Støj- og klimavenlig afsalt er vejen frem

AF SERDAL BENLI, SF, VICEBORGMESTER GLADSAXE
Original artikel i Gladsaxebladet d. 16. okt. 2018

Det står desværre langt værre til med vores støjforurening end hidtil antaget.

En ny undersøgelse fra WHO viser at vores smertegrænse ligger markant lavere end den grænse som vi i Danmark sætter for hvad man kan betegne som sundhedsskadelig støj.
Allerede i dag bliver alt for mange, også i Gladsaxe, efter den gamle grænse ramt af sundhedsskadelig støj, men med den nye forskning mere end fordobles det antal borgere der bliver ramt, og de der bliver ramt bliver ramt værre. 

Som eksempel nævnes en stigning i Herlev fra 9.859 ramte til 19.461 ramte af sundhedsskadelig støj.

Det er derfor ikke for sjov når jeg og andre folketingskandidater her i Københavns omegn, råber vagt i gevær over for de massive støjgener, som vi bliver udsat for i vores område og når vi kræver mere og større fokus på at også Københavns Omegn får del i de mange trafikmillioner. Kommunerne kan ikke klare denne her udfordring alene, og med Venstre-miljøministerens manglende handling, så kræver også dette område en ny regering der tager helt almindelige menneskers problemer alvorligt.

Støj koster op mod 500 danskere livet årligt – nu vil WHO have ny støjgrænse

Læs original artikel

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere.

Langt flere danskere end hidtil antaget er plaget af larm og trafikstøj, der kan være direkte livstruende. Det konkluderer en ny rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Som det er i dag, er de danske myndigheders støjgrænse fastsat til 58 decibel. En grænse der for eksempel bliver brugt, når det skal vurderes, hvor der skal bygges støjskærme. Men ifølge WHO bør grænsen i stedet være 53 decibel.

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske ikke af så meget. Men en ændring på fem decibel svarer til, at den lyd vi oplever falder tre gange.

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere – ikke mindst i de større byer.

Op mod 500 danskere dør af støj

I Glostrup Kommune er 7900 personer plaget af sundhedsskadelig trafikstøj med de nuværende grænseværdier. Men skal man følge WHOs nye anbefaling er hele 17.400, eller otte ud af 10, i kommunen ramt.

– Støjniveauet er alt for højt. Det er det faktisk, siger Masoud Forghani, der bor tæt på en tungt trafikeret vej i Glostrup.

I Silkeborg er der også problemer med trafikstøj hos familien Schmidt:

– Specielt morgen, eftermiddag og tidlig aften er det de store lastbiler med hænger eller med presenning, der kører forbi. Det er et meget varierende støjbillede, der gør, at opmærksomheden hele tiden bliver trukket mod støjen, siger Kenneth Egelund Schmidt til TV 2.

Konstant støj giver forhøjet risiko for blodpropper i hjertet, forhøjet blodtryk og diabetes. Statistisk set dør der 200 til 500 danskere om året på grund af støj, har Miljøstyrelsen vurderet, men man kan ikke udpege de enkelte ofre.

Lavere grænseværdi overrasker overlæge

WHOs nye anbefaling om langt lavere grænseværdi kommer som en overraskelse for overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Høreklinikken på OUH:

– I første omgang skal man selvfølgelig slappe af, for der er jo ikke noget, der har ændret sig fra i går til i dag. Men det er da klart, at man er nødt til at være opmærksomme på den her problemstilling, som noget der har betydning for vores folkesundhed.

– Der er en sammenhæng mellem støj og sygdom, det mener jeg, er indiskutabelt. Så kan vi diskutere, hvor skal det her niveau være. WHO anbefaler 53 decibel, det er det man skal forholde sig til, siger Jesper Hvass Schmidt til TV 2.

Der kommer ikke ændrede grænseværdier eller flere støjværn op i morgen. Miljøministeren har til en start bedt Miljøstyrelsen om at se grundigt på WHOs rapport.

Der er ikke lavet støjmålinger overalt i Danmark, så nøjagtigt hvor mange der falder under WHOs grænse er umuligt at sige, men det er som nævnt over en million mennesker.

Kilde: Tv2.dk – af David Buch

WHO dumper danske støjgrænser: Langt flere ramt af farlig støj

Kilde: Original artikel kan ses på dr.dk

Trafikstøj er langt mere skadeligt, end de nuværende danske støjgrænser lægger op til, lyder det i ny rapport.

Trafikstøj giver blandt andet større risiko for hjertekarsygdomme, lyder det fra WHO.

ALEXANDER HECKLEN OG NIS KIELGAST
10. OKT. 2018 KL. 06.00

I hovedstadskommunen Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder lige nu ramt af sundhedsskadelig støj. Men måske burde tallet være 17.400, svarende til tre ud af fire indbyggere.

Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko


ZSUZSANNA JAKAB, DIREKTØR, WHO

For første gang nogensinde kommer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med konkrete anbefalinger for, hvor meget trafikstøj mennesker kan tåle.

Bor du tæt på en vej, der udsætter dit hjem for støj over 53 decibel, så er det potentielt set sundhedsskadeligt at bo der, fastslår WHO i rapporten.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Har din kommune fået mere farlig støj fra statens veje

Det er markant lavere end den grænse på 58 decibel, som danske myndigheder anvender i dag. Det betyder, at langt flere mennesker end hidtil antaget er i farezonen.

– Støjforureningen stiger i vores byer og forpester livet for mange europæere. Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko, som eksempelvis fører til hjertekarsygdomme, siger Zsuzsanna Jakab, der er direktør for WHO i Europa.

Et wakeup-call til myndighederne

Den nyeste forskning viser ifølge WHO, at støj over de 53 decibel giver større risiko for en lang række sygdomme som for eksempel blodpropper, slagtilfælde, diabetes og stress.

– De nye WHO-retningslinjer definerer støjniveauer, som ikke bør overskrides, hvis vi skal minimere alvorlige helbredseffekter, siger Zsuzsanna Jakab.

Jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag


GÖRAN PERSHAGEN, PROFESSOR, KAROLINSKA INSTITUTTET

I Danmark har den nuværende grænse for trafikstøj i boligområder i mere end 10 år været fastsat til 58 decibel. Støjgrænsen bruges for eksempel, når der skal gives lov til nybyggeri eller vurderes, hvor der skal bygges støjskærme ved motorveje.

LÆS OGSÅ: Risiko for alvorlig sygdom: I hver tredje kommune plages flere af farlig vejstøj

Professor Göran Pershagen fra Karolinska Instituttet i Stockholm har været med til at udarbejde de nye grænseværdier for WHO, og ifølge den svenske forsker bør danske myndigheder tage faren fra trafikstøj langt mere alvorligt.

– Det bør helt bestemt være et wakeup-call til danske myndigheder. Der er kommet ny forskning, som gør, at man er nødt til at se med større alvor på støj, siger han.

SÅDAN ER DANSKE GRÆNSER FOR VEJSTØJ I DAG

  • Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
  • Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB Kilde: Miljøstyrelsen

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske lille, men decibel-skalaen er indrettet sådan, at en stigning på fem point er det samme som en tredobling af lydenergien.

Og hvis vi skal undgå alvorlige sygdomme forårsaget af støj, så bør danske myndigheder rette sig efter WHO’s anbefalinger, mener Göran Pershagen.

– Danmark bør sænke grænseværdierne. I hvert land er det en afvejning af helbredsrisici og økonomi. Men jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag, siger han.

Langt over en million ramt

Hvor mange mennesker, der med WHO’s nye grænse er udsat for et sundhedsskadeligt støjniveau, er der ingen præcise tal for.

Miljøstyrelsen registrerer simpelthen ikke støj helt ned til 53 decibel. Men det er uden tvivl langt over en million danskere, som risikerer at blive påvirket af farlig støj fra trafikken.

LÆS OGSÅ: Støjplagede beboere venter på hjælp: ‘Det er simpelthen ikke rimeligt i 2018’

Helbredseffekterne af støj viser sig især som en øget risiko for hjertekarsygdomme, siger overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Odense Universitets Hospital.

– Der vil være et antal danskere, som vil få nogle af de her sygdomme. Altså blodtryksforhøjelse eller blodprop i hjertet, som ikke ville have fået det, hvis støjen var lav.

Eksempler: Her fordobler WHO-grænser antallet af støjramte

  • Der er enkelte kommuner, der af egen drift har valgt at undersøge støj under den danske grænse, og det kan give et fingerpeg om omfanget.
  • I Herlev er 9.859 borgere – efter de danske myndigheders nuværende støjgrænse – udsat for sundhedsskadelig støj.
  • Men går man i stedet ud fra WHO’s nye grænse på 53 decibel, så er dobbelt så mange i farezonen. Helt præcist 19.461 mennesker.
  • I Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder ramt af sundhedsskadelig støj. Efter WHO’s nye grænse er tallet 17.400.Kilde: Herlev Kommune, Glostrup Kommune

Beregninger, som danske myndigheder har afleveret til EU’s miljøagentur, viser, at alene i hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense lever lidt over en million mennesker med et støjniveau over 55 decibel.

I den seneste nationale støjkortlægning fra 2012 boede omkring halvdelen af landets støjplagede borgere i netop de kommuner. Men skal man ned på WHO’s anbefaling om 53 decibel, stiger det tal formentlig endnu mere, vurderer Jesper Hvass Schmidt.

– Hvis vi skal helt ned på de her grænser på 53 decibel, så vil jeg tro, at der vil være et betydeligt antal borgere i alle de store byer i Danmark, der vil være udsat for det her, siger han.

Minister vil kigge nærmere

Den nuværende danske støjgrænse blev fastlagt af Miljøstyrelsen i 2007, og netop folkesundheden var en vigtig begrundelse.

– De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter, lød det dengang i Miljøstyrelsens rapport.

LÆS OGSÅ: Minister: Støjramte borgere får tidligst hjælp i 2021

Om den grænse skal flyttes i lyset af WHO’s anbefalinger, det vil Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke tage stilling til endnu.

– Jeg hilser rapporten fra WHO velkommen. Det er et stort arbejde at samle al eksisterende internationale viden om støj og helbredseffekter. Jeg har bedt Miljøstyrelsen kigge nærmere på rapporten og vurdere, om der er behov for eventuel opfølgning, skriver han til DR.

Original artikel kan ses på dr.dk

Jysk trafikstøj plager stadigt flere – i København går det den modsatte vej

af Maria Runøe MøllerLæs Original Artikel

På fem år er antallet af trafikplagede boliger steget flere steder i landet. Se listen over de kommuner, hvor det støjer mest. 

Når Anja Warming går ud i sin have i Hørning, syd for Aarhus, tager hun ofte støjreducerende høretelefoner på. 

Brølet fra bilerne på den nærliggende Østjyske Motorvej er ulideligt. 

Biltrafikken vokser massivt 

Og siden regeringen i 2016 besluttede at udvide motorvejen fra fire til seks spor, ser larmen kun ud til at blive værre. 

TRAFIKSTØJ KAN SKADE DIT HELBRED

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger er fastsat til 58 decibel.

I Danmark betragtes en bolig som støjbelastet, når vejstøjniveauet overstiger den vejledende grænseværdi.

Støj fra vejtrafikken giver ikke høreskader, men støjen kan være en stressfaktor, der forøger risikoen for helbredseffekter.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress og forhøjet blodtryk. Fold ud

 – Før boede vi i centrum af Aarhus, hvor vi var vant til støj, så vi tænkte, at det ikke ville være så slemt. Men vi havde nok ikke valgt at flytte herud, hvis vi havde vidst, at motorvejen skulle udbygges, siger Anja Warming. 

Hun er langt fra den eneste, der dagligt må bære over med høje trafiklyde. I løbet af fem år er antallet af støjplagede boliger i Jylland steget med knap 50 procent. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet, skriver Jyllands-Posten

Nederst i artiklen kan du se de områder i landet, hvor trafikken støjer mest. 

Mere trafik på vejene

Mens der i 2012 var godt 36.000 støjplagede boliger i Jylland, steg antallet til knap 55.000 i 2017. 

Ifølge Vejdirektoratet skyldes det, at der er kommet flere biler på vejene. 

– Vi tilskriver det primært, at trafikken er steget i den periode. På motorvejene er trafikken steget med 26 procent på de fem år, siger Jakob Fryd, som er støjekspert i Vejdirektoratet.  

Færre oplever trafikstøj i København

Mens jyderne har fået mere støjende veje, er der skruet gevaldigt ned for trafiklarmen i københavnsområdet. 

Kigger man på trafikstøjen over hele Danmark, er antallet af ramte boliger derfor faldende. På landsplan er det samlede antal støjplagede boliger faldet fra 120.000 i 2010 til 106.000 i 2017. 

Det skyldes i høj grad, at man har brugt støjreducerende asfalt på en række udbygningsprojekter, fortæller Jakob Fryd. Derudover har man etableret en del støjafskærmning og støjvolde. 

– Man anvender skam også støjreducerende asfalt i Jylland. Men det er lidt dyrere at anvende, og derfor lægger vi det der, hvor støjniveauet er højest, og hvor boligtæthenden også er højest, siger han og påpeger, at der de senere år især er brugt penge på støjreducering i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Her er flest borgere påvirket af trafikstøj

Kilde: VejdirektoratetFoto: Torben Christensen / Scanpix Denmark 

Venstre lover flere midler

Hvis beboere uden for de større byer også skal få glæde af den støjreducerende asfalt, skal der med andre ord skaffes flere penge. 

Hos Venstre beklager transportordfører Kristian Pihl Lorentzen da også, at midlerne ikke rækker længere. 

– Vi har jo faktisk sat puljer af til støjdæmpning. Det slår bare ikke til, siger han.

Han lover derfor, at regeringen vil finde flere penge gennem finansloven til netop støjpuljer. 

Venstre lover flere midler til reducering af trafikstøj0:35Ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) skal trafikstøjen blandt andet reduceres med flere midler gennem finansloven. Video: Maria Runøe Møller

– Derudover skal vi blive bedre til at fokusere på støjdæmpning, når vi bygger nye veje. Der er nogle eksempler på steder, hvor vi ikke har gjort det godt nok, siger transportordføreren. 

Minister: Mulighed for nye projekter er indskrænket

Også transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) ønsker flere midler afsat til at reducere støjniveauet. Men i øjeblikket er kassen tom. 

– Råderummet til offentlige investeringer er på nuværende tidspunkt begrænset, og muligheden for at igangsætte nye projekter er derfor indskrænket, udtaler han i en skriftlig kommentar til TV 2. 

– I regeringen vil vi dog øge rammen til offentlige investeringer i perioden 2021-2025, og vi vil i den forbindelse arbejde for flere midler til støjbekæmpelse langs statens vejnet, fortsætter han. 

Mange år i vente med støj

Der kan derfor gå op til syv år, før – og hvis – regeringens støjpulje når helt ud til Hørning og Anja Warming. 

I mellemtiden kan hun se frem til endnu flere biler i baghaven. 

– Dem, der bor tættest på vejen, har forsøgt at sætte buske og træer op, som de håber vokser op og tager lidt af støjen. Men det er jo på ingen måde nok, og det er heller ikke rimeligt, at vi selv skal gøre noget, siger hun. 

Sommerferien skal da heller ikke holdes i Hørning, fortæller hun: 

 – I de seks år, vi har boet her, har vi rejst sydpå. Vi kan ikke være sikre på at få en god sommer i vores egen have.Her oplever de den højeste trafikstøj

01København

Trafikstøj i Københavns kommune. Foto: Vejdirektoratet

1.343 borgere oplever trafikstøj over 68 decibel i Københavns kommune. Det gælder beboere omkring Borups Alle, Helsingørmotorvejen mellem Emdrup sø og Nordhavnsvej samt Hareskovvej. 

02Gentofte

Trafikstøj i Gentofte kommune. Foto: Vejdirektoratet

504 borgere oplever trafikstøj over 68 decibel. Det er beboere omkring Motorring 3 og Helsingørmotorvejen. 

03Hvidovre

Trafikstøj i Hvidovre kommune. Foto: Vejdirektoratet

361 borgere oplever trafikstøj over 68 decibel. Det gælder beboere omkring Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. 

04Gladsaxe

Trafikstøj i Gladsaxe kommune. Foto: Vejdirektoratet

234 borgere oplever trafikstøj over 68 decibel. Det gælder boligområder omkring Motorring 3, Hillerødmotorvejen og Ring 4. 

05Jammerbugt 

Trafikstøj i Jammerbugt kommune. Foto: Vejdirektoratet

217 borgere oplever støj fra trafikken over 68 decibel. Det gælder beboere på strækningen fra Ålborgvej ved Fjerritslev til Thisted Landevej. 

06Ringkøbing-Skjern

Trafikstøj i Ringkøbing-Skjern kommune. Foto: Vejdirektoratet

170 borgere oplever trafikstøj over 68 decibel. Det gælder især Vardevej og Vejlevej. 

07Aabenraa

Trafikstøj i Aabenraa kommune. Foto: Vejdirektoratet

151 borgere oplever støjgener fra trafikken på over 68 decibel. Det gælder området omkring Tinglev, som påvirkes af støj fra statsvejen. 

08Viborg

Trafikstøj i Viborg kommune. Foto: Vejdirektoratet

139 borgere i området oplever trafikstøj over 68 decibel. Det gælder især beboere omkring Viborgvej fra Viborg mod Randers. 

09Ringsted

Trafikstøj i Ringsted kommune. Foto: Vejdirektoratet

132 borgere oplever støj fra trafikken over 68 decibel. Det gælder især beboere omkring Næstvedvej. 

10Struer

Trafikstøj i Struer kommune. Foto: Vejdirektoratet

I Struer kommune oplever 271 borgere gener fra trafikstøj. For godt halvdelen af den – 131 – er støjen over 68 decibel. Kilde: VejdirektoratetFoto: Scanpix