Læg låg på støjen

Mange hundrede tusinde borgere i Storkøbenhavn lider hver dag under den alt for høje motorvejsstøj. Det skal der sættes en stopper for.

Mange må leve med vejstøj på mere end 70 dB. Det er 8 gange over det af WHOs anbefalede støjniveau på 53 dB.

Høj vejstøj er ikke kun irriterende, når man sidder i sin have. Vejstøj har også indvirkning på ens helbred. Høj støj kan f.eks. betyde manglende søvn, som kan føre til stres og mange andre sygdomme.

Hvert år koster vejstøj samfundet milliarder af kroner til sundhedsbehandling. Der forskes stadig i det. Men nogle undersøgelser har vist, at op til 5% af alle, der får konstateret diabetes hvert år, skyldes høj støj.  Høj støj kan også føre til for tidlige dødsfald.

Det er derfor en rigtig god ”forretning” for vores samfund, hvis vi kan få gjort noget ved støjen. Og det skal vi.

Det mest effektive vil være at lægge låg på støjen, så biler køre i en tunnel.

En støjmur vil halvere støj fra nuværende niveau med 3-4 dB. Men en støj på ca. 65 dB vil stadig være mere end dobbelt så høj, som det anbefalede støjniveau.

Skal vi gøre noget effektivt ved støj, så skal, der ikke bygges flere og højere støjværn, men vi skal overdække motorvejene, så bilerne køre i en tunnel. Det vil reducere trafikstøjen markant, og forbedre livskvaliteten for 1000s af borgere langs motorvejen.

I Hamborg har man også haft problemer med kraftig støj fra motorvejen A1, hvor mere 152.000 biler og lastvogne hver dag kører. Der har man besluttet at overdække en motorvejsstrækning, hvor biler kører i en tunnel.

Men har ikke kun reducerede støjen fra motorvejen i Hamborg, man har også skabt et helt nyt område i byen ovenpå motorvejen. I Madrid har de gjort det samme, og skabt et helt nye område i byen.

Hvor byområder langs Helsingørmotorvej i dag er ”skåret” over, vil de med en overdækket tunnel igen komme til at hænge sammen.

Overdækkede man motorvejen, vil man f.eks. alene i Gladsaxe få et helt nyt område på ca. 150.000 m2.

I hele Storkøbenhavn vil området være meget større.

På arealet af de overdækkede motorveje kunne man f.eks. opstille solfangere og solceller, som ville kunne forsyne mange borgere med klimavenlig energi.  Eller rekreative parkområder. Mulighederne er uanede.

At overdække motorvejene vil være en større investering end at bygge højere støjvolde, men de miljømæssige fordele vil være store.

Der vil være store samfundsmæssige gevinster ved en overdækning af Helsingørmotorvejen i form af en markant mindskelse af støjgenerne fra motorvejen, bedre helbred for mange borgere samt en hel anden by med nye områder.

Foto: Flickr.com European Roads

Kilde: Henrik Sørensen, Folketingskandidat Konservative i Københavns Omegn. Læs original artikel her