Minister står fast på støjgrænser

Kilde: http://alleroed.lokalavisen.dk

Hvorvidt en øget investering i S-togs kapacitet eller regularitet vil kunne flytte flere pendlere fra bil til tog, ligger udenfor VVM-undersøgelsen, lyder det fra Vejdirektoratet.

Minister står fast på støjgrænser

Ole Birk Olesen har svaret Folketingsudvalg vedrørende udvidelse af motorvejen mellem Allerød og Hillerød

‘Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier for både vejstøj og andre typer af støj i Danmark er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen har vurderet som miljømæssigt acceptabel. Det er disse vejledende grænseværdier, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet henholder sig til, herunder den nuværende støjgrænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning ved planlægning af ny vejinfrastruktur på 58 dB.’

Sådan skriver Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister, i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

LÆS OGSÅ Byrådet godkendte høringssvar om motorvej

Ministeren blev af udvalget bedt om at forholde sig til NOAH-Trafiks bemærkninger om VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse.

NOAH-Trafik peger blandt andet på WHO’s rapport om støjgrænser. WHO har givet udtryk for, at det er potentielt sundhedsskadeligt at bo tæt på en vej, der udsætter en bolig for støj over 53 decibel. Og NOAH-Trafik her blandt andet anført: ‘Med hensyn til trafikstøjen er der ikke taget højde for WHO’s kritik af de alt for høje støjgrænser i Danmark. Danmark kan ikke sidde en sådan kritik overhørig og samtidig bryste sig med at være et miljømæssigt foregangsland.’

LÆS OGSÅ Borgergruppe: Der er brug for en ny VVM-rapport for motorvej

I svaret fra ministeren citeres Vejdirektoratet for følgende:

‘Der er, som beskrevet i kommissoriet for VVM-undersøgelsen, foretaget en vurdering af et såkaldt K-alternativ, hvor det vurderes, om en udbygning af den kollektive transport kan løse de trafikale udfordringer på strækningen. Det er i dag gode S-togsforbindelser til både Hillerød og Allerød, og hvorvidt en øget investering i S-togs kapacitet eller regularitet vil kunne flytte flere pendlere fra bil til tog, ligger udenfor VVM-undersøgelsen.’

LÆS OGSÅ NOAH: ‘VVM-undersøgelse har store mangler’

I Facebook-gruppen ‘Stop motorvejsstøj – Allerød-borgere mod Hillerødmotorvejens støj‘ kritiseres udmeldingen fra Vejdirektoratet skarpt.