Støj koster op mod 500 danskere livet årligt – nu vil WHO have ny støjgrænse

Læs original artikel

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere.

Langt flere danskere end hidtil antaget er plaget af larm og trafikstøj, der kan være direkte livstruende. Det konkluderer en ny rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Som det er i dag, er de danske myndigheders støjgrænse fastsat til 58 decibel. En grænse der for eksempel bliver brugt, når det skal vurderes, hvor der skal bygges støjskærme. Men ifølge WHO bør grænsen i stedet være 53 decibel.

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske ikke af så meget. Men en ændring på fem decibel svarer til, at den lyd vi oplever falder tre gange.

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere – ikke mindst i de større byer.

Op mod 500 danskere dør af støj

I Glostrup Kommune er 7900 personer plaget af sundhedsskadelig trafikstøj med de nuværende grænseværdier. Men skal man følge WHOs nye anbefaling er hele 17.400, eller otte ud af 10, i kommunen ramt.

– Støjniveauet er alt for højt. Det er det faktisk, siger Masoud Forghani, der bor tæt på en tungt trafikeret vej i Glostrup.

I Silkeborg er der også problemer med trafikstøj hos familien Schmidt:

– Specielt morgen, eftermiddag og tidlig aften er det de store lastbiler med hænger eller med presenning, der kører forbi. Det er et meget varierende støjbillede, der gør, at opmærksomheden hele tiden bliver trukket mod støjen, siger Kenneth Egelund Schmidt til TV 2.

Konstant støj giver forhøjet risiko for blodpropper i hjertet, forhøjet blodtryk og diabetes. Statistisk set dør der 200 til 500 danskere om året på grund af støj, har Miljøstyrelsen vurderet, men man kan ikke udpege de enkelte ofre.

Lavere grænseværdi overrasker overlæge

WHOs nye anbefaling om langt lavere grænseværdi kommer som en overraskelse for overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Høreklinikken på OUH:

– I første omgang skal man selvfølgelig slappe af, for der er jo ikke noget, der har ændret sig fra i går til i dag. Men det er da klart, at man er nødt til at være opmærksomme på den her problemstilling, som noget der har betydning for vores folkesundhed.

– Der er en sammenhæng mellem støj og sygdom, det mener jeg, er indiskutabelt. Så kan vi diskutere, hvor skal det her niveau være. WHO anbefaler 53 decibel, det er det man skal forholde sig til, siger Jesper Hvass Schmidt til TV 2.

Der kommer ikke ændrede grænseværdier eller flere støjværn op i morgen. Miljøministeren har til en start bedt Miljøstyrelsen om at se grundigt på WHOs rapport.

Der er ikke lavet støjmålinger overalt i Danmark, så nøjagtigt hvor mange der falder under WHOs grænse er umuligt at sige, men det er som nævnt over en million mennesker.

Kilde: Tv2.dk – af David Buch

WHO dumper danske støjgrænser: Langt flere ramt af farlig støj

Kilde: Original artikel kan ses på dr.dk

Trafikstøj er langt mere skadeligt, end de nuværende danske støjgrænser lægger op til, lyder det i ny rapport.

Trafikstøj giver blandt andet større risiko for hjertekarsygdomme, lyder det fra WHO.

ALEXANDER HECKLEN OG NIS KIELGAST
10. OKT. 2018 KL. 06.00

I hovedstadskommunen Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder lige nu ramt af sundhedsskadelig støj. Men måske burde tallet være 17.400, svarende til tre ud af fire indbyggere.

Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko


ZSUZSANNA JAKAB, DIREKTØR, WHO

For første gang nogensinde kommer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med konkrete anbefalinger for, hvor meget trafikstøj mennesker kan tåle.

Bor du tæt på en vej, der udsætter dit hjem for støj over 53 decibel, så er det potentielt set sundhedsskadeligt at bo der, fastslår WHO i rapporten.

LÆS OGSÅ: Se kortet: Har din kommune fået mere farlig støj fra statens veje

Det er markant lavere end den grænse på 58 decibel, som danske myndigheder anvender i dag. Det betyder, at langt flere mennesker end hidtil antaget er i farezonen.

– Støjforureningen stiger i vores byer og forpester livet for mange europæere. Ud over at være en plage, så er overdreven støj også en helbredsrisiko, som eksempelvis fører til hjertekarsygdomme, siger Zsuzsanna Jakab, der er direktør for WHO i Europa.

Et wakeup-call til myndighederne

Den nyeste forskning viser ifølge WHO, at støj over de 53 decibel giver større risiko for en lang række sygdomme som for eksempel blodpropper, slagtilfælde, diabetes og stress.

– De nye WHO-retningslinjer definerer støjniveauer, som ikke bør overskrides, hvis vi skal minimere alvorlige helbredseffekter, siger Zsuzsanna Jakab.

Jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag


GÖRAN PERSHAGEN, PROFESSOR, KAROLINSKA INSTITUTTET

I Danmark har den nuværende grænse for trafikstøj i boligområder i mere end 10 år været fastsat til 58 decibel. Støjgrænsen bruges for eksempel, når der skal gives lov til nybyggeri eller vurderes, hvor der skal bygges støjskærme ved motorveje.

LÆS OGSÅ: Risiko for alvorlig sygdom: I hver tredje kommune plages flere af farlig vejstøj

Professor Göran Pershagen fra Karolinska Instituttet i Stockholm har været med til at udarbejde de nye grænseværdier for WHO, og ifølge den svenske forsker bør danske myndigheder tage faren fra trafikstøj langt mere alvorligt.

– Det bør helt bestemt være et wakeup-call til danske myndigheder. Der er kommet ny forskning, som gør, at man er nødt til at se med større alvor på støj, siger han.

SÅDAN ER DANSKE GRÆNSER FOR VEJSTØJ I DAG

  • Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
  • Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB Kilde: Miljøstyrelsen

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske lille, men decibel-skalaen er indrettet sådan, at en stigning på fem point er det samme som en tredobling af lydenergien.

Og hvis vi skal undgå alvorlige sygdomme forårsaget af støj, så bør danske myndigheder rette sig efter WHO’s anbefalinger, mener Göran Pershagen.

– Danmark bør sænke grænseværdierne. I hvert land er det en afvejning af helbredsrisici og økonomi. Men jeg kan ikke se, at Danmark skulle have sværere end andre lande ved at indføre de her nye forslag, siger han.

Langt over en million ramt

Hvor mange mennesker, der med WHO’s nye grænse er udsat for et sundhedsskadeligt støjniveau, er der ingen præcise tal for.

Miljøstyrelsen registrerer simpelthen ikke støj helt ned til 53 decibel. Men det er uden tvivl langt over en million danskere, som risikerer at blive påvirket af farlig støj fra trafikken.

LÆS OGSÅ: Støjplagede beboere venter på hjælp: ‘Det er simpelthen ikke rimeligt i 2018’

Helbredseffekterne af støj viser sig især som en øget risiko for hjertekarsygdomme, siger overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Odense Universitets Hospital.

– Der vil være et antal danskere, som vil få nogle af de her sygdomme. Altså blodtryksforhøjelse eller blodprop i hjertet, som ikke ville have fået det, hvis støjen var lav.

Eksempler: Her fordobler WHO-grænser antallet af støjramte

  • Der er enkelte kommuner, der af egen drift har valgt at undersøge støj under den danske grænse, og det kan give et fingerpeg om omfanget.
  • I Herlev er 9.859 borgere – efter de danske myndigheders nuværende støjgrænse – udsat for sundhedsskadelig støj.
  • Men går man i stedet ud fra WHO’s nye grænse på 53 decibel, så er dobbelt så mange i farezonen. Helt præcist 19.461 mennesker.
  • I Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder ramt af sundhedsskadelig støj. Efter WHO’s nye grænse er tallet 17.400.Kilde: Herlev Kommune, Glostrup Kommune

Beregninger, som danske myndigheder har afleveret til EU’s miljøagentur, viser, at alene i hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense lever lidt over en million mennesker med et støjniveau over 55 decibel.

I den seneste nationale støjkortlægning fra 2012 boede omkring halvdelen af landets støjplagede borgere i netop de kommuner. Men skal man ned på WHO’s anbefaling om 53 decibel, stiger det tal formentlig endnu mere, vurderer Jesper Hvass Schmidt.

– Hvis vi skal helt ned på de her grænser på 53 decibel, så vil jeg tro, at der vil være et betydeligt antal borgere i alle de store byer i Danmark, der vil være udsat for det her, siger han.

Minister vil kigge nærmere

Den nuværende danske støjgrænse blev fastlagt af Miljøstyrelsen i 2007, og netop folkesundheden var en vigtig begrundelse.

– De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter, lød det dengang i Miljøstyrelsens rapport.

LÆS OGSÅ: Minister: Støjramte borgere får tidligst hjælp i 2021

Om den grænse skal flyttes i lyset af WHO’s anbefalinger, det vil Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke tage stilling til endnu.

– Jeg hilser rapporten fra WHO velkommen. Det er et stort arbejde at samle al eksisterende internationale viden om støj og helbredseffekter. Jeg har bedt Miljøstyrelsen kigge nærmere på rapporten og vurdere, om der er behov for eventuel opfølgning, skriver han til DR.

Original artikel kan ses på dr.dk

Vejstøjsstrategien fra Miljøstyrelsen

Download Rapporten “Økonomi og Miljø 2011” fra Miljøstyrelsen

Den nationale vejstøjstrategi indeholder en række statslige initiativer, der skal styrke vejmyndighedernes arbejde med at reducere vejstøj. Strategien giver et samlet bud på gene- og helbredseffekter af vejstøj, og der er foretaget beregninger af støjvirkemidlernes effekt og økonomi. Strategien er evalueret i 2010 og på den baggrund er de statslige initiativer ajourført.

Strategien har særlig vægt på at understøtte kommunernes indsats for at reducere vejstøj, da ni ud af ti støjbelastede boliger er langs de kommunale veje. Den største udfordring i indsatsen for mindre vejstøj er knyttet til kommunevejene. Læs de 10 statslige initiativer her .

Vejstøjstrategien evalueret i 2010

Vejstøjstrategien blev evalueret i 2010 og samlet i rapporten  Evaluering af regeringens vejstøjstrategi . Rapporten evaluerer den løbende indsats for støjbekæmpelse siden 2003. Evalueringen viser, at langt de fleste af strategiens statslige initiativer er gennemført eller er i en positiv udvikling, men at antallet af støjbelastede boliger stadig er højt.

Der har i perioden siden 2003 især været en stærk indsats på statsvejene og der er en lovende udvikling i gang indenfor støjdæmpende asfalt og udbredt anvendelse i dag. Nogle kommuner har udarbejdet lokale støjhandlingsplaner, hvilket er af stor betydning, da ca. 9 ud af 10 støjbelastede boliger findes langs kommunernes veje.

Nye og fortsatte statslige initiativer i strategien

Som opfølgning på evalueringen er der udarbejdet en ajourført liste over de statslige initiativer i strategien. Gennemførte initiativer er taget af listen og nye initiativer siden 2003 er tilføjet. Se notat om vejstøjstrategien 2011-14 og skema med 13 statslige initiativer .

Ny sammenfattende dokumentation om støj og sundhed

Som en del af evalueringen er også gennemført en ny sammenfattende viden om vejstøj og sundhed, udført af Stockholm Universitet. Evalueringen bekræfter, at der er alvorlige helbredseffekter forbundet med at  være udsat for vejstøj over grænseværdien. Læs rapporten her . 

Evalueringen bestyrker vores viden om, at vejstøj er årsag til mange sygedage og at flere hundrede danskere hvert år dør tidligere end ellers. Læs mere om støj og sundhed.

Ny national kortlægning af vejstøj

Som led i evalueringen blev der udført en Ny national kortlægning af vejstøj . Kortlægningen viste (2007-data), at ca. 785.000 boliger i Danmark, næsten hver tredje bolig, er belastet med støj over grænseværdien. Læs mere om kortlægning af vejstøj . 

I 2013 er der offentliggjort en fornyet støjkortlægning, der viser, at i 2012 var 723.000 boliger over grænseværdien for vejstøj, altså et fald siden 2007 og på niveau med en kortlægning fra 2001. Link til 2012-kortlægning.

Stor indsats for at reducere støjen på statsvejene

Et resultat af Vejstøjstrategien var, at Transportministeriet i 2004 afsatte ekstra 100 mio. kr. til støjbeskyttelse langs statsvejene.

Indsatsen på statsvejene er yderligere blevet intensiveret som følge af en politisk aftale om grøn transport i 2009 , hvor der blev afsat 400 mio. kr. til støjbeskyttelse langs statens veje og baner i perioden frem til 2014.

Ofte god forretning økonomisk at reducere vejstøjen

Vejstøjstrategien viser, at det samfundsøkonomisk ofte er fordelagtigt at reducere vejstøj. Gevinsterne med færre gener og bedre sundhed opvejer ofte omkostningerne til at reducere støjen.

Det blev i 2003 vurderet, at ca. 200-500 danskere hvert år dør for tidligt af hjertesygdom, som følge af vejstøj. Generne fra trafikstøj blev prissat via undersøgelser om sammenhængen mellem huspriser og støjniveau . Det viser sig, at huse i gennemsnit stiger med 1% i salgsværdi, og lejligheder med 0,5%, hvis støjen reduceres med 1 decibel.

Vejstøjstrategiens analyser og initiativer skal ses i tæt sammenhæng med den kortlægning af støjen og de handlingsplaner, der skal udarbejdes som følge af et støjdirektiv fra 2002.

Støjpartnerskaber – myndigheder og støjramte borgere betaler i fællesskab for mindre støj

Som en del af opfølgningen på strategien er Miljøministeriets projekt om støjpartnerskaber , hvor fem demonstrationsprojekter blev gennemført. Støjpartnerskaber er projekter, hvor myndigheder og støjramte borgere i fællesskab betaler for at få støjen reduceret.

Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj (PDF)

Delrapport 1: Tekniske aspekter (PDF) 

Delrapport 2: Støj, gener og sundhed (PDF) 

Delrapport 3: Virkemidler og samfundsøkonomiske beregninger (PDF)

Notat om forbrugeroplysning og afgifts/tilskudssystem til fremme af brugen af støjsvage dæk (PDF)


Leon Samsø Pedersen: 
De samlede vejstøjsomkostninger i Danmark er tidligere
blevet opgjort af Miljøstyrelsen i forbindelse med vejstøjstrategien
fra 2003. (2003). Her blev de opgjort til 8,7 mia. kr. om året i 2003-priser, svarende til 11,6 mia. kr. om året i 2010-priser. I 2010 blev Vejstøjstrategien evalueret, og i den forbindelse blev omkostningstallet fremskrevet, og der blev taget højde for, at der i dag benyttes en anden støjindikator, Lden, end i 2003. Dette gav en samlet årlig omkostning på 13,8 mia. kr. i 2010-priser.