Tre kommuner får afslag på at sænke farten på motorveje

Kilde TV2 Nyheder d. 22. feb. 2019, 19:37
af David Buch
Læs original artikel på TV2 Nyheder her


16x9
Det larmer at bo ved siden af en motorvej. Nu har tre kommuner fået afslag på en ansøgning om at sænke farten. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

En hastighedsændring fra 110 til 90 kilometer i timen skulle gøre tre kommuner på Københavns vestegn mere støjvenlige.

Tre sjællandske kommuner har fået afslag på en ansøgning til Vejdirektoratet for at få sænket hastigheden på motorvejsstrækningerne, der krydser gennem kommunerne.

Hvidovre, Vallensbæk og Brøndby havde ansøgt om at få hastigheden på dele af Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Motorring 3 sat ned fra 110 kilometer til 90 kilometer i timen, fordi det ville sænke støjniveauet nok til at gøre det acceptabelt for beboerne.

SE OGSÅ: Kommuner går sammen om at sænke farten på tre motorveje – se hvilke strækninger her

I afslaget fra Vejdirektoratet står der blandt andet, at ”hastighedsreduktioner medfører alt andet lige øget rejsetid for trafikanterne, med deraf afledte samfundsøkonomiske tab”.

Vejdirektoratet skriver videre i afslaget, at ”en målt reduktion af gennemsnitshastigheden på 20 km/h fra 110 til 90 km/h vil som udgangspunkt give en ændring i støjniveauet på ca. 2 dB.

I praksis vil en støjreduktion som følge af en 90 km/h hastighedsbegrænsning kun være hørbar uden for myldretiderne på de berørte motorveje.”

Borgmester: Ensidigt afslag

Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), er ikke overrasket over afslaget fra Vejdirektoratet:

SE OGSÅ: Støjgener: Enten kan vi høre vindmøllen eller motorvejen

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i afslaget argumenterer så ensidigt for samfundsøkonomi. Samfundsøkonomi er jo meget mere end at komme hurtigt fra a til b. Det er for eksempel støjgener, der påvirker sundheden, men det regner de slet ikke på. Så det er et meget ensidigt afslag, vi har fået, siger borgmesteren til TV 2.

Afslaget fra Vejdirektoratet får dog ikke borgmesteren til at smide håndklædet i ringen:

– Vi vil blive ved med at komme med gode forslag til, hvordan man kan sikre en god infrastruktur i hovedstadsområdet. Vi klør på for at få sat penge af til for eksempel støjafskærmninger, så folk kan sidde ude i haven og sove med åbne vinduer om natten.

Beboere er plaget af støj

Kampen mod støjen i de tre kommuner har længe været på dagsordenen for de lokale.

SE OGSÅ: Lever i konstant støj fra motorvej: – Det påvirker ens psyke

Mogens Jørgensen er formand for en grundejerforening tæt ved de berørte motorveje. For ham vil en støjreduktion have stor betydning. 

– Vi kan ikke sidde ude i haven en sommerdag om eftermiddagen og drikke vores kaffe. Vi får ondt i ørerne, fordi vi har en støjbelastning på over 70 decibel, siger han.

Svend Sørensen, pensioneret ingeniør, giver ham ret.

– Det er specielt om eftermiddagen, når man sidder ude og skal nyde det, at det er meget belastende, siger Svend Sørensen.

Så meget støjer det

Takket være en nyere bekendtgørelse fra december 2017 kan kommuner anmode Vejdirektoratet om nedsættelse af hastigheder på motorveje helt ned til 60 kilometer i timen.

Argumentet for en nedsættelse af hastigheden i et byområde skal dog være af hensyn til støjgener for beboere. 

Det kriterium overholder beboerne langs motorvejene i de tre kommuner, hvor der, ifølge kommunerne selv, ligger hele 24.000 boliger, der er så berørt af støj, at det overskrider Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 decibel

Træk i kortet for at se støjen på strækningerne. Det blå område er over 75 decibel, mens det gule er omkring 55-60 decibel.

Lever i konstant støj fra motorvej: – Det påvirker ens psyke

Kilde: TV2 Nyheder – Læs original artikel her

Trafikstøj øger risikoen for en række sygdomme. Se hvilke i artiklen her.

Mona og Verner Baagø er nogle af de 1,4 millioner danskere, der bor et sted, hvor de er belastet af trafikstøj over 58 decibel (dB).

 De bor ved Den Sønderjyske Motorvej i nærheden af Kolding, men i modsætning til så mange andre er de faktisk glade nu:

– Jamen det er jo godt nu. Det kan ikke gøres bedre, siger Verner Baagø om den nye støjmur langs motorvejen, der har sænket trafikstøjen i deres have fra kritiske 67,5 dB til 59,5 dB.

Det skal ses i sammenhæng med, at de danske myndigheders støjgrænse i dag er fastsat til 58 dB. En grænse der for eksempel bliver brugt, når det skal vurderes, hvor der skal bygges støjskærme.

 Når trafikstøjen ligger over 68 dB, taler man derimod om en stærk støjbelastning. Og det er, hvad cirka 250.000 danskere bor i.

Når familien Baagø har fået sænket deres støjbelastning med 8 dB, er det således en betydelig reduktion. Nogenlunde som at gå fra den konstante lyd af en støvsuger til det konstante lydniveau fra en almindelig menneskelig samtale.

Decibel-skalaen er nemlig en såkaldt logaritmisk skala, hvor et fald på tre dB svarer til en halvering af støjen.


TRAFIKSTØJ KAN SKADE DIT HELBRED

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger er fastsat til 58 decibel.

I Danmark betragtes en bolig som støjbelastet, når vejstøjniveauet overstiger den vejledende grænseværdi.

Støj fra vejtrafikken giver ikke høreskader, men støjen kan være en stressfaktor, der forøger risikoen for helbredseffekter.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress og forhøjet blodtryk.


Seks meter høj mur

Den seks meter høje og 1800 meter lange støjmur har været et ønske hos områdets beboere i årevis. Nu er den så blevet til virkelighed. Regningen på 47 millioner kroner deles mellem kommunen og staten.

Karina Østergaard Svendsen har ført an i kampen mod støjen fra motorvejen, som hun kalder en konstant negativ påvirkning for alle naboerne.

– Det påvirker ens psyke helt enormt meget, at man ikke har den fred og ro. At man ikke kan sidde i sit eget hjem uden at blive belastet af støj hele tiden, siger hun.

Og det er ikke bare en psykisk belastning.

Flere hundrede dødsfald

Konstant støjbelastning har også betydning for det fysiske helbred.

Miljøstyrelsen vurderer, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af udsættelse for trafikstøj.Ifølge seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse kan trafikstøj føre til blodprop i hjertet, hjertekarsygdomme, slagtilfælde og diabetes.

– Hos Kræftens Bekæmpelse har vi desuden lavet undersøgelser, der tyder på, at der muligvis er en sammenhæng mellem støj fra trafik og nogle kræftformer, siger Mette Sørensen til TV 2.

I dagtimerne er støj fra vejene en stressfaktor, mens den om natten kan forstyrre vores nattesøvn.

– Det er især et problem, hvis støj generer vores nattesøvn, da det er her, at vores krop skal restituere. Får vi ikke vores nattesøvn, øger det især risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes, fortæller Mette Sørensen.

Her kan du se, hvor meget det støjer på din adresse.

Sådan kan du blive syg af trafikstøj

01 Blodprop i hjertet

En undersøgelse fra 2012 fra Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at en stigning på 10 dB vejstøj giver en forøget risiko for blodprop i hjertet på 12 procent.

02 Slagtilfælde

En dansk undersøgelse fra 2011 viser, at mennesker der bor på adresser med meget trafikstøj har en øget risiko for at få slagtilfælde – blødning eller blodprop i hjernen.

03 Diabetes

En dansk undersøgelse fra 2012 viser, at støj fra vejtrafik årligt fører til, at 1400 mennesker diagnosticeres med diabetes.
Kilde: Miljøstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark 

SE OGSÅ

Jysk trafikstøj plager stadigt flere – i København går det den modsatte vej

 Nyt billigt våben mod trafikstøj testet – og det virker

Støj øger risiko for tarmkræft – se hvor meget det støjer hos dig


Læs original artikel på TV2

TV2 news – Støjvægge – tema om trafikstøj

Kilde: TV2 News, Mandag d. 18. februar 2019 kl. 19:06

1800 m. støjvæg, 6 m. høj. pris: 47 mio. kr. fordelt på kommuner og stat. Støjdæmpningseffekt (støjvæg) -7 dB. Støjvæggen er opsat ved sønderjyske motorvej. Antallet af biler i døgnet: 78.000. Sted Bramdrup dam ved Kolding.

Vi på redaktionen ønsker beboerne tillykke med den effektive støjvæg og håber på tilsvarende effektive løsninger på mere støjplagede motorvejsstrækninger i Danmark

Støjen i Gladsaxe Kommune

Motorring 3 er Danmarks mest trafikerede vej på hver- dage. På den mest trafikerede delstrækning mellem Ros- kildevej og motorvejskryds Rødovre kørte der på hver- dage i 2014 ca. 124.000 biler. Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Amagermotorvejen har som de eneste vejstrækninger i Danmark en hverdagsdøgntrafik på over 100.000 køretøjer, og af de tre strækninger er Motorring 3 den eneste, der har oplevet en stigning i trafikken på over 30 % fra 2003 til 2013.

Denne stigning skyldes delvist, at Motorring 3 i 2008 blev udvidet fra 4 til 6 spor, hvilket samtidig har bevirket, at trafikken på de mindre veje parallelt med Motorring 3 generelt er stagneret eller faldet i samme periode.

Motorring 3 er i myldretiden en af de vejstrækninger i Hovedstadsområdet, hvor trafikanterne oplever de stør- ste forsinkelser. Trængslen kan både tilskrives kapaci- tetsproblemer på selve strækningen og ved frakørsler. Trafikafviklingen på strækningen er derfor også meget sårbar over for uheld, vejarbejde, dårligt vejr eller an- dre situationer, der midlertidigt medfører, at kapaciteten nedsættes.

I Gladsaxe Kommune undrer vi os over uligheden når det gælder bevillinger til støjdæmpning.

Motorring 3 på strækningen igennem Gladsaxe kommune er antallet af biler i døgnet i rundet tal det dobblete ift. indslaget fra TV2 News. Den støjdæmpende asfalt er nedslidt og virker ikke efter hensigten. Støjvæggene på strækningen er 2-3 meter høje og støjen kastes blot længere væk. Fundamentet til støjskærmene er udført i beton i en højde på 1-5 meter. Der er beton i midterrabatten. Alt denne beton reflekterer trafikstøjen og kaster den videre. Stigningen i trafikken er enorm og det eneste støjmæssige lyspunkt er i myldretiden, hvor bilerne kører langsommere. Det er muligt at det eksisterende støjværn var tilstrækkelige i 2008 under opførelsen, men de er på ingen måde tilstrækkelige i 2019, 2020, 2021, 2022…….

Støjdæmpende foranstaltninger må tage hensyn til antallet af mennesker påvirket af støjen og i hvilken grad de er påvirket af støjen.

Det undrer de lokale beboere i Gladsaxe kommune, at støjafskærmningen her er væsentlig ringere end i ovenstående indslag fra TV2 News. Antallet af boliger plaget af støj fra motorveje i Gladsaxe kommune er landets højeste på 8.119. Gladsaxe topper dermed både Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk i denne henseende.

Gladsaxe kommune er landets hårdest ramte kommune, når det gælder trafikstøj fra statsvejene og det blandt alle støjbelastede kommuner i Danmark med 8.119 støjbelastede boliger

Hovedstadsudspil er en katastrofe for Gladsaxe

Forventninger om at hovedstadsregionen skal vokse med 200.000 personer, samt planerne om at opføre 9 kunstige øer ud for Hvidovre vil frem mod år 2040 give en enorm vækst i trafikken. De nuværende færdselsårer vil ikke have kapacitet nok og skal dermed udvides…

Én ting er sikkert: TRAFIKSTØJEN EKSPLODERER i Storkøbenhavn…

og politikerne bliver nødt til at finde nye vedvarende bæredygtige metoder til at begrænse støjen.

På tide med en lovpligtig støjgrænse

Miljøstyrelsen har sat en vejledende støjgrænse for boligområder på 58 dB. Det betyder i princippet at myndighederne ikke er forpligtet til at overholde denne. EU anbefaler tilsvarende 55 dB og WHO er i 2018 gået ud med en anbefaling der hedder max 53 dB. Da dB skalaen er logaritmisk betyder det at støjen må være næsten 4 gange så høj som WHO anbefaler og så er de 58 dB endda kun vejledende. Når vi snakker om støjplagede boliger i Danmark taler vi om boliger med støjniveauer over 58 dB.

Danmark kan ikke være det bekendt

Vi fører os frem som et grønt, miljørigtigt og lykkeligt land med høj social forståelse. Vi glemmer dog 25% af befolkningen der 24/7/365 er plaget af trafikstøj. “Støjmiljø” er vist alligevel ikke en del af miljødanmark!

MINDRE STØJ- OG LUFTFORURENING, OG MERE NATUR I VORES HOVEDSTAD

Mads Fuglede på Facebook d. 24. Januar 2019

Trafikstøj er en stor gene for mange mennesker både i den tætte by, i forstæderne og langs hovedfærdselsårene i hovedstaden. På landsplan er over 700.000 boliger belastet med vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB), og ikke mindst i hovedstaden er problemet omfattende. Trafikstøj er ikke kun til stor gene for mange mennesker, den øger også risikoen for en række alvorlige sygdomme. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Det har været en af mine helt store mærkesager, siden jeg kom i folketinget.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringens nye Hovedstadsstrategi har et stort fokus på at mindske både støj- og luftforurening. Af gode forslag kan bl.a. nævnes:
– En ændring af Fingerplanen, så der i højere grad gives mulighed for at etablere støjvolde i de grønne kiler langs motorvejene. 
– En grøn omstilling af store dele af transportsektoren, som skal bidrage til mindre støj- og luftforurening. 
– At regeringen fra 2020 vil udrulle klimavenlig asfalt, som reducerer både brændstofforbrug og støj på strækninger af statsvejnettet, der står til at have ny belægning.

Det er gode skridt i den rigtige retning mod et mindre støjplaget hovedstadsområde. Og jeg vil kæmpe for, at der også i forbindelse med den kommende infrastrukturplan vil blive afsat penge til støjreducerende tiltag i hovedstadsområdet.

Minister står fast på støjgrænser

Kilde: http://alleroed.lokalavisen.dk

Hvorvidt en øget investering i S-togs kapacitet eller regularitet vil kunne flytte flere pendlere fra bil til tog, ligger udenfor VVM-undersøgelsen, lyder det fra Vejdirektoratet.

Minister står fast på støjgrænser

Ole Birk Olesen har svaret Folketingsudvalg vedrørende udvidelse af motorvejen mellem Allerød og Hillerød

‘Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier for både vejstøj og andre typer af støj i Danmark er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen har vurderet som miljømæssigt acceptabel. Det er disse vejledende grænseværdier, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet henholder sig til, herunder den nuværende støjgrænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning ved planlægning af ny vejinfrastruktur på 58 dB.’

Sådan skriver Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister, i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

LÆS OGSÅ Byrådet godkendte høringssvar om motorvej

Ministeren blev af udvalget bedt om at forholde sig til NOAH-Trafiks bemærkninger om VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse.

NOAH-Trafik peger blandt andet på WHO’s rapport om støjgrænser. WHO har givet udtryk for, at det er potentielt sundhedsskadeligt at bo tæt på en vej, der udsætter en bolig for støj over 53 decibel. Og NOAH-Trafik her blandt andet anført: ‘Med hensyn til trafikstøjen er der ikke taget højde for WHO’s kritik af de alt for høje støjgrænser i Danmark. Danmark kan ikke sidde en sådan kritik overhørig og samtidig bryste sig med at være et miljømæssigt foregangsland.’

LÆS OGSÅ Borgergruppe: Der er brug for en ny VVM-rapport for motorvej

I svaret fra ministeren citeres Vejdirektoratet for følgende:

‘Der er, som beskrevet i kommissoriet for VVM-undersøgelsen, foretaget en vurdering af et såkaldt K-alternativ, hvor det vurderes, om en udbygning af den kollektive transport kan løse de trafikale udfordringer på strækningen. Det er i dag gode S-togsforbindelser til både Hillerød og Allerød, og hvorvidt en øget investering i S-togs kapacitet eller regularitet vil kunne flytte flere pendlere fra bil til tog, ligger udenfor VVM-undersøgelsen.’

LÆS OGSÅ NOAH: ‘VVM-undersøgelse har store mangler’

I Facebook-gruppen ‘Stop motorvejsstøj – Allerød-borgere mod Hillerødmotorvejens støj‘ kritiseres udmeldingen fra Vejdirektoratet skarpt.

Trafikstøj er den primære kilde til ekstern støj i Gladsaxe kommune

I Gladsaxe Kommune er ca. 20.886 boliger svarende til knap 65 % af alle helårsboliger belastet med et støjniveau over den Miljøministeriets vejledende grænseværdi på 58 dB(A). Heraf er ca. 2.451 boliger stærkt støjbelastede med et støjniveau over 68 dB(A).

Støjkortlægningen udført i 2017 viste også, at ca. 26.452 boliger er belastet med Lden > 55 dB(A) og ca. 904 boliger med Lden > 70 dB(A). De tilsvarende tal for støjkortlægningen i 2017 viste, at ca. 16.017 boliger var belastet med Lden > 55 dB(A) og ca. 962 boliger med Lden > 70 dB(A).

Stigningen er både et udtryk for flere forhold. Der er der sket en kraftig trafikstigning på Hille- rødmotorvejen på ca. 19% og næsten 25% på Motorring 3 i perioden fra den sidste støjkort- lægning i 2012 og til støjkortlægningen i 2017. Desuden er der i forhold til den tidligere støj- kortlægning fra 2012 anvendt en nyere og mere præcis støjberegningsmodel, der skulle give en mere præcis støjberegning specielt på afstande længere væk fra støjkilden. Samtidig bliver effekten af den udlagte støjdæmpende belægning på Motorring 3 stadig mindre jo æl- dre den bliver.

De største støjbelastninger kommer fra statsve- jene Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. Disse veje er Gladsaxe Kommune ikke vejmyndighed for og ønsker til støjreducerende foranstaltnin- ger på disse veje er derfor nødt til at ske gen- nem dialog med Vejdirektoratet, som er vejmyndighed.

De boliger, som er mest belastet af støj fra kommunale veje, er hovedsageligt beliggende ud til de større kommunale trafikveje Gladsaxe Ringvej, Bagsværdvej, Bagsværd Hovedgade, Buddinge Hovedgade, Søborg Hovedgade og Buddingevej samt Mørkhøjvej, Gladsaxevej og Gladsaxe Møllevej.

Læs mere i Støjhandlingsplan for vejtrafik 2018 – 2023

Vil ministeren tiltræde WHO’s anbefaling og sænke grænsen for trafikstøj fra 58 til 53 db?

2018-19
S 151 endeligt svar
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 151 stillet den 25. oktober 2018 af Troels Ravn (S).

Spørgsmål nr. S 151
”Vil ministeren tiltræde WHO’s anbefaling og sænke grænsen for trafikstøj fra 58 til 53 db?”

Begrundelse
Der henvises til artiklen »WHO dumper danske støjgrænser: Langt flere ramt af farlig støj« bragt på dr.dk den 10. oktober 2018.

Svar
Som det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, har jeg bedt Miljøstyrelsen kigge nærmere på rapporten, og vurdere om der er behov for evt. opfølgning.

Se Svaret (original version):

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s151/svar/1525637/1962555.pdf

https://mfvm.dk/ministeriet/ministeren/

Støj koster op mod 500 danskere livet årligt – nu vil WHO have ny støjgrænse

Læs original artikel

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere.

Langt flere danskere end hidtil antaget er plaget af larm og trafikstøj, der kan være direkte livstruende. Det konkluderer en ny rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Som det er i dag, er de danske myndigheders støjgrænse fastsat til 58 decibel. En grænse der for eksempel bliver brugt, når det skal vurderes, hvor der skal bygges støjskærme. Men ifølge WHO bør grænsen i stedet være 53 decibel.

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske ikke af så meget. Men en ændring på fem decibel svarer til, at den lyd vi oplever falder tre gange.

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere – ikke mindst i de større byer.

Op mod 500 danskere dør af støj

I Glostrup Kommune er 7900 personer plaget af sundhedsskadelig trafikstøj med de nuværende grænseværdier. Men skal man følge WHOs nye anbefaling er hele 17.400, eller otte ud af 10, i kommunen ramt.

– Støjniveauet er alt for højt. Det er det faktisk, siger Masoud Forghani, der bor tæt på en tungt trafikeret vej i Glostrup.

I Silkeborg er der også problemer med trafikstøj hos familien Schmidt:

– Specielt morgen, eftermiddag og tidlig aften er det de store lastbiler med hænger eller med presenning, der kører forbi. Det er et meget varierende støjbillede, der gør, at opmærksomheden hele tiden bliver trukket mod støjen, siger Kenneth Egelund Schmidt til TV 2.

Konstant støj giver forhøjet risiko for blodpropper i hjertet, forhøjet blodtryk og diabetes. Statistisk set dør der 200 til 500 danskere om året på grund af støj, har Miljøstyrelsen vurderet, men man kan ikke udpege de enkelte ofre.

Lavere grænseværdi overrasker overlæge

WHOs nye anbefaling om langt lavere grænseværdi kommer som en overraskelse for overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Høreklinikken på OUH:

– I første omgang skal man selvfølgelig slappe af, for der er jo ikke noget, der har ændret sig fra i går til i dag. Men det er da klart, at man er nødt til at være opmærksomme på den her problemstilling, som noget der har betydning for vores folkesundhed.

– Der er en sammenhæng mellem støj og sygdom, det mener jeg, er indiskutabelt. Så kan vi diskutere, hvor skal det her niveau være. WHO anbefaler 53 decibel, det er det man skal forholde sig til, siger Jesper Hvass Schmidt til TV 2.

Der kommer ikke ændrede grænseværdier eller flere støjværn op i morgen. Miljøministeren har til en start bedt Miljøstyrelsen om at se grundigt på WHOs rapport.

Der er ikke lavet støjmålinger overalt i Danmark, så nøjagtigt hvor mange der falder under WHOs grænse er umuligt at sige, men det er som nævnt over en million mennesker.

Kilde: Tv2.dk – af David Buch

WHO dumper danske støjgrænser: Langt flere ramt af farlig støj

Kilde: Original artikel kan ses på dr.dk

Trafikstøj er langt mere skadeligt, end de nuværende danske støjgrænser lægger op til, lyder det i ny rapport.

Trafikstøj giver blandt andet større risiko for hjertekarsygdomme, lyder det fra WHO.

ALEXANDER HECKLEN OG NIS KIELGAST
10. OKT. 2018 KL. 06.00

I hovedstadskommunen Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder lige nu ramt af sundhedsskadelig støj. Men måske burde tallet være 17.400, svarende til tre ud af fire indbyggere.

Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko


ZSUZSANNA JAKAB, DIREKTØR, WHO

For første gang nogensinde kommer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med konkrete anbefalinger for, hvor meget trafikstøj mennesker kan tåle.

Bor du tæt på en vej, der udsætter dit hjem for støj over 53 decibel, så er det potentielt set sundhedsskadeligt at bo der, fastslår WHO i rapporten.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Har din kommune fået mere farlig støj fra statens veje

Det er markant lavere end den grænse på 58 decibel, som danske myndigheder anvender i dag. Det betyder, at langt flere mennesker end hidtil antaget er i farezonen.

– Støjforureningen stiger i vores byer og forpester livet for mange europæere. Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko, som eksempelvis fører til hjertekarsygdomme, siger Zsuzsanna Jakab, der er direktør for WHO i Europa.

Et wakeup-call til myndighederne

Den nyeste forskning viser ifølge WHO, at støj over de 53 decibel giver større risiko for en lang række sygdomme som for eksempel blodpropper, slagtilfælde, diabetes og stress.

– De nye WHO-retningslinjer definerer støjniveauer, som ikke bør overskrides, hvis vi skal minimere alvorlige helbredseffekter, siger Zsuzsanna Jakab.

Jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag


GÖRAN PERSHAGEN, PROFESSOR, KAROLINSKA INSTITUTTET

I Danmark har den nuværende grænse for trafikstøj i boligområder i mere end 10 år været fastsat til 58 decibel. Støjgrænsen bruges for eksempel, når der skal gives lov til nybyggeri eller vurderes, hvor der skal bygges støjskærme ved motorveje.

LÆS OGSÅ: Risiko for alvorlig sygdom: I hver tredje kommune plages flere af farlig vejstøj

Professor Göran Pershagen fra Karolinska Instituttet i Stockholm har været med til at udarbejde de nye grænseværdier for WHO, og ifølge den svenske forsker bør danske myndigheder tage faren fra trafikstøj langt mere alvorligt.

– Det bør helt bestemt være et wakeup-call til danske myndigheder. Der er kommet ny forskning, som gør, at man er nødt til at se med større alvor på støj, siger han.

SÅDAN ER DANSKE GRÆNSER FOR VEJSTØJ I DAG

  • Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
  • Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB Kilde: Miljøstyrelsen

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske lille, men decibel-skalaen er indrettet sådan, at en stigning på fem point er det samme som en tredobling af lydenergien.

Og hvis vi skal undgå alvorlige sygdomme forårsaget af støj, så bør danske myndigheder rette sig efter WHO’s anbefalinger, mener Göran Pershagen.

– Danmark bør sænke grænseværdierne. I hvert land er det en afvejning af helbredsrisici og økonomi. Men jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag, siger han.

Langt over en million ramt

Hvor mange mennesker, der med WHO’s nye grænse er udsat for et sundhedsskadeligt støjniveau, er der ingen præcise tal for.

Miljøstyrelsen registrerer simpelthen ikke støj helt ned til 53 decibel. Men det er uden tvivl langt over en million danskere, som risikerer at blive påvirket af farlig støj fra trafikken.

LÆS OGSÅ: Støjplagede beboere venter på hjælp: ‘Det er simpelthen ikke rimeligt i 2018’

Helbredseffekterne af støj viser sig især som en øget risiko for hjertekarsygdomme, siger overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Odense Universitets Hospital.

– Der vil være et antal danskere, som vil få nogle af de her sygdomme. Altså blodtryksforhøjelse eller blodprop i hjertet, som ikke ville have fået det, hvis støjen var lav.

Eksempler: Her fordobler WHO-grænser antallet af støjramte

  • Der er enkelte kommuner, der af egen drift har valgt at undersøge støj under den danske grænse, og det kan give et fingerpeg om omfanget.
  • I Herlev er 9.859 borgere – efter de danske myndigheders nuværende støjgrænse – udsat for sundhedsskadelig støj.
  • Men går man i stedet ud fra WHO’s nye grænse på 53 decibel, så er dobbelt så mange i farezonen. Helt præcist 19.461 mennesker.
  • I Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder ramt af sundhedsskadelig støj. Efter WHO’s nye grænse er tallet 17.400.Kilde: Herlev Kommune, Glostrup Kommune

Beregninger, som danske myndigheder har afleveret til EU’s miljøagentur, viser, at alene i hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense lever lidt over en million mennesker med et støjniveau over 55 decibel.

I den seneste nationale støjkortlægning fra 2012 boede omkring halvdelen af landets støjplagede borgere i netop de kommuner. Men skal man ned på WHO’s anbefaling om 53 decibel, stiger det tal formentlig endnu mere, vurderer Jesper Hvass Schmidt.

– Hvis vi skal helt ned på de her grænser på 53 decibel, så vil jeg tro, at der vil være et betydeligt antal borgere i alle de store byer i Danmark, der vil være udsat for det her, siger han.

Minister vil kigge nærmere

Den nuværende danske støjgrænse blev fastlagt af Miljøstyrelsen i 2007, og netop folkesundheden var en vigtig begrundelse.

– De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter, lød det dengang i Miljøstyrelsens rapport.

LÆS OGSÅ: Minister: Støjramte borgere får tidligst hjælp i 2021

Om den grænse skal flyttes i lyset af WHO’s anbefalinger, det vil Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke tage stilling til endnu.

– Jeg hilser rapporten fra WHO velkommen. Det er et stort arbejde at samle al eksisterende internationale viden om støj og helbredseffekter. Jeg har bedt Miljøstyrelsen kigge nærmere på rapporten og vurdere, om der er behov for eventuel opfølgning, skriver han til DR.

Original artikel kan ses på dr.dk