Vil ministeren tiltræde WHO’s anbefaling og sænke grænsen for trafikstøj fra 58 til 53 db?

2018-19
S 151 endeligt svar
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 151 stillet den 25. oktober 2018 af Troels Ravn (S).

Spørgsmål nr. S 151
”Vil ministeren tiltræde WHO’s anbefaling og sænke grænsen for trafikstøj fra 58 til 53 db?”

Begrundelse
Der henvises til artiklen »WHO dumper danske støjgrænser: Langt flere ramt af farlig støj« bragt på dr.dk den 10. oktober 2018.

Svar
Som det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, har jeg bedt Miljøstyrelsen kigge nærmere på rapporten, og vurdere om der er behov for evt. opfølgning.

Se Svaret (original version):

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s151/svar/1525637/1962555.pdf

https://mfvm.dk/ministeriet/ministeren/

WHO dumper danske støjgrænser: Langt flere ramt af farlig støj

Kilde: Original artikel kan ses på dr.dk

Trafikstøj er langt mere skadeligt, end de nuværende danske støjgrænser lægger op til, lyder det i ny rapport.

Trafikstøj giver blandt andet større risiko for hjertekarsygdomme, lyder det fra WHO.

ALEXANDER HECKLEN OG NIS KIELGAST
10. OKT. 2018 KL. 06.00

I hovedstadskommunen Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder lige nu ramt af sundhedsskadelig støj. Men måske burde tallet være 17.400, svarende til tre ud af fire indbyggere.

Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko


ZSUZSANNA JAKAB, DIREKTØR, WHO

For første gang nogensinde kommer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med konkrete anbefalinger for, hvor meget trafikstøj mennesker kan tåle.

Bor du tæt på en vej, der udsætter dit hjem for støj over 53 decibel, så er det potentielt set sundhedsskadeligt at bo der, fastslår WHO i rapporten.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Har din kommune fået mere farlig støj fra statens veje

Det er markant lavere end den grænse på 58 decibel, som danske myndigheder anvender i dag. Det betyder, at langt flere mennesker end hidtil antaget er i farezonen.

– Støjforureningen stiger i vores byer og forpester livet for mange europæere. Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko, som eksempelvis fører til hjertekarsygdomme, siger Zsuzsanna Jakab, der er direktør for WHO i Europa.

Et wakeup-call til myndighederne

Den nyeste forskning viser ifølge WHO, at støj over de 53 decibel giver større risiko for en lang række sygdomme som for eksempel blodpropper, slagtilfælde, diabetes og stress.

– De nye WHO-retningslinjer definerer støjniveauer, som ikke bør overskrides, hvis vi skal minimere alvorlige helbredseffekter, siger Zsuzsanna Jakab.

Jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag


GÖRAN PERSHAGEN, PROFESSOR, KAROLINSKA INSTITUTTET

I Danmark har den nuværende grænse for trafikstøj i boligområder i mere end 10 år været fastsat til 58 decibel. Støjgrænsen bruges for eksempel, når der skal gives lov til nybyggeri eller vurderes, hvor der skal bygges støjskærme ved motorveje.

LÆS OGSÅ: Risiko for alvorlig sygdom: I hver tredje kommune plages flere af farlig vejstøj

Professor Göran Pershagen fra Karolinska Instituttet i Stockholm har været med til at udarbejde de nye grænseværdier for WHO, og ifølge den svenske forsker bør danske myndigheder tage faren fra trafikstøj langt mere alvorligt.

– Det bør helt bestemt være et wakeup-call til danske myndigheder. Der er kommet ny forskning, som gør, at man er nødt til at se med større alvor på støj, siger han.

SÅDAN ER DANSKE GRÆNSER FOR VEJSTØJ I DAG

  • Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
  • Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB Kilde: Miljøstyrelsen

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske lille, men decibel-skalaen er indrettet sådan, at en stigning på fem point er det samme som en tredobling af lydenergien.

Og hvis vi skal undgå alvorlige sygdomme forårsaget af støj, så bør danske myndigheder rette sig efter WHO’s anbefalinger, mener Göran Pershagen.

– Danmark bør sænke grænseværdierne. I hvert land er det en afvejning af helbredsrisici og økonomi. Men jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag, siger han.

Langt over en million ramt

Hvor mange mennesker, der med WHO’s nye grænse er udsat for et sundhedsskadeligt støjniveau, er der ingen præcise tal for.

Miljøstyrelsen registrerer simpelthen ikke støj helt ned til 53 decibel. Men det er uden tvivl langt over en million danskere, som risikerer at blive påvirket af farlig støj fra trafikken.

LÆS OGSÅ: Støjplagede beboere venter på hjælp: ‘Det er simpelthen ikke rimeligt i 2018’

Helbredseffekterne af støj viser sig især som en øget risiko for hjertekarsygdomme, siger overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Odense Universitets Hospital.

– Der vil være et antal danskere, som vil få nogle af de her sygdomme. Altså blodtryksforhøjelse eller blodprop i hjertet, som ikke ville have fået det, hvis støjen var lav.

Eksempler: Her fordobler WHO-grænser antallet af støjramte

  • Der er enkelte kommuner, der af egen drift har valgt at undersøge støj under den danske grænse, og det kan give et fingerpeg om omfanget.
  • I Herlev er 9.859 borgere – efter de danske myndigheders nuværende støjgrænse – udsat for sundhedsskadelig støj.
  • Men går man i stedet ud fra WHO’s nye grænse på 53 decibel, så er dobbelt så mange i farezonen. Helt præcist 19.461 mennesker.
  • I Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder ramt af sundhedsskadelig støj. Efter WHO’s nye grænse er tallet 17.400.Kilde: Herlev Kommune, Glostrup Kommune

Beregninger, som danske myndigheder har afleveret til EU’s miljøagentur, viser, at alene i hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense lever lidt over en million mennesker med et støjniveau over 55 decibel.

I den seneste nationale støjkortlægning fra 2012 boede omkring halvdelen af landets støjplagede borgere i netop de kommuner. Men skal man ned på WHO’s anbefaling om 53 decibel, stiger det tal formentlig endnu mere, vurderer Jesper Hvass Schmidt.

– Hvis vi skal helt ned på de her grænser på 53 decibel, så vil jeg tro, at der vil være et betydeligt antal borgere i alle de store byer i Danmark, der vil være udsat for det her, siger han.

Minister vil kigge nærmere

Den nuværende danske støjgrænse blev fastlagt af Miljøstyrelsen i 2007, og netop folkesundheden var en vigtig begrundelse.

– De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter, lød det dengang i Miljøstyrelsens rapport.

LÆS OGSÅ: Minister: Støjramte borgere får tidligst hjælp i 2021

Om den grænse skal flyttes i lyset af WHO’s anbefalinger, det vil Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke tage stilling til endnu.

– Jeg hilser rapporten fra WHO velkommen. Det er et stort arbejde at samle al eksisterende internationale viden om støj og helbredseffekter. Jeg har bedt Miljøstyrelsen kigge nærmere på rapporten og vurdere, om der er behov for eventuel opfølgning, skriver han til DR.

Original artikel kan ses på dr.dk

Forstå dB-skalaen på 2 minutter

Lyd måles i decibel, dB, og bl.a. Arbejdstilsynets grænseværdier for støj udtrykkes i dB. Få et hurtigt overblik over, hvad tallene betyder.

Det betyder decibel

  • Lydniveauer måles i decibel, dB. Det menneskelige øre har ikke samme følsomhed over for dybe toner som over for høje. Det er man nødt til at kompensere for, når støjen måles. Det gør man ved hjælp af et såkaldt A-filter. Derfor kaldes måleenheden også for dB(A).

  • Øret opfatter et utroligt spektrum af lyd – fra en knappenål der rammer gulvet til et jetfly. For at favne hele dette spektrum er dB-skalen logaritmisk. 3dB op eller ned på skalaen betyder derfor, at lyden er fordoblet eller halveret. Det dobbelte af 80dB er altså ikke 160dB – men 83 dB.

Mål støjen, hvis I oplever gener

Det kræver professionelt udstyr at måle støjen præcist. Men man kan downloade gratis apps til støjmåling til mobiltelefonen. De giver ikke en præcis måling, men de kan give jer et fingerpeg om, hvad der støjer og hvor det støjer mest.

Støjniveauer i hverdagen

Db Skala

Senest revideret den 03. januar 2018  

Kilde: BFA – Arbejdsmiljøweb.dk

Støj-Danmarkskortet

Gå til støjkortet!

Støj-Danmarkskortet giver et visuelt overblik over støjbelastningen langs de største veje og jernbaner og i de største byområder. Kortlægningen er sket for at opfylde EUs støjdirektiv.

I 2017 har kommunerne i Københavnsområdet og i Aarhus, Odense og Aalborg kortlagt vejstøjen i deres byområde, og samtidig har Transportministeriet kortlagt støjen fra de største veje og jernbaner. Støjkortet viser med farvekoder, hvor kraftig støjbelastningen er fra de forskellige typer af støjkilder – veje, jernbaner og lufthavne.

Kortlægningen er lavet efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen , der implementerer EU støjdirektivet. Både kommunerne og de statslige myndigheder er nu i gang med at udforme støjhandlingsplaner, som beskriver hvilke tiltag der vil blive gjort imod støjen i de næste fem år. Støjkortet og støjhandlingsplanerne skal opdateres hvert femte år.

Gå til støjkortet . Bemærk, at du skal vælge hvilken type af støj, du vil se, for at kunne se noget. Du skal også vælge, om du vil se støjens vægtede middelværdi (L den) eller nattestøjen (L night), og om du vil se støjen i 1,5 m højde eller i 4 m højde.

Du kan ogsåvælge at se de foregående støjkortlægninger fra 2007 og 2012. Det første Støj-Danmarkskort fra 2007 indeholder ikke helt så mange større veje og jernbaner som de efterfølgende kort – heller ikke alle veje i Aarhus, Odense og Aalborg er omfattet af den første kortlægning.