Regeringens mange planer vil give meget mere trafik…

…i Gladsaxe kommune og meget mere trafikstøj. Nej tak siger vi der bor i Gladsaxe kommune. Trafikstøjen overskrider i forvejen alle anbefalede grænseværdier for trafikstøj.

Støt op om kampen imod trafikstøj fra motorvejene.
På trafikstøj.nu (trafikstøj.nu) kan du nu skrive under på at du støtter op om kampen imod trafikstøj i Danmark (klik på Underskriftsindsamling i menu)
Du kan også underskrive via facebook siden: www.facebook.com/trafikstojnu/under fanebladet “Underskriv”
En 3. mulighed er på: https://www.skrivunder.net/stop_trafikstoej. Vi samler alle underskrifter, så du behøver kun skrive under et sted.

På forhånd tak for din opbakning… Jo flere jo bedre

🙂


Høringssvar: Københavnerne vil ikke have regeringens mange motorveje

Original Artikel fra ING.DK Af Mads Lorenzen Følg @MadsLorenzorro 25. jan 2019 kl. 12:22

Regeringen har milliardplaner for Københavns trafik, som strider direkte imod borgernes egne visioner for byen og den nuværende transportstrategi i hovedstaden. Teknikborgmester kalder planen »kulsort«.

Ifølge regeringens nye transportplan for hovedstadsområdet skal der bygges en række nye motorveje uden om og ind mod København. En »vitaminindsprøjtning«, som regeringen kalder det.

Læs også: Regeringen lancerer revideret fingerplan: Inddrager dele af de grønne kiler (ing.dk/artikel/regeringen-lancerer-revideret-fingerplan-inddrager-dele-de-groenne-kiler-223524)

Men initiativet er fejlmedicinering og vil spilde milliarder i snesevis på trafikprojekter, som byen hverken vil få eller har brug for, lyder den krasse kritik fra Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), der kalder trafikplanen »kulsort«.

»Hvis man virkelig vil give København vitaminer, der gør byen sundere og renere, skal man fortsætte den linje, vi allerede har lagt i Københavns Kommune,« siger hun og tilføjer:

»I stedet for at komme med så mange motorveje, burde de lytte til, hvad københavnerne rent faktisk vil have, og det er ikke flere biler.«

Mod borgernes ønske

Københavns Kommune er i skrivende stund i gang med den kommuneplanstrategi (www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/24042018/edoc-agenda/cdc6aafb-5f5a-486d-a524-5bd…), som enhver kommune skal udarbejde hvert fjerde år.

Her spørges borgere og organisationer om deres ønsker for kommunen. Derudover laves der en statistisk randomiseret undersøgelse blandt kommunens borgere, og ambitionerne for København er klare.

Københavnerne vil have flere cykler og færre biler. Derudover bør byggeri »ikke ske uden omtanke for byens eksisterende kvaliteter, grønne områder og identitet«, står der i en foreløbig opsummering fra høringen, som Ingeniøren har fået indsigt i.

»Det er ikke motorveje, vi har brug for, så det er ikke det, vi vil foræres. I stedet vil vi hellere have nogle andre statslige investeringer. Vi har for eksempel længe sammen med yderkommunerne efterspurgt park’n’ride, hvor man i yderkanterne af København kan parkere bilerne. Vi har ikke plads til, at alle kører hele vejen ind til København,« siger teknik- og miljøborgmesteren.

Få folk væk fra bilerne

»København har lige nu relativt stor succes med at flytte bilister over til at cykle eller bruge offentlig transport, og det er den succes, der gør, at København ikke drukner i trafikpropper, som vi ser det i andre europæiske storbyer,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Selvom der er tale om milliardstore statslige investeringer i den københavnske infrastruktur, ville borgmesteren ønske, regeringen havde brugt de mange penge på noget, københavnerne rent faktisk efterspørger.

Havnetunnelen, som regeringen har planlagt, vil alene koste i omegnen af 20 milliarder kroner, og eventuelle udgifter til motorveje kommer oveni.

Læs også: Ny transportplan: Regeringen vil udvide københavner-motorveje (ing.dk/artikel/ny-transportplan-regeringen-vil-udvide-koebenhavner-motorveje-223520)

»Jeg ville ønske, staten havde brugt pengene på for eksempel at lægge nogle af de eksisterende veje ned under jorden,« siger Ninna Hedeager Olsen, der også gerne så forbedringer af den offentlige transport og cykelinfrastrukturen.

»I København er vi ved at være der, hvor trængslen er større på cykelstierne end på vejene.«

Minister: Miljøzoner vil hjælpe

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) erkender, at hovedstaden har en udfordring med luftforurening og fremhæver over for Ingeniøren, at regeringen med et udspil i efteråret lagde op til at gøre noget ved det:

»I forbindelse med udspillet har vi lagt op til at forstærke kontrollen i miljøzonerne, der gør det svært at komme ind i København med meget forurenende vare- og lastvogne, der kører på diesel og benzin,« siger ministeren.

Men ifølge teknikborgmesteren rammer miljøzonerne i regeringens udspil kun gamle lastbiler, der alligevel snart udfases. Og Ninna Hedeager Olsen synes, det er et kæmpe problem, at de slet ikke påvirker privatbiler.

»Outreret syn på biler«
Ole Birk Olesen køber generelt ikke præmissen om, at hovedstaden ønsker og har brug for noget andet.

»Jeg synes, Enhedslisten har et outreret syn på, at man ikke bør have biler i København overhovedet, og det er jo hverken realistisk eller ønskeligt,« lyder det fra ministeren, der understreger, at cykelstier per definition er kommunernes eget ansvar, som det er tilfældet med kommunale veje.

»Jeg er ikke enig i, at det ikke er i københavnernes interesse, at der er god infrastruktur til og fra København, men jeg må pointere, at planen er for hovedstaden, ikke kun for Københavns Kommune,« siger ministeren.

Læs også: Større afhængighed af biler: Regeringen lemper kravet om at bygge ved stationer (ing.dk/artikel/stoerre-afhaengighed-biler-regeringen-lemper-kravet-at-bygge-ved-stationer-223519)

Men Københavns Kommune er heller ikke alene med sin kritik. I omegnskommunen Gladsaxe, der kan se frem til at få en af de nye, trafikale hovedårer gennem kommunen, er der også stor utilfredshed med transportplanen.

»Regeringens udspil er en katastrofe for nordlige omegnskommuner som Gladsaxe. Flere biler nordfra, flere biler sydfra, flere fra vest. Og de skal alle sammen ind igennem Gladsaxe. Det giver mere trængsel og mere støj til skade for de i forvejen hårdt plagede borgere, der bor i de tætbefolkede områder,« siger kommunens borgmester, Trine Græse.

»Samtidig vælger regeringen at skrotte den nordlige halvdel af den Motorring 5, som ellers skulle sikre, at de biler, der ikke havde ærinde i København, kunne dirigeres uden om de tætbefolkede områder. Det er ikke godt nok,« fortsætter hun i en pressemeddelelse.

#Biler#Byplanlægning#Forurening#trafikstøj#vejstøj#støjfraveje#motorring3#hillerødmotorvejen#gladsaxe

Brev fra Gladsaxe Kommune til Ole Birk Olesen – transport-, bygnings- og boligminister (LA)

Download brevet som PDF

Formand for Trafik- og TeknikudvalgetGladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7, 2860 Søborg
E-mail: veje@gladsaxe.dk

Til Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen

Kære Ole Birk Olesen

10-12-2018 J. nr. 18-2-05.01.02-P16

I Gladsaxe oplever vi voldsomt stigende trafik på motorvejene gennem kommunen til stor gene for vores borgere. I byrådet er vi enige om, at det nødvendigt at sætte ind overfor de omfattende støjgener, den stigende trafik giver anledning til. Gladsaxe Kommunes kortlægning af trafikstøj i 2017 og vedtagelsen af vores støjhandlingsplan i 2018 har sat ekstra fokus på de store gener og sundhedsskadelige effekter, der er som følge af trafikstøjen fra statsvejene.

Cirka 65% af alle boliger i Gladsaxe Kommune er støjbelastede. Heraf er ca. 2.500 boliger og over 5.000 borgere stærkt støjbelastede – en stor del skyldes trafikstøjen fra statsvejene Motorring 3 og Hillerødmotorvejen, som begge skærer igennem vores kommune.

Det har store negative konsekvenser for borgernes sundhed og trivsel, og det er en problematik, som kræver at blive taget alvorligt. I forbindelse med godkendelsen af vores budget for 2019-2022 besluttede et samlet byråd at afsætte midler i en støjpulje med henblik på at give borgerne i Gladsaxe tilskud til støjbekæmpelse. Desværre har vi meget begrænsede muligheder for at sætte ind lokalt for at løse problemerne, og det er derfor nødvendigt, at Regeringen og Folketinget også tager situationen alvorligt og afsætter flere midler til arbejdet med bekæmpelse af trafikstøjen fra statsvejene.

Vi appellerer med denne henvendelse til, at der igangsættes et arbejde, som kan udpege hvilke støjreducerende tiltag, der mest effektfuldt kan iværksættes i forhold til de mange støjramte boliger langs motorvejsnettet i Hovedstadsområdet. I forlængelse heraf stiller vi os meget gerne til rådighed i Gladsaxe Kommune for et casestudie i forhold til at afprøve virkemidler og borgerdialog om problemstillingen.

I vores drøftelser af støjproblematikken er der fremkommet forslag til en række forskellige støjreducerende tiltag, som vi mener bør undersøges nærmere.

Det gælder f.eks. muligheden for hastighedsnedsættelser på motorvejene gennem byområder og højere og mere effektive støjskærme. Eksempelvis er der hastighedsbegrænsning på kun 90 km/t på dele af Motorring 3 i Gentofte Kommune. Det kunne forsøgsvis afprøves på andre strækninger, hvor der er tæt beboelse, for eksempel gennem Gladsaxe Kommune. Støjgenerne er størst om natten, derfor bør muligheden for yderligere hastighedsnedsættelse om natten

ligeledes overvejes. Endelig bør hastighedsnedsættelsen for at opnå fuld effekt evt. suppleres med ATK standere, der kan sikre det reducerede hastighedsniveau.

I Gladsaxe Kommune er der desuden af uvisse årsager ikke etableret støjskærme på flere strækninger ved fletteanlægget mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. Det betyder, at det sydligere beliggende boligområde Kagsåkvarteret udsættes for stærk støjbelastning i en unødig grad alene på grund af de manglende støjskærme.

Gladsaxe Kommune ønsker, at der udlægges støjsvage belægninger på statsvejene, ligesom vi selv ser dette som et vigtigt element i vores støjhandlingsplan. Der bør desuden følges op på effekten af udlagte støjdæmpende asfaltbelægninger på specielt Motorring 3, da de allerede har mistet en del af deres effekt, siden de blev udlagt i forbindelse med ombygningen.

Vi anmoder om en redegørelse for, hvilke foranstaltninger og tiltag Vejdirektoratet har i sigte for at bekæmpe støjen fra motorvejene gennem Gladsaxe, og vi opfordrer på vegne af Byrådet til, at der fra statslig side snarest afsættes yderligere midler til bekæmpelse af trafikstøjen fra statsvejene i Hovedstadsområdet – herunder ikke mindst i Gladsaxe Kommune, og som nævnt stiller vi os gerne til rådighed for et samarbejde.

Venlig hilsen

Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune Udvalgsformand Ole Skrald Rasmussen
Jakob Skovgaard Koed
Lise Tønner
Lene Svendborg
Christina Rittig Falkberg
Kristian Niebuhr
Martin Skou Heidemann
Astrid Søborg
Michael Dorph Jensen

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/TRU/bilag/150/1996980.pdf

Høringssvar vedrørende udvidelse til motorvej mellem Allerød og Hillerød

Download brev som PDF

Borgmesteren
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7, 2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 01
E-mail: bm@gladsaxe.dk

Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K

28-11-2018
J. nr. 18-1-05.01.45-P17

Høringssvar vedrørende udvidelse til motorvej mellem Allerød og Hillerød

Gladsaxe Kommune finder det bekymrende, at der ikke i projektet er undersøgt for og indarbejdet afværgeforanstaltninger med henblik på at løse/afværge den forventede øgede støj og trængsel, som udvidelsen vil få for den eksisterende Hillerødmotorvej imellem Allerød og København.

I baggrundsrapporten vedr. de trafikale beregninger for projektet konkluderes det, at effekterne kan være negative med for eksempel mere trafik på den eksisterende del af Hillerødmotorvejen og øgede støjgener langs Hillerødmotorvejen. Videre hedder det, at forøgelsen af trafik på den eksisterende Hillerødmotorvej kan medføre, at kapacitetsproblemerne ikke løses, men blot flyttes til andre veje.

Gladsaxe Kommune er allerede i dag belastet af støj fra de store motorveje, der går igennem kommunen. Flere strækninger på blandt andet Hillerødmotorvejen mangler støjskærme mv., og en øget trafikintensitet vil kun forværre problemet. Derfor er det også bekymrende, at der i VVM-undersøgelsen for projektet ikke er foretaget den nødvendige belysning af de afledte støjgener projektet medfører på de eksisterende strækninger af Hillerødmotorvejen igennem Gladsaxe og Furesø Kommuner. Et overblik over de samlede støjmæssige konsekvenser, på hele strækningen, bør være udgangspunktet for den prioritering af midler, der afsættes til støjbekæmpelse.

I forhold til trængsel viser undersøgelsen, at den eksisterende del af Hillerødmotorvejen vil blive belastet yderligere som følge af projektet, herunder især strækningen mellem Farum og Motorring 3. De gennemførte trafikale beregninger viser dog også, at der vil ske en stigning af trafikken på både parallelle og lokale veje. I Gladsaxe Kommune belastes strækninger både på de mere overordnede veje som Motorring 3 og Ring 4, men også mere lokale veje som Klausdalsbrovej og Bagsværd Hovedgade belastes. Igen er det bekymrende, at problemstillingen ikke belyses fyldestgørende, og at der ikke anvises de nødvendige afværgeforanstaltninger for at minimere generne. Hvis de trafikale problemer og kapacitetsproblemerne blot flyttes, uden at der tages højde for at løse dette i projektet, kan der sættes spørgsmål ved om de positive effekter ved projektet kan opnås. Derfor opfordrer Gladsaxe Kommune til, at det belyses hvilke nødvendige investeringer i for eksempel udvidelse af rampeanlæg, der kan være med til at minimere eventuelle nye trafikale flaskehalse på den eksisterende del af Hillerødmotorvejen.

Gladsaxe Kommune ønsker at blive inddraget i en proces, hvori det belyses, hvilke konsekvenser projektet vil give på de eksisterende indre strækninger af Hillerødmotorvejen. Der bør foretages en støjkortlægning af, hvilke konsekvenser projektet vil have på støjbelastningen af boliger og områder på de eksisterende dele af Hillerødmotorvejen, og der bør, som en del af projektet, afsættes de nødvendige midler til at afværge denne forøgede støj. I forhold til den øgede trængsel på de indre dele af Hillerødmotorvejen, rampeanlæg, parallelveje og sideveje bør det belyses, hvor problemerne opstår, og der bør afsættes midler til de nødvendige udbygninger, så kapacitetsproblemerne ikke blot flyttes.

Venlig hilsen

Trine Græse

Trafikstøj er den primære kilde til ekstern støj i Gladsaxe kommune

I Gladsaxe Kommune er ca. 20.886 boliger svarende til knap 65 % af alle helårsboliger belastet med et støjniveau over den Miljøministeriets vejledende grænseværdi på 58 dB(A). Heraf er ca. 2.451 boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau over 68 dB(A).

Støjkortlægningen udført i 2017 viste også, at ca. 26.452 boliger er belastet med Lden > 55 dB(A) og ca. 904 boliger med Lden > 70 dB(A). De tilsvarende tal for støjkortlægningen i 2017 viste, at ca. 16.017 boliger var belastet med Lden > 55 dB(A) og ca. 962 boliger med Lden > 70 dB(A).

Stigningen er både et udtryk for flere forhold. Der er der sket en kraftig trafikstigning på Hille- rødmotorvejen på ca. 19% og næsten 25% på Motorring 3 i perioden fra den sidste støjkort- lægning i 2012 og til støjkortlægningen i 2017. Desuden er der i forhold til den tidligere støj- kortlægning fra 2012 anvendt en nyere og mere præcis støjberegningsmodel, der skulle give en mere præcis støjberegning specielt på afstande længere væk fra støjkilden. Samtidig bliver effekten af den udlagte støjdæmpende belægning på Motorring 3 stadig mindre jo æl- dre den bliver.

De største støjbelastninger kommer fra statsve- jene Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. Disse veje er Gladsaxe Kommune ikke vejmyndighed for og ønsker til støjreducerende foranstaltnin- ger på disse veje er derfor nødt til at ske gen- nem dialog med Vejdirektoratet, som er vejmyndighed.

De boliger, som er mest belastet af støj fra kommunale veje, er hovedsageligt beliggende ud til de større kommunale trafikveje Gladsaxe Ringvej, Bagsværdvej, Bagsværd Hovedgade, Buddinge Hovedgade, Søborg Hovedgade og Buddingevej samt Mørkhøjvej, Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej.

Læs mere i Støjhandlingsplan for vejtrafik 2018 – 2023