Underskriftsindsamling i Gladsaxe området lørdag d. 23-02-2019

På vegne af gruppen for bekæmpelse af støj i Gladsaxe, vil vi gerne have lov til at invitere politikere og borgere til underskriftindsamlingen d. 23. februar, med henblik på at få sat fokus på og få opbakning til vores ’STOP TRAFIKSTØJ NU’ kampagne: https://trafikstoej.nu/underskriftsindsamling/

Alle er velkomne til at deltage i underskriftsindsamlingen d. 23/2 for mindre trafikstøj.

Arrangementet er på tværs af partierne i det politiske landskab og blandt deltagerne er der bred enighed om at vi skal have reduceret trafikstøjen i Gladsaxe og omegn, samt i landet generelt.

Gladsaxes folketingskandidater, på tværs af forskellige partier,

forlanger nu en national handlingsplan for at bekæmpe trafikstøj. Vi håber, at du vil bakke op, så denne underskriftsindsamling kan skabe opmærksomhed om problemet.

På dagen vil du møde Folketingskandidaterne:

m.fl.

Herudover medvirker Gladsaxes Borgmester Trine Græse, medlemmer fra Byrådet i Gladsaxe Kommune, bl.a. Pia Elmholt Skou, Claus Wachmann, samt en række engagerede, støjramte borgere.

Planen er, at vi mødes d. 23. februar foran Kvickly på Buddingevej kl. 12. Herefter går vi fra dør til dør og indsamler elektroniske underskrifter.

Jeg støtter som lokalt boende FT-kandidat også 100% op om synspunktet. Som Folketingskandidat i Nordsjælland, vil Jeg tilslutte mig et lignende initiativ der.

Mange hilsner Lars Arne Christensen, Konservative

Trafikstøj er i høj grad et problem der mærkes lokalt men kræver handling på alle niveauer. Det er derfor også vores ambition, at underskriftindsamlingen skal munde ud i en national handlingsplan for at bekæmpe trafikstøj.

Hjælp os med at sprede invitationen blandt venner, bekendte og partifæller og opfordre dem til at støtte op om sagen med deres underskrift via ovenstående link.

Vi har taget kontakt til TV2 Lorry, som vi håber vil hjælpe os med at få spredt budskabet mest muligt. 

Vi håber meget at se jer til en dag i støjbekæmpelsens tegn. I må gerne lige give en melding, om I har tænkt jer at deltage.

Vel mødt!

Trafikstøjsgruppen

Læs mere: https://trafikstoej.nu

@stoptrafikstoejnu (instagram)

#trafikstøj #vejstøj #støjfraveje #motorvejsstøj #stoptrafikstøjnu #stoptrafikstøj #mindretrafikstøj #begrænstrafikstøj #bekæmptrafikstøj #jatak53db #nejtak58db #53db #55db #58db #trafikstøjnejtak #nejtaktrafikstøj #nejtaktiltrafikstøj

TV2 Lorry: Politikere ringer på din dør: Vil have dig med i kampen mod trafikstøj

Kilde: TV2 Lorry, Udgivet tirsdag d. 19.02.2019 kl. 21:53
Se/Læs original artikel her

(Videoklip fra dagens udsendelser længere nede i artiklen)

Politikere på tværs af partiskel vil på lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle underskrifter i kampen mod motorvejsstøjen.

Gladsaxes borgmester og folketingskandidat Mads Fuglede vil lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle elektroniske underskrifter i kampen mod støjen fra motorvejen. Foto: TV 2 Lorry

Lyt til artiklen/Listen with ReadSpeaker
Anders Malling Beck 

Kampen mod trafikstøjen på Motorring har stået på i årevis på den københavnske vestegns, og det får nu en gruppe politikere til at gå nye veje.

Folketingspolitikere og lokalpolitikere vil på lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle elektroniske underskrifter i kampen mod støjen.


Er der noget politikere respekterer, så er det, når rigtig mange mennesker melder ud, at det her har de fået nok af

Venstres folketingskandidat Mads Fuglede


En af dem er Gladsaxes socialdemokratiske borgmester, Trine Græse. Gladsaxe er nemlig den kommune, der er hårdest plaget af motorvejsstøj. I alt er cirka 8.000 hustande berørt.

– Vi er voldsomt støjplaget i Gladsaxe. Vi er nødt til at have borgerne med, for vi er nødt til at få råbt Folketinget op, siger Trine Græse til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet!

Gladsaxes borgemester Trine Græse mener, at problemerne med støj er taget til i styrke, og derfor må der gøres. Foto: TV 2 Lorry 

Tværpolitisk samarbejde

Arbejdet med at få samlet underskrifter ind er et tværpolitisk samarbejde. Ønsket om at bekæmpe støjgenerne bliver nemlig delt af politikere fra både rød og blå blok, som repræsenterer området.

Læs også: Henrik bor klos op ad støjende motorvej, der skal forlænges 

Venstres folketingskandidat Mads Fuglede vil møde op og stemme dørklokker sammen med Trine Græsted. Også han mener, at det skal findes en løsning på de massive støjgener fra motorvejen.

– Det at være meget støjudsat handler ikke om, hvilken politisk farve, man har. Det er mere noget geografik om, hvor man bor. Og hvis man bor i en af de kommuner, som er meget plaget af støj som eksempelvis Gladsaxe, så er det faktisk svært at finde nogen, der ikke synes, der skal gøres noget ved det her, siger Mads Fuglede til TV 2 Lorry.


De sidste år er støjen steget rigtig meget, og det oplever alle borgere, og derfor får vi også flere henvendelser

Gladsaxes borgmester Trine Græse


En national sag

Underskrifterne, som bliver indsamlet, vil politikerne bruge til at vise, at ønsket om mindre trafikstøj er en national problemstilling, der kræver mere bevågenhed og en større prioritering i Folketinget, forklarer Mads Fuglede.

– Når vi kan vise herude, at alle politiske partier bakker, så håber vi også, at alle politiske partier på Christiansborg og i landet vil tage støjen alvorligt, så det bliver en ret at bo et sted, hvor man ikke er så støjplaget, som tilfældet er i dag, siger han.

Læs også Bred aftale giver mulighed for rekreative støjværn ved motorveje 

Om underskrifterne skal afleveres til transportministeren er endnu uvist. Ifølge Mads Fuglede handler det først og fremmest om at have dem som en form for dokumentation på, at der er et reelt problem, som optager mange borgere.

– Er der noget politikere respekterer, så er det når rigtig mange mennesker melder ud, at det her har de fået nok af, siger han.

Læs ogsåHer er Vestegnens nye trafikmafia 

Borgmester Trine mener, at støjen bliver værre for hver eneste dag, og derfor må der handles.

– De sidste år er støjen steget rigtig meget, og det oplever alle borgere, og derfor får vi også flere henvendelser, siger hun.

Alle er velkomne til at være med til underskriftindsamlingen på lørdag d. 23/2. Den starter ved Kvickly på Buddingevej klokken 12.
Du kan læse mere her.

Gladsaxes borgmester og folketingskandidat Mads Fuglede vil lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle elektroniske underskrifter i kampen mod støjen fra motorvejen.Foto: TV 2 Lorry

Se mere i dette indslag.

Politikere går nye veje i kampen for at få reduceret støjen i den støjplagede kommune.  Foto: TV 2 Lorry

Kilde: TV2 Lorry, Udgivet tirsdag d. 19.02.2019 kl. 21:53
Se/Læs original artikel her


MINDRE STØJ- OG LUFTFORURENING, OG MERE NATUR I VORES HOVEDSTAD

Mads Fuglede på Facebook d. 24. Januar 2019

Trafikstøj er en stor gene for mange mennesker både i den tætte by, i forstæderne og langs hovedfærdselsårene i hovedstaden. På landsplan er over 700.000 boliger belastet med vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB), og ikke mindst i hovedstaden er problemet omfattende. Trafikstøj er ikke kun til stor gene for mange mennesker, den øger også risikoen for en række alvorlige sygdomme. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Det har været en af mine helt store mærkesager, siden jeg kom i folketinget.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringens nye Hovedstadsstrategi har et stort fokus på at mindske både støj- og luftforurening. Af gode forslag kan bl.a. nævnes:
– En ændring af Fingerplanen, så der i højere grad gives mulighed for at etablere støjvolde i de grønne kiler langs motorvejene. 
– En grøn omstilling af store dele af transportsektoren, som skal bidrage til mindre støj- og luftforurening. 
– At regeringen fra 2020 vil udrulle klimavenlig asfalt, som reducerer både brændstofforbrug og støj på strækninger af statsvejnettet, der står til at have ny belægning.

Det er gode skridt i den rigtige retning mod et mindre støjplaget hovedstadsområde. Og jeg vil kæmpe for, at der også i forbindelse med den kommende infrastrukturplan vil blive afsat penge til støjreducerende tiltag i hovedstadsområdet.

Støj dræber – skal vi ikke gøre noget ved det?

Hvorfor har vi ikke en national handlingsplan mod støj, når den hvert år dræber mellem 200 og 500 danskere?

Foto: Ritzau Scanpix: I skovens dybe, stille ro. Miljøstyrelsen anslår, at 200-500 danskere hvert år dør som følge af støj. Men det er åbenbart ikke grund nok til politisk handling, skriver Mads Fuglede.

Fredag d. 12. oktober 2018, kl. 07.00
Mads Fuglede, USA-analytiker og MF (V)

Jeg voksede op i en skov som dreng. Min tidlige kontakt med omverdenen var med træer. Det er derfor, jeg er, som jeg er. Når jeg ville noget, der kostede penge, blev udgiften gjort op i træer, jeg skulle plante. Plantede jeg dem, kunne jeg få det, jeg ville have. Da jeg som 17-årig fik den idé, at jeg ville til New Zealand et halvt års tid, men ikke rigtig havde nogle frie midler, der kunne bruges til formålet, måtte jeg plante træer i tre måneder.

Når jeg er tilbage i Nordjylland, går jeg ofte en tur i den skov, min far satte mig til at plante, så jeg havde til den billet, der skulle udfri min udlængsel. Den er som resten af Dronninglund Storskov meget rolig. Går man der, bliver man fredfyldt og glad. Der er en grund til, at Fritz Andersen digtede om den dybe ro i skoven, hvor man kun afbrydes af fuglenes sangerhære. Det burde være en ret at vokse op og leve i rolige omgivelser.

Mads FugledeFoto: Mads Fuglede SH Mads Fuglede Ste.

Link til original artikel i Berlingske