Why noise is bad for your health – and what you can do about it. Ted talk.

TED talk by Mathias Basner

00:17 Do you hear that? Do you know what that is? Silence. The sound of silence. Simon and Garfunkel wrote a song about it. But silence is a pretty rare commodity these days, and we’re all paying a price for it in terms of our health — a surprisingly big price, as it turns out.Luckily, there are things we can do right now, both individually and as a society, to better protect our health and give us more of the benefits of the sounds of silence.

00:56 I assume that most of you know that too much noise is bad for your hearing. Whenever you leave a concert or a bar and you have that ringing in your ears, you can be certain that you have done some damage to your hearing, likely permanent. And that’s very important.However, noise affects our health in many different ways beyond hearing. They’re less well-known, but they’re just as dangerous as the auditory effects.

01:23 So what do we mean when we talk about noise? Well, noise is defined as unwanted sound, and as such, both has a physical component, the sound, and a psychological component, the circumstances that make the sound unwanted. A very good example is a rock concert. A person attending the rock concert, being exposed to 100 decibels, does not think of the music as noise. This person likes the band, and even paid a hundred dollars for the ticket, so no matter how loud the music, this person doesn’t think of it as noise. In contrast, think of a person living three blocks away from the concert hall. That person is trying to read a book, but cannot concentrate because of the music. And although the sound pressure levels are much lower in this situation, this person still thinks of the music as noise, and it may trigger reactions that can, in the long run, have health consequences.

02:21 So why are quiet spaces so important? Because noise affects our health in so many ways beyond hearing. However, it’s becoming increasingly difficult to find quiet spaces in times of constantly increasing traffic, growing urbanization, construction sites, air-conditioning units, leaf blowers, lawnmowers, outdoor concerts and bars, personal music players, and your neighbors partying until 3am. Whew!

02:52 In 2011, the World Health Organization estimated that 1.6 million healthy life years are lost every year due to exposure to environmental noise in the Western European member states alone. One important effect of noise is that it disturbs communication.You may have to raise your voice to be understood. In extreme cases, you may even have to pause the conversation. It’s also more likely to be misunderstood in a noisy environment. These are all likely reasons why studies have found that children who attend schools in noisy areas are more likely to lag behind their peers in academic performance.

03:35 Another very important health effect of noise is the increased risk for cardiovascular disease in those who are exposed to relevant noise levels for prolonged periods of time. Noise is stress, especially if we have little or no control over it. Our body excretes stress hormones like adrenaline and cortisol that lead to changes in the composition of our blood and in the structure of our blood vessels,which have been shown to be stiffer after a single night of noise exposure. Epidemiological studies show associations between the noise exposure and an increased risk for high blood pressure, heart attacks and stroke, and although the overall risk increases are relatively small, this still constitutes a major public health problem because noise is so ubiquitous, and so many people are exposed to relevant noise levels. A recent study found that US society could save 3.9 billion dollars each year by lowering environmental noise exposure by five decibels, just by saving costs for treating cardiovascular disease. There are other diseases like cancer, diabetes and obesity that have been linked to noise exposure, but we do not have enough evidence yet to, in fact, conclude that these diseases are caused by the noise.

04:59 Yet another important effect of noise is sleep disturbance. Sleep is a very active mechanism that recuperates us and prepares us for the next wake period. A quiet bedroom is a cornerstone of what sleep researchers call “a good sleep hygiene.” And our auditory system has a watchman function. It’s constantly monitoring our environment for threats, even while we’re sleeping. So noise in the bedroom can cause a delay in the time it takes us to fall asleep, it can wake us up during the night, and it can prevent our blood pressure from going down during the night. We have the hypothesis that if these noise-induced sleep disturbances continue for months and years, then an increased risk for cardiovascular disease is likely the consequence. However, we are often not aware of these noise-induced sleep disturbances, because we are unconscious while we’re sleeping. In the past, we’ve done studies on the effects of traffic noise on sleep, and research subjects would often wake up in the morning and say, “Ah, I had a wonderful night, I fell asleep right away, never really woke up.” When we would go back to the physiological signals we had recorded during the night, we would often see numerous awakenings and a severely fragmented sleep structure. These awakenings were too brief for the subjects to regain consciousness and to remember them during the next morning, but they may nevertheless have a profound impact on how restful our sleep is.

06:30 So when is loud too loud? A good sign of too loud is once you start changing your behavior. You may have to raise your voice to be understood, or you increase the volume of your TV. You’re avoiding outside areas, or you’re closing your window. You’re moving your bedroom to the basement of the house, or you even have sound insulation installed. Many people will move away to less noisy areas,but obviously not everybody can afford that.

06:59 So what can we do right now to improve our sound environment and to better protect our health? Well, first of all, if something’s too loud, speak up. For example, many owners of movie theaters seem to think that only people hard of hearing are still going to the movies. If you complain about the noise and nothing happens, demand a refund and leave. That’s the language that managers typically do understand. Also, talk to your children about the health effects of noise and that listening to loud music today will have consequences when they’re older. You can also move your bedroom to the quiet side of the house, where your own building shields you from road traffic noise. If you’re looking to rent or buy a new place, make low noise a priority. Visit the property during different times of the day and talk to the neighbors about noise. You can wear noise-canceling headphones when you’re traveling or if your office has high background noise levels. In general, seek out quiet spaces, especially on the weekend or when you’re on vacation.Allow your system to wind down.

08:10 I, very appropriately for this talk, attended a noise conference in Japan four years ago. When I returned to the United States and entered the airport, a wall of sound hit me. This tells you that we don’t realize anymore the constant degree of noise pollution we’re exposed to and how much we could profit from more quiet spaces.

08:32 What else can we do about noise? Well, very much like a carbon footprint, we all have a noise footprint, and there are things we can do to make that noise footprint smaller. For example, don’t start mowing your lawn at 7am on a Saturday morning. Your neighbors will thank you. Or use a rake instead of a leaf blower. In general, noise reduction at the source makes the most sense, so whenever you’re looking to buy a new car, air-conditioning unit, blender, you name it, make low noise a priority. Many manufacturers will list the noise levels their devices generate, and some even advertise with them. Use that information.

09:14 Many people think that stronger noise regulation and enforcement are good ideas, even obvious solutions, perhaps, but it’s not as easy as you may think, because many of the activities that generate noise also generate revenue. Think about an airport and all the business that is associated with it. Our research tells politicians at what noise level they can expect a certain health effect, and that helps inform better noise policy.

09:42 Robert Koch supposedly once said, “One day, mankind will fight noise as relentlessly as cholera and the pest.” I think we’re there, and I hope that we will win this fight, and when we do, we can all have a nice, quiet celebration….

Kilde Tedtalks (ted.com) – Se (læs) originalt indslag fra TED Ideas worth spreading her

Støj- og klimavenlig afsalt er vejen frem

AF SERDAL BENLI, SF, VICEBORGMESTER GLADSAXE
Original artikel i Gladsaxebladet d. 16. okt. 2018

Det står desværre langt værre til med vores støjforurening end hidtil antaget.

En ny undersøgelse fra WHO viser at vores smertegrænse ligger markant lavere end den grænse som vi i Danmark sætter for hvad man kan betegne som sundhedsskadelig støj.
Allerede i dag bliver alt for mange, også i Gladsaxe, efter den gamle grænse ramt af sundhedsskadelig støj, men med den nye forskning mere end fordobles det antal borgere der bliver ramt, og de der bliver ramt bliver ramt værre. 

Som eksempel nævnes en stigning i Herlev fra 9.859 ramte til 19.461 ramte af sundhedsskadelig støj.

Det er derfor ikke for sjov når jeg og andre folketingskandidater her i Københavns omegn, råber vagt i gevær over for de massive støjgener, som vi bliver udsat for i vores område og når vi kræver mere og større fokus på at også Københavns Omegn får del i de mange trafikmillioner. Kommunerne kan ikke klare denne her udfordring alene, og med Venstre-miljøministerens manglende handling, så kræver også dette område en ny regering der tager helt almindelige menneskers problemer alvorligt.

Støj dræber – skal vi ikke gøre noget ved det?

Hvorfor har vi ikke en national handlingsplan mod støj, når den hvert år dræber mellem 200 og 500 danskere?

Foto: Ritzau Scanpix: I skovens dybe, stille ro. Miljøstyrelsen anslår, at 200-500 danskere hvert år dør som følge af støj. Men det er åbenbart ikke grund nok til politisk handling, skriver Mads Fuglede.

Fredag d. 12. oktober 2018, kl. 07.00
Mads Fuglede, USA-analytiker og MF (V)

Jeg voksede op i en skov som dreng. Min tidlige kontakt med omverdenen var med træer. Det er derfor, jeg er, som jeg er. Når jeg ville noget, der kostede penge, blev udgiften gjort op i træer, jeg skulle plante. Plantede jeg dem, kunne jeg få det, jeg ville have. Da jeg som 17-årig fik den idé, at jeg ville til New Zealand et halvt års tid, men ikke rigtig havde nogle frie midler, der kunne bruges til formålet, måtte jeg plante træer i tre måneder.

Når jeg er tilbage i Nordjylland, går jeg ofte en tur i den skov, min far satte mig til at plante, så jeg havde til den billet, der skulle udfri min udlængsel. Den er som resten af Dronninglund Storskov meget rolig. Går man der, bliver man fredfyldt og glad. Der er en grund til, at Fritz Andersen digtede om den dybe ro i skoven, hvor man kun afbrydes af fuglenes sangerhære. Det burde være en ret at vokse op og leve i rolige omgivelser.

Mads FugledeFoto: Mads Fuglede SH Mads Fuglede Ste.

Link til original artikel i Berlingske

Larm dræber os langsomt

10.000 europæere dør hvert år som følge af larm, og måske er tallet endda langt højere. Både i kulturen og i dagligdagen søger mennesket stilheden i en stadig mere støjende verden. Men hvordan finder man roen i den moderne by, hvor stilhed er blevet en luksusvare?

Tekst: Sebastian Kjeldtoft
Foto: Sille Veilmark

Jeg tror, jeg er stresset. 

De sidste to måneder har jeg arbejdet 60-70 timer om ugen. De sidste to uger er jeg vågnet hver nat kl. 4. 

Så ligger jeg i mørket og ser kedelige madlavningsvideoer på YouTube. Det overdøver overboens fjernsyn, der er tændt hver eneste nat. Larmen flimrer over min iPhone, til jeg besvimer og vågner til en ny dag. Det første, jeg så gør, er at tænde for larmen igen; morgenradio og gennemtrawling af dagens digitale nyheds-tsunami. 

Det larmer stort set altid omkring mig. Ifølge en Deloitte-undersøgelse tjekker hver anden dansker mellem 18 og 29 år telefonen, inden for få minutter efter de er vågnet. Så længe kan jeg sjældent vente. 

Jeg fortæller dig alt det her, fordi der er en vis sandsynlighed for, at du kan genkende det. 

»Det her er mit helle. Det er det eneste rum, der er mit alene. Jeg er meget bevidst om ikke at tage arbejde eller pensumlister med ind i soveværelset. Jeg finder en ro i det hvide, og så er det lejlighedens mest stille lokale, fordi de nye vinduer tager meget lyd,« siger Lykke Holm, der er flyttet ind i et nybyggeri i Københavns Nordvestkvarter.

Decibel: 36, hvilket ligger imellem hvisken og biblioteks-støjNæsten fire ud af fem danskere udviser symptomer på stress ifølge en Megafon-måling fra 2015. Søvnproblemer, muskelspændinger og hjertebanken er de tre hyppigste advarsler fra kroppen. Konstant larm og støj er to af de hyppigste forklaringer fra stresseksperterne.

Alligevel flytter stadig flere danskere til den larmende storby for at gøre karriere, til de snubler i hamsterhjulet og knækker nakken. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 10.000 europæere hvert eneste år som følge af larm. Det lyder vanvittigt – men ifølge ny forskning er tallet sandsynligvis væsentligt højere.

Den gode nyhed er, at en modrevolution er i gang. Den går bare meget, meget stille med dørene.

Forfattere er begyndt at skrive bøger om de stille oaser i storbyen, mens dokumentarister leder efter visuel ro i medieflimmeret. I nye stand-up shows opfordrer komikere os til at holde kæft, og nye foreninger søger om tilladelse til at indføre særligt stille andelsforeninger, lige som vi i dag har røgfri opgange. Tavshedsekstremisterne er tilmed begyndt at dykke ned i blæksorte isolationskamre, hvor de frarøves alle sanser.

Fuldstændig ro, bare for et øjeblik.

Jeg kender det ikke rigtig. Larmen vækker mig om morgenen, følger mig på arbejde og putter mig om natten. Når larmen er værst, som den er for tiden, kan min stemme blive underligt lys og svag. Som om den flagrer et sted øverst i lungerne, frem for at være fæstnet fast til mellemgulvet.

Dyb indånding.

Når man er flasket op på larm og rabalder, kan stilheden føles angstprovokerende. Men den er åbenbart livsvigtig. Derfor er jeg gået på jagt efter stilheden i storbyen.Livsfarlig larmBakkende lastbiler og skræppende rata-ta-tat-lyde hvirvler op fra metrobyggeriet på Kongens Nytorv, hvor Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har sit hovedsæde. Det er lidt af et paradoks, medgiver den skotske EEA-forsker Colin Nugent. Han undersøger støj på vegne af EU’s medlemslande:

»Mange tror det er løgn, når jeg siger, at støj er livsfarligt. Men så beder jeg dem bare stille sig ud foran bygningen her i ti minutter. Så begynder det at dæmre for dem,« siger han og griner.

Colin Nugent er medforfatter til rapporten Støj i Europa (2014), hvis opsigtsvækkende resultater har fået det til at rumle i Bruxelles.

Shahin Aakjær er glad for trappen til kapellet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Han er kommet der hele sit liv, især med sin far. »Det fungerer som en oase midt i byen og kan trække tempoet ud af den mest stressende dag. Det er et fantastisk sted, hvor man få en tænkepause midt imellem nogle af de største danskere,« siger han. For selvom der går mange forbi på stisystemerne, taler de med dæmpede stemmer. Det nærliggende Metrobyggeri er derimod rigtig ærgerligt. Shahin frygter den kommende trafik på kirkegården.

Decibel: 56, hvilket ligger imellem biblioteks-støj og almindelig samtaleIfølge rapporten dør 10.000 europæere hvert eneste år som følge af lydstøj. Dertil får 900.000 konstateret højt blodtryk, mens 43.000 bliver hospitalsindlagt på grund af hjertesygdomme og slagtilfælde som følge af støj. Hele 28 millioner EU-borgere oplever, at støjen forstyrrer deres nattesøvn. 

»Og i vores tal har vi taget højde for andre faktorer, såsom luftforening, for lidt motion, og så videre,« siger Colin Nugent. 

Ifølge ny dansk forskning kan dødstallet være endnu højere. Det forklarer humanbiolog Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse. På baggrund af store støjkort over Danmark kan hun påvise en sammenhæng mellem trafikstøj og flere sygdomme. Blandt andet stiger risikoen for diabetes med 11 pct. for hver gang, vejstøjen foran ens hjem stiger med 10 decibel (dB). 

»Vi kan også se en signifikant sammenhæng mellem vejstøj og overvægt, en type brystkræft og en sjælden lymfekræftsygdom. Vi mangler stadig meget forskning på området, men vi er ved at have indsamlet en hel del beviser for, at støj rent faktisk er skadeligt,« forklarer Mette Sørensen. 
Så meget støjer hverdagsaktiviteter

En stor del af vores hverdagsaktiviteter larmer så meget, at det påvirker vores helbred. 
Ovenfor kan du se, hvornår hverdagsaktiviteter overskrider de grænseværdier, WHO har fastlagt. 

Hvorfor dræber støj?Når støj dræber, skyldes det ifølge Colin Nugent og Mette Sørensen, at larm hæver kroppens alarmberedskab rent biologisk, uanset om vi bemærker det eller ej: 

»Trafikstøj og byens larm er naturlige stressfaktorer. Hvis du bor i storbyen længe, forkorter larmen din levetid markant,« siger Colin Nugent. 

Det er især dårlig nattesøvn og stress som følge af støj, der forårsager de mange dødsfald, lyder forklaringen. 

EEA’s forskning bakkes op af World Health Organization (WHO). Organisationen anbefaler, at mennesker højst udsættes for 40 decibel nattestøj, og højst 65 dB over hele dagen. Mere end det øger risikoen for stress, hukommelsestab og stigende brug af rusmidler. Det fremgår af WHO-rapporten Night Noise Guidelines for Europe fra 2009. 

Kanalen på Christianshavn er et sted, hvor Jens Munch bruger meget tid. Udover at bo så han har udsigten over vandet fra sin stue, er Bolværket også et yndet sted at sætte sig. »Så kan jeg følge med i, hvad der både sker på gaden og på vandet,« siger han. For ham handler det om, at larmen skal være på et minimum, men at der stadig foregår ting, som han kan følge med i.

Decibel: 61, hvilket svarer til almindelige samtale-støjMen hver tredje EU-borger er udsat for mere end 55 decibel støj om natten, viser EEA’s tal, altså langt over WHO’s retningslinjer. Omkring 40 pct. udsættes dagligt for trafikstøj, der overskrider de 55 decibel, hvilket øger kroppens stressniveau markant. Men selv om forskningen er solid, er det ifølge Colin Nugent svært at overbevise politikerne om sagens alvor:

»Der var faktisk en debat i Europa-Parlamentet i sidste uge om det her. Flere parlamentarikere råbte op: ’Hold op med at behandle os som børn. Larm kan umuligt dræbe mennesker!’«

»Fyren fra kommissionen bad dem tage vores rapport frem og bladre frem til kapitel fire. Alle beviserne er lige der, og de har været kendt i årevis,« siger Colin Nugent.

I kølvandet på rapporten har EU bedt alle medlemmer at kortlægge stille områder i deres lande. Målet er derefter at skærme dem fra ny bebyggelse, vejprojekter og andet, der larmer.

Indtil videre er Frederiksberg dog den eneste kommune i Danmark, der har kortlagt sine stille områder.Oh, stille KøbenhavnJeg står i ly af et enormt træ, mens regnen siler ned over gårdspladsen. Her er ikke stille, for fuglene kvidrer ivrigt. Men her er enormt roligt. 

På adressen Overgaden oven Vandet 16 ligger en privat gårdhave for Christianshavns vel nok heldigste borgere. Men den er åben for alle, der opfører sig ordentligt. 

Haven er overdådigt frodig og indkapslet i små aflukker med overbegroede korridorer, mens husene stråler i skagensgule og azurblå farver. Det er en af forfatteren Peter Olesens 40 hemmelige oaser, som han har kortlagt og beskrevet i sin nye bog Stille København

70-årige Peter Olesen gider ikke tale i telefon, hvis han kan undgå det. Men han har også brug for at undslippe København i ny og næ. Derfor har han indvilget i at ringe mig op fra fastnetforbindelsen i sit sommerhus. Opkaldet vibrerer i hånden, mens jeg mobilfilmer gårdhaven i et febrilsk forsøg på dokumentere stilheden. 

Midt i Indre København finder Peter Olesen ofte stor ro bag den gamle røde mur til den tyske kirke Sankt Petri. På trods af at en børnehave grænser sig op til kirkehaven, er det ikke den slags larm, der generer Peter Olesen. »Børn støjer ikke som trafik. Og ofte larmer de jo bare, fordi de er glade,« siger han.

Decibel: 59, hvilket svarer til almindelige samtale-støjMan skulle jo nødig ligne en idiot, der bare stod og nød den. Stilheden.

»Christianshavn er en perle, men mit yndlingssted er haven ved Skt. Petri i København, hvor man kan sætte sig ned på en bænk og kigge på kastanjetræet. Du er meget tæt på byens larm, men i haven er der helt roligt. Selv storbymennesket har brug for lige at finde roen og få pulsen ned,« siger Peter Olesen over telefonen.

Han afviser at være hverken teknologihader eller storbyfjendtlig. Tværtimod har han skrevet 26 bøger om det boblende, buldrende København. Han kan godt lide larm i afmålte doser. Men han mener, alle har brug for stille oaser i deres liv.

Peter Olesen taler af erfaring. Han har været lige ved at vælte.

»I sommer mærkede jeg selv stressen. Jeg havde sagt ja til for mange ting, både i mit arbejde og i mit privatliv. Jeg brød ikke sammen, men jeg følte en stærk afmagt og var forpustet. Jeg mistede det store overblik. Advarselslamperne blinkede rent ud sagt, og jeg måtte stryge hele min kalender i en periode,« fortæller han.

»I dag har jeg det godt igen. Men jeg er tosset på mig selv over, at jeg ikke kunne se det. Det var en tydelig advarsel fra min krop, og det viser vel, hvor svært det er for os at lytte, selv om vi bilder os ind, vi er gode til det.«

Den sidste kommentar rammer tæt på. Resten af dagen hører jeg ikke musik, mens jeg cykler rundt i byen. Jeg forsøger at være til stede. Det viser sig dog hurtigt, at byens larm er markant mere irriterende end Frank Oceans nye album.

Jeg vågner kvart over fire samme nat og sætter en YouTube-video på, hvor Chef John laver gnocchi. Videoen er vendt ned mod sengen for at kvæle lyset. Han mumler et eller andet om semolina, mens jeg venter på, at min hjerne genstarter. Til sidst omsluger mørket mig igen.Den stille modrevolutionMens politikerne nøler med at tage støjen alvorligt, er civilsamfundet godt i gang med en stille modrevolution. 

Udover Peter Olesens Stille København, der i skrivende stund er nr. 6 på bestsellerlisten for faglitteratur, har både komikere, dokumentarister og ’Foreningsdanmark’ hånden på volumenknappen. 

Folk er nemlig dødtrætte af larmen, mener komiker Anders Matthesen. Han rejser for tiden land og rige rundt med sit nye stand-up show, Shhh.

»Hvis jeg taler lidt stille, er det fordi, jeg lige er til frisøren. Er det okay?« spørger han, da jeg ringer. 

Første gang, vi talte om showet, var i august måned. Dengang kaldte han Shhhfor en reaktion på alle de sanseindtryk, der svækkede ham. Jeg holdt demonstrativt lange pauser under interviewet for at se, hvad han så ville gøre. Stilhed er også et gammelt journalisttrick – kilderne begynder at uddybe deres svar eller afsløre noget, de ellers ikke ville sige, fordi de ikke kan holde stilheden ud. Som jeg husker det, tog Anders Matthesen det meget pænt.

Nu hvor turneen er i gang, bemærker Anders Matthesen, at mange roser ham for de perioder i showet, hvor der er stille, frem for når han larmer med sine jokes.

»Jeg tror, det handler om den måde, vi er porøse på – støjen trænger ind, og vi kan ikke vælge den fra. Jeg tænker ikke kun på fysisk støj, men reklameskilte, trafik, hele måden verden kører manisk og pulser af sted. Og fordi vi ikke kan lukke det ude, begynder larmen at gøre ekstra ondt,« mener Anders Matthesen.

»Det kan for eksmempel stresse mig, hvis jeg ser skrald ligge rundt om søerne i København. Min far er ved at få en blodstyrtning, hvis han ser nogen cykle på fortovet. Altså, hvad fanden har de gang i? Og hvis naboen oven på støjer, så må det være et komplot. Er de ude på at slå mig ihjel?«

Freja Vejstrup flyttede fra Blågårdsgade centralt på Nørrebro i København mod sin vilje, og dømte med det samme hendes nye lejlighed ved Bellahøj for ude. Men med en altan på 8. etage og udsigt til Sverige, fandt hun hurtigt en anden ro. Deroppe føler hun ikke en konstant larm, som hun gjorde på indre Nørrebro, men byen og gaderne er stadig tæt nok på, til at hun kan observere og følge med.

Decibel: 52, hvilket svarer til biblioteks-støjGlem din nabo, skru helt opNetop fordi støj er svært at vælge fra, arbejder foreningen Vi Elsker Stilhed for »miljøer, hvor der ikke er unødvendig menneskeskabt støj«. Vi Elsker Stilhed blev stiftet i 2011 af teologen og psykoterapeuten Ilse Sand, efter hun havde flere ’særligt sensitive’ mennesker på briksen.

»De er følsomme over for, hvad der kommer ind af øjnene, ørerne, luften og så videre. Mange fortalte om en dagligdag, hvor de er klemte af støj. Men efter jeg oprettede foreningen, har vi fået mange medlemmer, som bare ønsker at forbedre kvaliteten af den lyd, vi alle omgiver os med,« fortæller hun.Vi Elsker Stilhed har i dag knap 1.500 medlemmer. En af deres mærkesager er at give andelsforeninger mulighed for at etablere særlige stille opgange, lidt i stil med DSB’s stillekupeer eller opgange, hvor rygning er forbudt. 

»Man kan godt fremstå som den sure brokkerøv, hvis man beder andre om at være mere stille. Omvendt har jeg en genbo, som elsker, når overboen fester, for så kan han også holde fest. Og sådan nogle skal jo bo sammen, så de ikke bliver mødt med sure miner fra dem, der elsker stilhed. Så hvorfor ikke lade de lydfølsomme bo sammen,« spørger Ilse Sand. 

En andelsforening i Aarhus har meldt sig på banen for at teste en stillepolitik. Det kræver dog tilladelse fra Boligministeriet, som endnu ikke har færdigbehandlet ansøgningen. 

Jeg tænker, at min overbo bliver den første på skafottet, når politikerne en dag forbyder tv-larm om natten. Omvendt må hun lide af det samme problem som mig. Der ligger vi så, tre vertikale meter fra hinanden, og bruger støjen som vores eneste adgang til et øjebliks ro. 
4’33’’Nogle gange kan søgen efter stilhed blive en kunstart i sig selv. Da CPH:DOX sidste år havde premiere på dokumentaren Pursuit of Silence, startede aftenen således med en opførsel af komponisten John Cage. 

Værket 4’33’’ er fire minutters og 33 sekunders komplet stilhed fra orkestret. De kigger ud i luften eller klør sig lidt på hagen, mens publikum bliver stadig mere bevidst om stilheden. 

»Al den naturlige lyd i lokalet blev pludselig meget tydelig. Tøj, der knitrer. Hosten. Nervøs møven rundt i sædet. Alt det, vi ikke lytter til normalt,« husker lydforsker Colin Nugent, der var til stede i lokalet. 

Da John Cage første gang ’spillede’ sit værk i 1952, gik publikum amok. Det var i Woodstock, New York, og enkelte i salen truede med at sparke Cage ud af byen på røv og albuer. 

»Publikum missede pointen. Stilhed eksisterer ikke,« fortalte John Cage senere i bogen Conversing With Cage (2003). 

»Det, de troede var stilheden, fordi de ikke forstår at lytte, var fyldt med utilsigtede lyde. Vinden blæste udenfor under første akt. Under anden akt begyndte regndråber at klimpre på taget, og i den tredje lavede folk selv alle mulige interessante lyde, når de talte eller forlod lokalet.« 

Værket behandles til gengæld med stor omhu – nærmest profetisk – i Pursuit of Silence, hvor dokumentaristerne opsøger stilheden i en larmende verden. Både konkret gennem munkeordener i Japan og akustikere i amerikanske nationalparker. Men også kunstnerisk i selve filmens billed- og lydsprog. 

Når kilder taler, vælger filmen ofte at vise enten stille naturlandskaber eller optagelser, hvor kilden sidder stille og kigger væk. Når der er bevægelse i billedet, holdes lydsiden i ro, så de enkelte sanser får plads til at fordøje informationerne. En gentagen pointe er, at mennesket genskaber kontakten til først sine sanser og dernæst naturen ved at omfavne stilheden. 

»Stilhed er ikke bare en pause fra lyd,« siger forfatteren George Prochnik, hvis bog Pursuit of Silence filmen delvist er baseret på. 

»Stilhed er en afbrydelse fra påduttelsen af vores egoer på verden.« 

Men hvor begår man egodrab i København, Danmarks mest selvoptagede by? 

Winnie Kahn’s yndlingsted er hendes kolonihave på Amager, hvor hun bor halvårligt. Der er mest stille på en helligdag hvor andre også har fri fra arbejde så trafikstøjen er på et minimum. Og så skal vinden helst være i nord. Er den fra syd/syd-vest, kan man høre motorvejen, er den fra syd-øst er det lufthavnen, der støjer. Men nord er inde fra København.

Decibel: 65, hvilket ligger imellem almindelig samtale-støj og trafikeret vejLytter du?Jeg er en astronaut, der flyver vægtløs gennem universet. Der er meget, meget stille og næsten helt mørkt. 

Næsten. 

Under mine øjenlåg flimrer farverne elektrisk, som når man kigger direkte mod solen og kniber hårdt sammen. »Øjenlys«, kommer jeg pludselig i tanke om, at jeg kaldte det som lille. Det ligner sitrende spiralgalakser, som danser til ære for mig. Det er æggende. 

Og det er selvfølgelig fri fantasi. I virkeligheden ligger jeg i et bælgmørkt floating-kammer i Grøndalscentret og skvulper rundt i magnesiumsaltet vand, der har præcis min kropstemperatur. Det føles som at svæve. Jeg kan intet se, og ørepropperne gør, jeg heller ikke kan høre noget. Isolationstanke kaldes de også, og ideen med dem er, at når du frarøves alle dine sanser, fylder hjernen tomrummet ud. 

Ifølge den voksende floating-bevægelse, som udveksler erfaringer online, kan mange ikke holde ud at være alene med deres tanker mere end et par minutter af gangen. 

»Vi kigger dagen lang på computere med lyde og larm. Der er så mange distraktioner. Din krop i sig selv er en distraktion,« forklarer Joe Rogan, den tidligere vært for Fear Factor, i en af sine mange radioprogrammer om floating

»Kammeret er det vigtigste værktøj, jeg har brugt til at udvikle mit sind. Men det er svært at give slip. For mange er det direkte angstprovokerende.« 
Ud på savannenMit første kvarter i tanken er grænseoverskridende. Her er ingen larm fra biler, ingen musik eller bippende mobiltelefoner. Ingen kunst eller larmende kilder, der kan stjæle min opmærksomhed. Ingen Chef John fra FoodWishes.com. 

Der er kun tomheden, som jeg momentvis undslipper ved at dagdrømme mig ud i universet. 

I omtrent en halv time er det spændende at ligge i det salte vand og svæve. Så begynder jeg at kede mig. Gad vide, hvad de laver på arbejdet? Har hende kvinden mon svaret mig på Facebook? Skal jeg gøre alvor af den Kenya-rejse, jeg hele tiden snakker om? 

»I de første hundreder af tusinder af år, vi levede på savannen, var stilhed afgørende for vores overlevelse. Stilhed er vores naturlige miljø, og jo mere, vi kommer væk fra det, des mere taber vi vores menneskelighed,« siger en kvinde i Pursuit of Silence.

Men jeg er ikke på savannen. Jeg tror slet ikke, jeg er skabt til stilheden, men til larm og støj i afmålte doser. Isolationstanke er noget new age-fjolleri, hvad skal jeg dog med det, men da jeg åbner tanken, eksploderer lyset og larmen. Det gør fysisk ondt. Jeg er blind. 

I flere minutter klamrer jeg mig til kanten af verden, eller døren, indtil jeg langsomt, som en gammel kone, vralter ud i badet og vasker saltet af. På cyklen hjem kan jeg slet ikke overskue at høre musik. Jeg kan knap nok overskue bilerne. Det er uhyggeligt at bevæge sig, mens dødsmaskiner buldrer forbi, så trykbølgen river i cyklen. Hurtigt nok til at dræbe. 

Jeg kommer hjem og falder i dyb søvn, selv om klokken er 11 om formiddagen. Men da jeg vågner, tager jeg telefonen frem og tjekker Facebook. Så tager jeg på arbejde med musik i ørerne. Frank Oceans nye plade lyder fantastisk, og jeg skruer helt op, mens Tagensvej-trafikken buldrer forbi, uden jeg ænser det. 

»Vinduer med lys i er sjove. Så kan man digte historier om den hverdagen, der udspiller sig bag dem.« Richo Jørgensen vil gerne udgive en digtsamling inden han dør, og ude bag Operaen har han fundet sit yndlingssted, for at lade tankerne flyve. »Det er et godt sted for at finde to ord, der rimer,« siger han.

Decibel: 54, hvilket ligger imellem biblioteks-støj og almindelig samtaleEpilog?Der er ikke nogen happy ending på min søgen efter stilhed. Jeg finder ingen kur mod larm, hvis man som jeg også gerne vil gå på rov i storbyens fristelser. Omvendt er jeg i stigende grad bevidst om, at jeg skal til at finde en løsning, hvis larmen ikke skal blive et grundvilkår resten af mit liv. Decibel-induceret ambien. Livsfarlig larm, der giver stress og blodpropper i hjertet. En af de 10.000 europæere, der hjemsøges af støj, indtil de finder stilheden for altid. 

Jeg tænker på noget, Anders Matthesen sagde under sin studsning: 

»Jeg tror, meget handler om, hvordan vi mennesker reagerer på larmen. Det er ikke den fysiske larm, der er problemet. Det handler om, hvordan du reagerer på den. Så kan det godt være, støj er skadeligt ifølge forskerne. Men når en munk mediterer, tror jeg, du kan spille tuba ind i fjæset på ham i 17 dage, uden der sker noget.« 

Det er der noget om, medgiver forskerne. »Modsat luftforurening er støjforurening enormt kontekstafhængig,« siger Mette Sørensen. »Vi ved ikke så meget om det endnu.« 

Måske handler det om, at vi skal anerkende betydningen af stilhed, frem for aktivt at undgå den hele tiden. Og så prøve at affinde os med den støj, vi alligevel ikke kan ændre på. 

»Hvis du ser på alle religioner; på Buddha, Jesus, Muhammed og Moses. Det var alle tænkere, der gik ud i skoven, havde åbenbaringer, og så kom tilbage og delte deres viden med samfundet,« siger forfatteren Susan Cain i Pursuit of Silence.

»Historisk set har det at søge stilheden været hyldet i vores kulturer. Det er først for nylig, stilheden er faldet i unåde og nu må genskabes.« 

Måske kan det lade sig gøre, tænker jeg, mens Chef John mumler. Noget om sprødheden af de kiks, han lige har bagt på min iPhone. 

Overboens fjernsyn mumler sagte oppe fra loftet. 

Gad vide, om hun er faldet i søvn. 
Tekst: Sebastian Kjeldtoft
Foto: Sille Veilmark
Grafik: Johanne Sorgenfri & Nilas Røpke Driessen/iBureauet

Redaktør: Anna Sperling
Digital produktion: Alexander Sjöberg

© Dagbladet Information – Link til original artikel

Publiceret 4. november 2016