Diabetes koster det danske samfund 31,8 milliarder kroner om året – Trafikstøj er en af årsagerne

Det vurderes at trafikstøj næste år vil medføre 600 slagtilfælde og 1400 nye tilfælde af diabetes.

Diabetes og økonomi

Læs original artikel

Diabetes koster det danske samfund 31,8 milliarder kroner om året. Den største udgift ligger på produktivitetstab på lidt over 13 milliarder kroner (41 procent), plejesektoren koster ca. 6,4 milliarder, behandlingen hos praktiserende læger og på hospitalerne koster 5,5 milliarder mens medicinudgifterne er på lidt over 1 milliard kroner.

Følgesygdomme som hjerteproblemer, synsproblemer, nyreproblemer og amputationer invaliderer den enkelte og er en tung post i den samlede økonomi. Hver fjerde diabetespatient har komplicerede følgesygdomme og tegner sig for næsten 60 procent af de samlede udgifter1.

Fordoblet antal diabetikere fra 2000-2017

Antallet af mennesker med diabetes er mere end fordoblet fra 2000-20172. Stigningen skyldes, at der dels er sket en stigning i det årlige antal nye diabetestilfælde og dels er sket et fald i overdødeligheden blandt mennesker med diabetes.

Samlet set lever mennesker med diabetes længere, de har mindre risiko for følgesygdomme og der kommer flere nye tilfælde3.

Forklaring til beregningerne

Ovenstående tal stammer fra Diabetes Impact Study4, et studie, som har set på de samlede udgifter hos alle registreret med diabetes og sammenlignet med en kontrolgruppe, som matcher på køn, alder og geografi samt på uddannelse, når der regnes på produktivitetstab.

De forskelle, der er i udgifter til behandling, medicin og pleje samt i produktivitetstab, antages derfor at skyldes patientens diabetes. Det er den metode, faglitteraturen finder velegnet til omkostningsanalyser af kroniske sygdomme med følgesygdomme, såsom diabetes.


1. C., Sortsø, A., Green, P. B., Jensen, M., Emneus (2015) Societal costs of diabetes mellitus in Denmark. Diabetic Medicine, 29 October 2015.
2. Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen 2017.
3. Green, A., Sortsø, C., Bjødstrup Jensen, P., Emneus, M. (2015) Incidence, morbidity, mortality, and prevalence of diabetes in Denmark, 2000–2011: results from the Diabetes Impact Study 2013. Clinical Epidemiology, 23 October 2015.
4. Diabetes Impact Study er et dansk studie fra 2015, som undersøger de diabetesrelaterede omkostninger i Danmark. Til at organisere og gennemføre studiet samarbejdede Diabetesforeningen med Institute of Applied Economics and Health Research (ApEHR) og Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (Cohere) ved Syddansk Universitet.

Læs mere om Diabetes Impact Study

Læs også “Mindst 260.750 danskere har diabetes”

Red. Omkostningen pr. diabetiker kan vel så, jf. ovenstående, beregnes til 31,8 mia kr/260.750 danskere = 121.956 kr pr. person. Næste år koster alle nye 1400 diabetestilfælde pga. trafikstøj så 1400 pers. x 121.956 kr. altså 170.738.400 kr. (170 mio kr.) + alle de foregående års nye diabetikertilfælde forårsaget af trafikstøj. Hvis vi nu fandt på nogle vedvarende, bæredygtige løsninger for at fjerne/begrænse trafikstøjen ville vi kunne spare enorme summer blot på diabetesområdet.

Why noise is bad for your health – and what you can do about it. Ted talk.

TED talk by Mathias Basner

00:17 Do you hear that? Do you know what that is? Silence. The sound of silence. Simon and Garfunkel wrote a song about it. But silence is a pretty rare commodity these days, and we’re all paying a price for it in terms of our health — a surprisingly big price, as it turns out.Luckily, there are things we can do right now, both individually and as a society, to better protect our health and give us more of the benefits of the sounds of silence.

00:56 I assume that most of you know that too much noise is bad for your hearing. Whenever you leave a concert or a bar and you have that ringing in your ears, you can be certain that you have done some damage to your hearing, likely permanent. And that’s very important.However, noise affects our health in many different ways beyond hearing. They’re less well-known, but they’re just as dangerous as the auditory effects.

01:23 So what do we mean when we talk about noise? Well, noise is defined as unwanted sound, and as such, both has a physical component, the sound, and a psychological component, the circumstances that make the sound unwanted. A very good example is a rock concert. A person attending the rock concert, being exposed to 100 decibels, does not think of the music as noise. This person likes the band, and even paid a hundred dollars for the ticket, so no matter how loud the music, this person doesn’t think of it as noise. In contrast, think of a person living three blocks away from the concert hall. That person is trying to read a book, but cannot concentrate because of the music. And although the sound pressure levels are much lower in this situation, this person still thinks of the music as noise, and it may trigger reactions that can, in the long run, have health consequences.

02:21 So why are quiet spaces so important? Because noise affects our health in so many ways beyond hearing. However, it’s becoming increasingly difficult to find quiet spaces in times of constantly increasing traffic, growing urbanization, construction sites, air-conditioning units, leaf blowers, lawnmowers, outdoor concerts and bars, personal music players, and your neighbors partying until 3am. Whew!

02:52 In 2011, the World Health Organization estimated that 1.6 million healthy life years are lost every year due to exposure to environmental noise in the Western European member states alone. One important effect of noise is that it disturbs communication.You may have to raise your voice to be understood. In extreme cases, you may even have to pause the conversation. It’s also more likely to be misunderstood in a noisy environment. These are all likely reasons why studies have found that children who attend schools in noisy areas are more likely to lag behind their peers in academic performance.

03:35 Another very important health effect of noise is the increased risk for cardiovascular disease in those who are exposed to relevant noise levels for prolonged periods of time. Noise is stress, especially if we have little or no control over it. Our body excretes stress hormones like adrenaline and cortisol that lead to changes in the composition of our blood and in the structure of our blood vessels,which have been shown to be stiffer after a single night of noise exposure. Epidemiological studies show associations between the noise exposure and an increased risk for high blood pressure, heart attacks and stroke, and although the overall risk increases are relatively small, this still constitutes a major public health problem because noise is so ubiquitous, and so many people are exposed to relevant noise levels. A recent study found that US society could save 3.9 billion dollars each year by lowering environmental noise exposure by five decibels, just by saving costs for treating cardiovascular disease. There are other diseases like cancer, diabetes and obesity that have been linked to noise exposure, but we do not have enough evidence yet to, in fact, conclude that these diseases are caused by the noise.

04:59 Yet another important effect of noise is sleep disturbance. Sleep is a very active mechanism that recuperates us and prepares us for the next wake period. A quiet bedroom is a cornerstone of what sleep researchers call “a good sleep hygiene.” And our auditory system has a watchman function. It’s constantly monitoring our environment for threats, even while we’re sleeping. So noise in the bedroom can cause a delay in the time it takes us to fall asleep, it can wake us up during the night, and it can prevent our blood pressure from going down during the night. We have the hypothesis that if these noise-induced sleep disturbances continue for months and years, then an increased risk for cardiovascular disease is likely the consequence. However, we are often not aware of these noise-induced sleep disturbances, because we are unconscious while we’re sleeping. In the past, we’ve done studies on the effects of traffic noise on sleep, and research subjects would often wake up in the morning and say, “Ah, I had a wonderful night, I fell asleep right away, never really woke up.” When we would go back to the physiological signals we had recorded during the night, we would often see numerous awakenings and a severely fragmented sleep structure. These awakenings were too brief for the subjects to regain consciousness and to remember them during the next morning, but they may nevertheless have a profound impact on how restful our sleep is.

06:30 So when is loud too loud? A good sign of too loud is once you start changing your behavior. You may have to raise your voice to be understood, or you increase the volume of your TV. You’re avoiding outside areas, or you’re closing your window. You’re moving your bedroom to the basement of the house, or you even have sound insulation installed. Many people will move away to less noisy areas,but obviously not everybody can afford that.

06:59 So what can we do right now to improve our sound environment and to better protect our health? Well, first of all, if something’s too loud, speak up. For example, many owners of movie theaters seem to think that only people hard of hearing are still going to the movies. If you complain about the noise and nothing happens, demand a refund and leave. That’s the language that managers typically do understand. Also, talk to your children about the health effects of noise and that listening to loud music today will have consequences when they’re older. You can also move your bedroom to the quiet side of the house, where your own building shields you from road traffic noise. If you’re looking to rent or buy a new place, make low noise a priority. Visit the property during different times of the day and talk to the neighbors about noise. You can wear noise-canceling headphones when you’re traveling or if your office has high background noise levels. In general, seek out quiet spaces, especially on the weekend or when you’re on vacation.Allow your system to wind down.

08:10 I, very appropriately for this talk, attended a noise conference in Japan four years ago. When I returned to the United States and entered the airport, a wall of sound hit me. This tells you that we don’t realize anymore the constant degree of noise pollution we’re exposed to and how much we could profit from more quiet spaces.

08:32 What else can we do about noise? Well, very much like a carbon footprint, we all have a noise footprint, and there are things we can do to make that noise footprint smaller. For example, don’t start mowing your lawn at 7am on a Saturday morning. Your neighbors will thank you. Or use a rake instead of a leaf blower. In general, noise reduction at the source makes the most sense, so whenever you’re looking to buy a new car, air-conditioning unit, blender, you name it, make low noise a priority. Many manufacturers will list the noise levels their devices generate, and some even advertise with them. Use that information.

09:14 Many people think that stronger noise regulation and enforcement are good ideas, even obvious solutions, perhaps, but it’s not as easy as you may think, because many of the activities that generate noise also generate revenue. Think about an airport and all the business that is associated with it. Our research tells politicians at what noise level they can expect a certain health effect, and that helps inform better noise policy.

09:42 Robert Koch supposedly once said, “One day, mankind will fight noise as relentlessly as cholera and the pest.” I think we’re there, and I hope that we will win this fight, and when we do, we can all have a nice, quiet celebration….

Kilde Tedtalks (ted.com) – Se (læs) originalt indslag fra TED Ideas worth spreading her

Støj koster op mod 500 danskere livet årligt – nu vil WHO have ny støjgrænse

Læs original artikel

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere.

Langt flere danskere end hidtil antaget er plaget af larm og trafikstøj, der kan være direkte livstruende. Det konkluderer en ny rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Som det er i dag, er de danske myndigheders støjgrænse fastsat til 58 decibel. En grænse der for eksempel bliver brugt, når det skal vurderes, hvor der skal bygges støjskærme. Men ifølge WHO bør grænsen i stedet være 53 decibel.

Forskellen fra 58 til 53 decibel lyder måske ikke af så meget. Men en ændring på fem decibel svarer til, at den lyd vi oplever falder tre gange.

Støjen kan være et sundhedsproblem for langt over en million danskere – ikke mindst i de større byer.

Op mod 500 danskere dør af støj

I Glostrup Kommune er 7900 personer plaget af sundhedsskadelig trafikstøj med de nuværende grænseværdier. Men skal man følge WHOs nye anbefaling er hele 17.400, eller otte ud af 10, i kommunen ramt.

– Støjniveauet er alt for højt. Det er det faktisk, siger Masoud Forghani, der bor tæt på en tungt trafikeret vej i Glostrup.

I Silkeborg er der også problemer med trafikstøj hos familien Schmidt:

– Specielt morgen, eftermiddag og tidlig aften er det de store lastbiler med hænger eller med presenning, der kører forbi. Det er et meget varierende støjbillede, der gør, at opmærksomheden hele tiden bliver trukket mod støjen, siger Kenneth Egelund Schmidt til TV 2.

Konstant støj giver forhøjet risiko for blodpropper i hjertet, forhøjet blodtryk og diabetes. Statistisk set dør der 200 til 500 danskere om året på grund af støj, har Miljøstyrelsen vurderet, men man kan ikke udpege de enkelte ofre.

Lavere grænseværdi overrasker overlæge

WHOs nye anbefaling om langt lavere grænseværdi kommer som en overraskelse for overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Høreklinikken på OUH:

– I første omgang skal man selvfølgelig slappe af, for der er jo ikke noget, der har ændret sig fra i går til i dag. Men det er da klart, at man er nødt til at være opmærksomme på den her problemstilling, som noget der har betydning for vores folkesundhed.

– Der er en sammenhæng mellem støj og sygdom, det mener jeg, er indiskutabelt. Så kan vi diskutere, hvor skal det her niveau være. WHO anbefaler 53 decibel, det er det man skal forholde sig til, siger Jesper Hvass Schmidt til TV 2.

Der kommer ikke ændrede grænseværdier eller flere støjværn op i morgen. Miljøministeren har til en start bedt Miljøstyrelsen om at se grundigt på WHOs rapport.

Der er ikke lavet støjmålinger overalt i Danmark, så nøjagtigt hvor mange der falder under WHOs grænse er umuligt at sige, men det er som nævnt over en million mennesker.

Kilde: Tv2.dk – af David Buch

Trafikstøj forbindes med øget risiko for tarmkræft

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at trafikstøj kan kobles til tarmkræft. Støj stresser formentlig kroppen og giver anledning til en lang række sygdomme, siger forsker. Pas på med at overfortolke, mener en anden forsker.

trafikstøj, tarmkræft
Trafikstøj ser ifølge et nyt studie ud til at øge risikoen for visse former for tarmkræft. Trafikstøj kan lede til flere former for kræft og andre sygdomme, siger forsker. (Foto: Shutterstock)

Kristian Sjøgren
05 juli 2017
KRÆFT Kilde: Videnskab.dk – Læs original artikel her

Bor du tæt på en vej, hvor der er meget larm fra trafikken, stiger din risiko for at udvikle visse former for tarmkræft med 18 procent, for hver 10 decibel støjniveauet går op.

Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, som putter tarmkræft i bunken af sygdomme, hvor risikoen sandsynligvis stiger, hvis folk bor i et område med meget trafikstøj.

Historien kort

  • Personer, der lever i områder med meget trafikstøj, har øget tendens til at udvikle visse former for tarmkræft.
  • Sammenhængen kan skyldes stress forårsaget af dårlig nattesøvn.
  • Læg soveværelset ud mod gården for at sikre en god nattesøvn, siger forsker.

De andre er blandt andet brystkræft og lymfekræft samt diabetes og hjerte-kar-sygdomme, Blødning eller blodprop i hjernen.

Årsagen til sammenhængen mellem trafikstøj og risikoen for at udvikle kræft og andre sygdomme skal ifølge forskerne bag det nye studie findes i, at trafikstøj formentlig forstyrrer nattesøvnen og stresser kroppen. Det giver grobund for, at de forskellige sygdomme kan bryde frem.

»Sammenhængen skyldes nogle underliggende biologiske mekanismer, som vi ikke kender til endnu. Men årsagen er muligvis, at trafikstøj forstyrrer nattesøvnen, og det påvirker hormoner i kroppen, som kan spille ind i udviklingen af de forskellige sygdomme,« fortæller postdoc ved Kræftens Bekæmpelse Nina Roswall, der står bag det nye studie.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cancers, Causes & Control.

Jo mere støj, des mere kræft

Det nye studie er det første af sin slags til at finde en sammenhæng mellem trafikstøj og risikoen for at udvikle tarmkræft.

Om decibel

Decibel er et mål for lydstyrke. Jo højere decibel, des højere lyd.

I danske storbyer er lydniveauet fra trafikken mellem 40 og 70 decibel. Et jetfly, der letter, udsender støj med 140 decibel, mens en rockkoncert typisk ligger på 115 decibel.

Mennesker taler med omkring 60 decibel. I et soveværelse med lukkede vinduer er lydniveauet cirka 20 decibel.

Forskerne har i undersøgelsen set på, hvor meget trafikstøj mere end 50.000 danskere har været udsat for i deres hjem og deres risiko for at udvikle tarmkræft 10 år senere. Mere om det i næste afsnit.

Ifølge undersøgelsen stiger risikoen for visse former for tarmkræft med 18 procent, for hver 10 decibel trafikstøj undersøgelsesdeltagerne havde været udsat for i deres hjem 10 år forinden.

Undersøgelsesdeltagerne boede fortrinsvis i København og Aarhus, hvor støjniveauet fra trafikken primært ligger i intervallet fra 40 decibel til 70 decibel.

»Vi har tidligere set en sammenhæng mellem trafikstøj og risikoen for at udvikle bryst- og lymfekræft, så det giver god mening, at trafikstøj også kan påvirke risikoen for at udvikle andre typer kræft,« siger Nina Roswall.

støj soveværelse by hund
Hvis man har meget støj udenfor, og det er muligt, bør man flytte soveværelser ind mod gården frem for ud mod gaden. (Foto: Shutterstock)

Undersøgt mere end 50.000 danskere

I det nye studie har forskerne undersøgt 51.283 danskere, som deltog i Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ‘Kost, Kræft og Helbred’, som startede i midten af 1990’erne.

Forskerne kender via undersøgelsesdeltagernes CPR-numre til deres adresser, og ved hjælp af trafikdata har de kunnet lave matematiske modeller for, hvor meget støj undersøgelsesdeltagerne enkeltvis har været udsat for i deres hjem.

Nina Roswall tog med kollegaer udgangspunkt i, hvor meget trafikstøj undersøgelsesdeltagerne var udsat for i midten af 1990’erne og kiggede 10 år efter, om undersøgelsesdeltagerne havde udviklet tarmkræft.

Forskerne har ved hjælp af det danske Cancerregister været i stand til at finde ud af, at 1.134 af undersøgelsesdeltagerne udviklede tarmkræft.

Her fandt de, at jo mere trafikstøj deltagerne havde været udsat for i deres hjem, des større var risikoen for, at de havde udviklet tarmkræft i løbet af opfølgningsperioden.

Forskerne justerede i deres beregninger for forskellige områders sociale forhold samt personernes indkomst, uddannelse og ægteskabelig status. Forskerne justerede ikke for forurening, da der ikke er fundet en sammenhæng mellem luftforurening og tarmkræft.

Kræftens Bekæmpelse forsker videre

Forskerne fra Kræftens Bekæmpelse er nu i gang med at stable et stort nordisk studie på benene, hvor de vil prøve at genfinde sammenhængene i et større studie samt komme tættere på en forklaring på, hvorfor trafikstøj kan lede til forskellige former for kræft.

Andre faktorer kan spille ind

Det nye studie er baseret på solid data samt analyser deraf og illustrerer på forbilledlig vis, hvad de danske registre, eksempelvis det danske Cancerregister, kan bruges til.

Det mener klinisk lærestolsprofessor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Henrik Kolstad.

»De giver os unikke muligheder for at sige noget om, hvordan miljøet påvirker vores krop og helbred,« siger han.

Henrik Kolstad har ikke deltaget i det nye studie, og selvom han roser det, mener han alligevel, at man skal passe på med at være alt for skråsikker i sine konklusioner omkring sammenhængen mellem trafikstøj og tarmkræft.

»Man bliver nødt til at tage sine forbehold i konklusionerne. Det er svært at udelukke, at andre faktorer, eksempelvis sociale forhold, spiller ind. Disse faktorer hænger sammen med ens indkomst, som igen er bestemmende for, hvor tæt man bor på støjende veje. Det kan være, vi ser effekten af disse faktorer og ikke effekten af støj,« siger Henrik Kolstad.

Om tarmkræft

Cirka 1.500 mænd og 1.500 kvinder får hvert år en diagnose med tyktarmskræft.

10.965 danskere levede ved udgangen af 2014 med sygdommen.

60 procent af dem, som bliver ramt af sygdommen, er i live 5 år efter diagnosen.

Specielt mener forskeren, at man skal være varsom med, hvad man melder ud i offentligheden.

»Det ser ud til, at denne undersøgelse er den første og hidtil eneste, som viser sammenhængen mellem støj og tarmkræft. Indtil flere undersøgelser af andre befolkningsgrupper har vist de samme resultater, bør man have ‘in mente’ det gamle ordsprog om, at én svale gør ingen sommer, og være varsom med, hvor bastant man melder ud i offentligheden,« siger Henrik Kolstad.

Påvirker nogle tarmkræft-typer mere end andre

løsning støj kræft værn
En løsning til at mindske støj kan være at bygge flere støjværn. (Foto: Shutterstock)

Interessant er det dog, at trafikstøj ifølge det nye studie ikke påvirker alle former for tarmkræft lige meget.

Således fandt forskerne, at trafikstøj primært har en effekt på risikoen for at udvikle såkaldte distale tumorer, der er kræftknuder i slutningen af tyktarmen.

Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem trafikstøj og risikoen for at udvikle kræft i endetarmen.

Alligevel giver resultatet god mening ifølge Nina Roswalls teori om sammenhængen mellem kræft og trafikstøj.

»Vi har en formodning om, at udviklingen af forskellige sygdomme i relation til udsættelse for trafikstøj skyldes forstyrret nattesøvn og et kropsligt stress. Derfor giver det også biologisk mening, at trafikstøj kan øge risikoen for netop distale tumorer. Det understreger, at der ser ud til at findes en biologisk mekanisme, som er skyld i det her,« forklarer Nina Roswall.

Læg soveværelset ud mod gården

Det nye studie kan ifølge Nina Roswall være med til at lægge politisk pres på de institutioner, som står for at sikre, at danskerne lever i et så støjfrit miljø som muligt.

Støjreduktion kan blandt andet ske ved at bygge støjværn og asfaltere veje med støjdæmpende asfalt.

Men personer, som bor i områder med meget trafik, kan også gøre noget selv for at mindske risikoen for ikke bare tarmkræft, men også brystkræft, lymfekræft, diabetes og hjertekarsygdomme.

»Jeg vil anbefale, at man, hvis man bor i et område med meget trafikstøj, har sit soveværelse ud mod en gård eller lignende, og at man har så støjisolerende vinduer som muligt. Det kan måske være med til at sikre nattesøvnen og nedbringe risikoen for de forskellige sygdomme,« siger Nina Roswall.