor trængsel. Der vil være tale om en cirka 20 kilometer lang motorvej med fire spor over øen Egholm. Projektet forventes at gå i gang i 2024.

02 Nye motorveje i Jylland og på Sjælland

Parterne vil anlægge en ny midtjysk motorvej parallelt med E45. Den skal gå fra Give til Haderslev. I første omgang skal der laves en såkaldt VVM-undersøgelse, som skal afgøre, om motorvejen skal gå øst eller vest om Billund. Undersøgelsen forventes færdig i 2019, mens byggeprojektet kan gå i gang i 2023. En ny 35 kilometer lang motorvej fra Køge til Frederikssundsmotorvejen skal påbegyndes efter 2024. Der skal også laves en cirka 15 kilometer lang motorvej fra Rønnede til Næstved, projektet igangsættes i 2024.

03 Forlængelse af nordsjællandske motorveje

Hillerød- og Frederikssundmotorvejen skal forlænges fra henholdsvis Allerød til Hillerød og Måløv til Frederikssund. Projekterne påbegyndes fra 2022. Parterne har også besluttet at lave mere motorvej til Kalundborg. Anden etape af motorvejen åbner senere i 2019, men der er enighed om at udbygge den eksisterende motorvej fra Regstrup til Svebølle og lave ny motorvej fra Svebølle til Kalundborg. Begge dele fra 2023.

04 Udvidelse af eksisterende motorveje

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at udvide følgende motorvejsstrækninger:

– E45 mellem Aarhus S og Aarhus N fra 2021.

– E45 mellem Vejle (Hornstrup) og Skanderborg S fra 2023.- E45/E20 mellem Kolding V og Motorvejskryds Kolding fra 2021.

– E20 syd om Odense fra 2021.

– Motorring 3 rundt om København fra 2021.

– Hillerød Motorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4 fra 2021.

– Ring 4 mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen samt mellem motorvejskryds Ishøj og motorvejskryds Vallensbæk.

– Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Avedøre og udfletningen mellem Øresundsmotorvejen og Centrumforbindelsen samt Øresundsmotorvejen.

05 Ny jernbaner på Vestfyn og ved Billund

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal anlægges en ny jernbane fra Billund til Vejle fra 2023.Der skal også laves en ny jernbane over Vestfyn, der skal forkorte rejsetiden med seks minutter. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF har længe været enige om, at den skulle anlægges. Nu tilslutter regeringen sig planerne, der skal føres ud i livet fra 2024.Togenes maksimale hastighed mellem Ringsted og Odense opgraderes, så rejsetiden bliver cirka fem minutter kortere. Projektet igangsættes i 2021.

06 Nej til timemodel

Der er ikke udsigt til, at den såkaldte timemodel bliver en realitet. Modellen skulle have sikret hurtigere togforbindelser i Danmark med kun en times afstand mellem henholdsvis København, Odense, Aarhus og Aalborg, men Dansk Folkeparti meldte tidligere på måneden ud, at partiet ikke vil være med i den oprindelige aftale med rød blok. Det fastholder støttepartiet onsdag.

07 Elektrificering af jernbanenettet

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med planen bruge omkring 50 milliarder kroner på det danske jernbanenet. Pengene skal blandt andet gå til nyt signalprogram og elektrificering af jernbanenettet. 40 ud af de 50 milliarder går til allerede igangværende projekter, hvor eksempelvis Socialdemokratiet er med, eller udgifter til vedligholdelse og fornyelse. DSB skal også købe nye eltog for omkring 20 milliarder kroner. De skal erstatte de nuværende dieseltog, men et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Alternativet besluttede allerede sidste år at sætte indkøbet i gang. Regeringen opgør derfor de samlede investeringer til omkring 70 milliarder kroner.

08 Undersøgelse af Kattegatforbindelse

Regeringen har længe talt om en fast forbindelse over Kattegat. Med aftalen besluttes det, at der i 2019 skal igangsættes en forundersøgelse af både en ren vejforbindelse og en kombineret forbindelse med vej og tog. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark 

Det skal pengene bruges på

Planen har først og fremmest fokus på vejnettet, som regeringen og støttepartiet vil udbygge voldsomt. Blandt andet skal Frederiksundsmotorvejen forlænges, E45-motorvejen i Østjylland udvides kraftigt i begge retninger, og så skal der laves en tredje Limfjordsforbindelse over øen Egholm.

Men der er også sat en stor pose penge af til jernbaneprojekter og indkøb af tog. I alt op mod 71,5 milliarder kroner.

square to 16x9

– Der har aldrig været brugt så mange penge på infrastruktur, som der gør de næste ti år. Der vil blive anlagt 450 kilometer ny vej rundt om i landet, og det vil en ske på en måde, så vi får et Danmark i bedre balance, siger finansminister Kristian Jensen

– Der er nye projekter for i alt 50 milliarder kroner, mens igangværende projekter står for 21,8 milliarder kroner. Aftalen indeholder desuden i alt 22,5 milliarder kroner til vedligeholdelse af veje og jernbaner. Samtidig afsættes yderligere ekstra 6,1 milliarder kroner til vedligeholdelse af banestrækninger, som vil øge komforten for togpassagererne.

LYN-ANALYSE

Peter Lautrup-Larsen

Af Peter Lautrup-Larsen, Politisk analytiker

Den her aftale har flertal i det nuværende folketing, men man kan ikke nå at vedtage den på denne side af et valg, og dermed bliver den kun til noget, hvis de blå genvinder magten.  Bliver der flertal for Mette Frederiksen i det nye folketing, må man forvente at Togfonden i stedet består. Aftalen har dog en vigtig symbolsk betydning, fordi den viser, at regeringen og Dansk Folkeparti nu holder sammen, selv om vi i flere år har talt om parløbet mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl.  Det er jo også en måde at gå til valg på. 

Sådan skal aftalen finansieres

Finansieringen finder regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet ved at udskyde tidspunktet for, hvornår Storbæltsbroen skal være betalt tilbage og gennem indtægter fra salg af parkeringshusene ved Københavns Lufthavn, og så henter man også en stor pose penge i den såkaldte Togfond.

– Pengene i aftalen er ret sikre, siger finansminister Kristian Jensen. 

Dansk Folkeparti opsiger forliget omkring Togfonden

Rene Christensen (DF) – Vi ved, hvor mange penge vi får ind fra trafikken over Storebælt. Og vi ved, hvor mange penge vi får ind fra prioriteringerne i vores 2025-plan. De penge er helt sikre.

– Så får vi nogle nye midler ind fra Øresund, i alt 5,8 milliarder, som vi vurderer kan investeres fuldt ud ind i denne aftale. Men hvis det bliver et mindre beløb, end vi regner med, så vil vi sikre, at alle projekter bliver gennemført, blot i et lidt langsommere tempo, siger Kristian Jensen.

Et opgør med Togfonden

Den nye aftale ses som et endeligt opgør med Togfondens fase 2. Togfonden er en politisk aftale, som de røde partier i sidste valgperiode etablerede sammen med Dansk Folkeparti.

Her var der sat 28,5 milliarder kroner til forbedringer af togtrafikken i to faser. Den første indebærer blandt andet en ny bane over Vestfyn samt hastighedsopgraderinger og elektrificering af dele af jernbanenettet. Den del bliver med onsdagens aftale gennemført.

Til gengæld forsvinder flertallet for anden fase. Her skulle den såkaldte timemodel rulles ud, så det fremover kun ville tage tre timer at komme fra Aalborg til København. 

Derfor dropper DF Togfonden

Men Dansk Folkeparti opsiger nu forliget på grund af manglende finansiering. 

– Det betyder blandt andet, at projektet med Vejlefjord-broen ikke bliver gennemført, og det giver luft til at få en masse andre gode elementer ind i aftalen, som er med til at give et Danmark i balance, siger siger Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen. 

Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke erOle Birk Olesen (LA), transportminister

– Dansk Folkeparti mener, at der er ting i Togfondens fase 2, som er meget dyre, og som ikke er finansieret. Så derfor opsiger vi forliget. Hvis de resterende partier i forliget har flertal uden os efter valget, så består forliget. Ellers falder falder det, fastslår René Christensen.

Konsekvenser for klimaet

Selv om Togfondens anden fase altså droppes og i stedet blandet erstattes af flere motorvejskilometer, kommer det ikke til at belaste klimaet yderligere. 

Det forsikrer transportminister Ole Birk Olesen:

– Fremtidens biler bliver grønne. Sådan bliver det. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Her vil den individuelle transport være grøn, det er der ingen tvivl om, siger han.

– Samtidig foregår 90 procent af transport i dag på vej, mens kun 10 procent af transporten foregår på bane. Så hvis man bruger ligeså meget på bane som på veje, så er det en skæv fordeling.

Smal aftale

Ifølge regeringen og Dansk Folkeparti begynder de første nye projekter i 2021, men da aftalen ikke er forankret henover midten, er den afhængig af, at blå blok genvinder magten efter et valg. 

Hos Socialdemokraterne ærgrer man sig over, at man ikke er blevet inkluderet i forhandlingerne:

– Det regeringen har spillet ud med flugter på mange planer med det, Socialdemokratiet har lagt frem, og derfor ville det være fornuftigt, at man i stedet for at lave noget med med 90 mandater overfor 89 lavede en bred aftale, som vi plejer her i Folketinget. Ikke mindste når det gælder så store investeringer frem mod 2030, siger politisk ordfører Nicolai Wammen til TV 2.

Vi ønsker ikke, at folk skal holde i køOle Birk Olesen (LA)

– Det ville give ro og stabilitet både for borgerne og dansk erhvervsliv, og det er det, danskerne har brug for.

Derfor er der ikke flere partier med i aftalen

Ole Birk Olesen afviser dog, at det var muligt at få en bredere aftale:

– Partierne bag aftalen om Togfonden har valgt, at de første 15 milliarder kroner skal bruges på en række baneprojekter, som befolkningen i de berørte områder ikke ønsker. Det er en Vejle Fjord-bro, som befolkningen i Vejle ikke ønsker. Det er en bane til Hovedgård, som befolkningen i området ikke efterspørger. 

– Vi har valgt at bruge pengene på at løse trængselsproblemerne omkring Aalborg med en tredje Limfjordsforbindelse, omkring København og på Fyn. Vi ønsker ikke, at folk skal holde i kø, siger Transportministeren.

TV2 news – Støjvægge – tema om trafikstøj

Kilde: TV2 News, Mandag d. 18. februar 2019 kl. 19:06

1800 m. støjvæg, 6 m. høj. pris: 47 mio. kr. fordelt på kommuner og stat. Støjdæmpningseffekt (støjvæg) -7 dB. Støjvæggen er opsat ved sønderjyske motorvej. Antallet af biler i døgnet: 78.000. Sted Bramdrup dam ved Kolding.

Vi på redaktionen ønsker beboerne tillykke med den effektive støjvæg og håber på tilsvarende effektive løsninger på mere støjplagede motorvejsstrækninger i Danmark

Støjen i Gladsaxe Kommune

Motorring 3 er Danmarks mest trafikerede vej på hver- dage. På den mest trafikerede delstrækning mellem Ros- kildevej og motorvejskryds Rødovre kørte der på hver- dage i 2014 ca. 124.000 biler. Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Amagermotorvejen har som de eneste vejstrækninger i Danmark en hverdagsdøgntrafik på over 100.000 køretøjer, og af de tre strækninger er Motorring 3 den eneste, der har oplevet en stigning i trafikken på over 30 % fra 2003 til 2013.

Denne stigning skyldes delvist, at Motorring 3 i 2008 blev udvidet fra 4 til 6 spor, hvilket samtidig har bevirket, at trafikken på de mindre veje parallelt med Motorring 3 generelt er stagneret eller faldet i samme periode.

Motorring 3 er i myldretiden en af de vejstrækninger i Hovedstadsområdet, hvor trafikanterne oplever de stør- ste forsinkelser. Trængslen kan både tilskrives kapaci- tetsproblemer på selve strækningen og ved frakørsler. Trafikafviklingen på strækningen er derfor også meget sårbar over for uheld, vejarbejde, dårligt vejr eller an- dre situationer, der midlertidigt medfører, at kapaciteten nedsættes.

I Gladsaxe Kommune undrer vi os over uligheden når det gælder bevillinger til støjdæmpning.

Motorring 3 på strækningen igennem Gladsaxe kommune er antallet af biler i døgnet i rundet tal det dobblete ift. indslaget fra TV2 News. Den støjdæmpende asfalt er nedslidt og virker ikke efter hensigten. Støjvæggene på strækningen er 2-3 meter høje og støjen kastes blot længere væk. Fundamentet til støjskærmene er udført i beton i en højde på 1-5 meter. Der er beton i midterrabatten. Alt denne beton reflekterer trafikstøjen og kaster den videre. Stigningen i trafikken er enorm og det eneste støjmæssige lyspunkt er i myldretiden, hvor bilerne kører langsommere. Det er muligt at det eksisterende støjværn var tilstrækkelige i 2008 under opførelsen, men de er på ingen måde tilstrækkelige i 2019, 2020, 2021, 2022…….

Støjdæmpende foranstaltninger må tage hensyn til antallet af mennesker påvirket af støjen og i hvilken grad de er påvirket af støjen.

Det undrer de lokale beboere i Gladsaxe kommune, at støjafskærmningen her er væsentlig ringere end i ovenstående indslag fra TV2 News. Antallet af boliger plaget af støj fra motorveje i Gladsaxe kommune er landets højeste på 8.119. Gladsaxe topper dermed både Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk i denne henseende.

Gladsaxe kommune er landets hårdest ramte kommune, når det gælder trafikstøj fra statsvejene og det blandt alle støjbelastede kommuner i Danmark med 8.119 støjbelastede boliger

Hovedstadsudspil er en katastrofe for Gladsaxe

Forventninger om at hovedstadsregionen skal vokse med 200.000 personer, samt planerne om at opføre 9 kunstige øer ud for Hvidovre vil frem mod år 2040 give en enorm vækst i trafikken. De nuværende færdselsårer vil ikke have kapacitet nok og skal dermed udvides…

Én ting er sikkert: TRAFIKSTØJEN EKSPLODERER i Storkøbenhavn…

og politikerne bliver nødt til at finde nye vedvarende bæredygtige metoder til at begrænse støjen.

På tide med en lovpligtig støjgrænse

Miljøstyrelsen har sat en vejledende støjgrænse for boligområder på 58 dB. Det betyder i princippet at myndighederne ikke er forpligtet til at overholde denne. EU anbefaler tilsvarende 55 dB og WHO er i 2018 gået ud med en anbefaling der hedder max 53 dB. Da dB skalaen er logaritmisk betyder det at støjen må være næsten 4 gange så høj som WHO anbefaler og så er de 58 dB endda kun vejledende. Når vi snakker om støjplagede boliger i Danmark taler vi om boliger med støjniveauer over 58 dB.

Danmark kan ikke være det bekendt

Vi fører os frem som et grønt, miljørigtigt og lykkeligt land med høj social forståelse. Vi glemmer dog 25% af befolkningen der 24/7/365 er plaget af trafikstøj. “Støjmiljø” er vist alligevel ikke en del af miljødanmark!

Jagten på 50.000 underskrifter i gang. Det tværpolitiske initiativ mod trafikstøj intensiveres

AF NIELS RASMUSSEN
Kilde: Gladsaxebladet – Læs original artikel her

Kan man samle 50.000 underskrifter sammen, kan man få behandlet et forslag i Folketinget. Og nu går partierne i Gladsaxe ind i den kamp. Det overordnede mål er få gjort noget radikalt ved støjen fra de forskellige motorveje.

Lørdag 23. februar samles man ved Kvickly ved Buddinge Station. Der skal sættes fokus på problemet, og man skal sikre sig opbakning. Partiernes repræsentanter vil den lørdag gå fra dør til dør for at samle elektroniske underskrifter.

Det er Mads Fuglede fra Venstre, der er tovholder på projektet, der ikke har noget med politisk ideologi at gøre. Det er en fælles kamp mod den ødelæggende trafikstøj.
-Støj er i høj grad et problem der mærkes lokalt, men kræver handling på alle niveauer. Det er derfor også vores ambition, at underskriftindsamlingen skal munde ud i en national handlingsplan for at bekæmpe støjen, siger Mads Fuglede, der har kontaktet alle partiforeningerne.

-Jeg håber, at I vil hjælpe med at sprede invitationen til jeres medlemmer og opfordre dem til at støtte op om sagen med deres underskrift, skriver han bl.a. i henvendelsen.

Mere støj og møg til Gladsaxe

Venstre, Konservative og Liberal Alliance øger støjen og forureningen i Gladsaxe i de kommende år.

28. JAN 2019, 14:36
AF JEPPE BRUUS 

Af Jeppe Bruus, Folketingskandidat (A) og Gladsaxeborger 

Venstre, Konservative og Liberal Alliance øger støjen og forureningen i Gladsaxe i de kommende år. Det er den klare konsekvens af den plan, som regeringen lige har fremlagt. For regeringen lægger op til at udvide motorring 3 og 4.

Ud over at betyde ekspropriationer, medfører det også betydeligt mere støj til de i forvejen støjplagede borgere i Gladsaxe. Dem er der i forvejen ALT for mange af, og planen indeholder ikke en eneste krone til at bekæmpe støjen: Direkte adspurgt på pressemødet afviste Transportministeren, at der kan findes penge til støjbekæmpelse før – i bedste fald – på den anden side af 2021. 

Regeringen vil heller ikke bygge den nordsjællandske del af motorring 5. Der bliver kun mere og mere trafik, så konsekvensen af, at regeringen ikke vil bygge den nordlige del af motorring 5 er, at der kommer ENDNU mere trafik på motorvejene her i Gladsaxe. 

Og for at gøre ondt værre vil regeringen forlænge Hillerødmotorvejen – uden at sætte penge af til at afhjælpe trængslen og støjen her i Gladsaxe! 

Alt i alt betyder regeringens plan, at vi kan se frem til, at støj og møg tager til her i Gladsaxe i de kommende år, hvis de borgerlige får lov at føre planen ud i livet. Det vil jeg gøre alt for ikke lykkes!

Støjniveauets påvirkning af helbredet

Trafikstøj

Læs original artikel

Trafikstøj kan være skadeligt for helbredet, hvis du udsættes for det i længere tid. Se her, hvilke sundhedsrisici støjen kan medføre, hvilke støjgrænser der anbefales, og hvad du selv kan gøre for at mindske støjniveauet i din bolig.

Trafikstøj fra motorvej i Danmark

Støjniveauets påvirkning af helbredet

”Man hører faktisk ikke trafikstøjen, når man har boet her i noget tid.” Sådan kan det lyde ganske overbevisende fra sælger eller ejendomsmægler, når du kigger på bolig. Men selvom støjen måske bliver en naturlig del af hverdagens lydkulisse, er det vigtigt at holde for øje, at det kan være sundhedsskadeligt at bo i et støjbelastet område.

Verdenssundhedsorganisationen WHO konkluderede på baggrund af en undersøgelse fra 2011, at trafikstøj årligt koster mindst 1.000.000 sunde leveår i Vesteuropa. Støjgener kan nemlig efter længere tids påvirkning føre til bl.a. søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, hormonelle påvirkninger og øget risiko for hjertekarsygdomme. Derudover er kommunikationsbesvær, nedsat ydeevne og nedsat indlæringsevne hos børn på WHOs liste over støjens skadelige virkninger.

I 2003 fik den danske regering lavet en vejstøjsstrategi, som indeholder en række initiativer, der skal styrke det statslige arbejde med at reducere støj. Strategien giver et bud på omfanget af trafikstøjens sundhedsmæssige konsekvenser, og anslår bl.a. at 800 til 2200 danskere årligt indlægges med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko, som trafikstøj giver. Samt at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt som følge heraf.

Samtidig peger andre undersøgelser på flere sundhedsskadelige virkninger:

  • Blodpropper i hjertet:
    En 10 dB stigning i vejtrafik giver en 12% øget risiko for blodprop i hjertet. Det svarer til ca. 330 nye tilfælde i Danmark hvert år. Dette konkluderes i en undersøgelse fra 2012 fra Kræftens Bekæmpelse.
  • Diabetes:
    5% af alle nye diabetestilfælde i Danmark opstår på baggrund af trafikstøj. Det svarer til, at ca. 1400 danskere årligt får diagnosticeret diabetes som følge af trafiktøj. Dette konkluderes i en dansk undersøgelse fra 2012.
  • Blødning eller blodprop i hjernen:
    Folk med bopæl i trafikstøjbelastede områder er udsat for øget risiko for blødning eller blodprop i hjernen. Faktisk viser disse beregninger, at 5% af alle slagtilfælde i Danmark skyldes vejstøj. Dette konkluderes i en dansk undersøgelse fra 2011

Støjgrænser for trafikstøj

Støj måles i decibel (dB). På skalaen her kan du se, hvad antallet af dB kan sammenlignes med.

Støjskalaen viser, hvor meget forskellige dB ca. svarer til.
Støjskalaen viser, hvor meget forskellige dB ca. svarer til.

Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende grænseværdier for vejtrafik, som fx bruges, når nye boligområder skal opføres langs trafikerede veje, og når støjgener ved eksisterende boliger skal vurderes.

De vejledende støjgrænser udtrykker det støjniveau, som Miljøstyrelsen vurderer som acceptabelt både miljømæssigt og sundhedsmæssigt. Holder støjen sig under disse værdier, forventes den ikke at have sundhedsskadelige virkninger.

Her angives støjen som en ”døgnvægtet middelværdi”. Når denne regnes ud, tillægger man støj om aftenen (kl. 19 til 22) et såkaldt genetillæg på 5 dB. Og støj om natten (kl. 22 til 07) får et genetillæg på 10 dB.

DE VEJLEDENDE STØJGRÆNSER ER

  • Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
  • Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative områder i eller nær byområder: (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB

Opmåling af støj

På Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort kan du se opmålinger af støjniveauet langs de største jernbaner og veje forskellige steder i Danmark. Kortet er mest detaljeret omkring de større byer, hvor kommunerne København, Aarhus, Odense og Aalborg har kortlagt vejstøjen i 2011 til 2012.

Transportministeriet har i samme periode kortlagt støjen fra landets største veje og jernbaner, og disse vises også på Støj-Danmarkskortet.

Støjbelastningen indtegnes på kortet i forskellige farver alt efter antallet af decibel. Du skal bare huske først at vælge, hvilken type støj og måling, du vil se på kortet. Se Støj-Danmarkskortet her

Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort
Se Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort her.

Du kan gå mere i dybden med, hvad Støj-Danmarkskortet viser, og hvordan målingerne er foretaget her.

Sådan kan du selv måle støj ved din bolig

Faktisk kan du selv måle støjniveauet i eller uden for din bolig ganske let. Har du en smartphone findes der forskellige gratis apps, som kan bruges til at måle støjniveauet. Dog bør disse kun bruges som vejledende, da bl.a. telefonens mikrofon kan have betydning for resultatet.

HUSK…

Har du brug for en meget præcis måling af støjen, skal der anvendes professionelt måleudstyr.

Har du en Android, kan du fx hente app’en Sound Meter, og har du en iPhone kan du fx hente app’en Noise Exposure, som er udviklet af den svenske pendant til Arbejdstilsynet.

Støjværn: Beskyt dig selv og din bolig mod trafikstøj

Bor du i et støjbelastet område, kan du gøre forskellige ting for at mindske støjen både i og uden for boligen.

Lydisolering af selve boligen er en god og effektiv løsning mod støjgener. Her har det størst effekt at lydtætne dine vinduer.

Nyere tolagsvinduer er i sig selv bedre til at holde støjen ude end ældre vinduer. Men man kan også købe vinduer, hvor både udformning, ruden og rammen er specialudviklet med henblik på lyddæmpning. Disse kan være særdeles effektive og begrænse støjen helt op til 50 dB.

Moderne tolagsvinduer
Nyere tolags-termoruder holder støjen bedre ude end ældre vinduer.

Hvis dine vinduer ikke trænger til at blive skiftet, kan du dog også lydisolere dine eksisterende vinduer. Fx kan du vælge at montere et forsatsvindue, som kan være en god løsning ved ældre boliger, hvor man ønsker at bevare de oprindelige vinduer. Forsatsvinduet monteres som et ekstra vindueslag i en separat karm med god afstand til den eksisterende rude.

Har du derimod nyere termoruder i din bolig, kan du muligvis skifte selve ruden til en lyddæmpende energirude. Vær dog opmærksom på om ruden passer til karmens tykkelse.

Er du husejer, kan du også vælge at opsætte en støjskærm i din have. Denne har en dæmpende effekt, så mindre støj trænger ind i haven, og dermed også ind i boligen.

En effektiv støjskærm skal være solid og tung. Det kunne fx være en murstensmur eller et massivt plankeværk, som opføres, så det dækker for støjkilden. Er der tale om en vej, skal støjværnet altså helst være så langt, at du ikke kan se vejen fra haven. Samtidig skal skærmen gerne være et par meter høj.

HUSK…

Der kan være regler for, hvor højt et hegn, du må sætte op i din have af hensyn til naboerne. Se hegnsloven her.

Kilde: Bolighed.dk