Vismænd: Trafikstøj koster 2 mia. om året

Det Miljøøkonomiske Råd anbefaler i ny rapport, at trafikken skal koncentreres på de mest befærdede veje for at reducere trafikstøjen på de mindre veje. (Foto: colourbox)

Vismænd: Trafikstøj koster 2 mia. om året

Af Anne Burlund | 23. februar 2011 kl. 23:00
Kilde: artikel fra Altinget – Læs originalartiklen her

TRAFIKSTØJ:

Det Miljøøkonomiske Råd konkluderer i den årlige rapport, at omkostningerne ved trafikstøj årligt koster samfundet to milliarder kroner, og at de eksisterende tiltag er tilstrækkelige. K er enig, mens S mener, at omkostningerne er sat alt for lavt. I virkeligheden er to milliarder kroner en meget lav omkostning. Overordnet konkluderer vi, at der allerede er gjort meget i forhold til at reducere støjomkostninger, og det, der er gjort, ser meget fornuftigt ud.Michael RosholmMiljøøkonomisk vismandEksterne links:

Læs hele rapporten “Miljø og Økonomi 2011” her

Trafikstøj koster årligt samfundet over to milliarder kroner i helbreds- og geneomkostninger. Det slår Det Miljøøkonomiske Råd fast i den årlige rapport “Miljø og Økonomi”, der blev offentliggjort onsdag. 

I Danmark dør 120 personer hvert år for tidligt af hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk på grund af trafikstøj. Rådet har regnet sig frem til, at samfundet dermed hvert år mister 600.000 kroner som følge af tabte leveår og udgifter til sundhedsvæsenet.

I Danmark er cirka 800.000 boliger belastet af vejstøj over grænseværdien på 58 dB, hvilket svarer til 30 procent af alle boliger. Rådet når derfor frem til, at trafikstøj årligt koster samfundet 1,5 milliarder kroner i geneomkostninger, der dækker over det årlige værditab for de særligt belastede boliger, der falder i pris på grund af støjgener.

To milliarder er håndører
Sammenlagt løber omkostningerne for trafikstøj altså op på over to milliarder kroner årligt. Men selvom to milliarder kan lyde af meget, er der ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kun tale om håndører:

“I virkeligheden er to milliarder kroner en meget lav omkostning. Overordnet konkluderer vi, at der allerede er gjort meget i forhold til at reducere støjomkostninger, og det, der er gjort, ser meget fornuftigt ud,” siger miljøøkonomisk vismand Michael Rosholm, der derfor ikke mener, at man behøver gøre mere for at reducere trafikstøjen, end man allerede gør i dag.

I rapporten påpeger vismændene også, at selvom trafikstøjen er stigende, er helbredsomkostningerne lavere end i tidligere analyser. Det skyldes at behandlingen af blodpropper og blodstrykssygdomme er væsentligt forbedret og antallet af tabte leveår dermed er blevet kraftigt reduceret. 

Reduktion i trafikken ikke hensigtsmæssig
Vejtrafikken er steget med ti procent på ti år, og alt tyder på, at den fortsat vil stige. Alligevel konkluderer Det Miljøøkonomiske Råd, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at reducere den samlede trafikmængde for dermed at begrænse trafikstøjen og de medfølgende omkostninger. 

“Der skal meget store reduktioner til, før det påvirker støjniveauet. Hvis trafikmængden reduceres med 10 procent, fører det således kun til en støjreduktion på 0,5 dB,” siger Michael Rosholm og understreger, at det derudover kun vil reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med 170 millioner kroner om året.

Trafikken skal koncentreres
Rådet mener altså grundlæggende, at de eksisterende tiltag til at reducere omkostningerne ved trafikstøj er fornuftige. Men i rapporten konkluderer vismændene, at det kan være hensigtsmæssigt at rette indsatsen mod fordelingen af trafikken, hvis man ønsker at reducere trafikstøj og omkostninger yderligere:

“Vi anbefaler, at trafikken koncentreres på færre, men større hovedveje, da den enkelte bil bidrager relativt meget til den samlede støjbelastning der, hvor der i forvejen kører få biler, hvor det omvendte gør sig gældende for de mere befærdede veje,” siger Michael Rosholm.

Vismændene erkender, at hvis trafikken koncentreres, vil støjniveauet for de husstande, der i forvejen er hårdt belastet, blive forhøjet. Men her vejer hensynet til flertallet højere end hensynet til de få. I rapporten slås det fast, at halvdelen af de samlede omkostninger er knyttet til kun syv procent af boligerne.

Øget trængel skal medregnes
I rapporten understreger vismændene, at det er vigtigt at opveje fordelene ved trafikkoncentration med de ulemper, det vil medføre i form af øget trængsel på vejene.

“Trængselshensyn og støjhensyn trækker i modsatte retninger. Det er derfor helt afgørende, at man tænker de to ting sammen. For hvis man indfører en trængselsafgift for at køre mellem kl. 8-10, og folk så begynder at køre kl. 7.00, vil det skabe gener for de folk, der stadig ligger og sover og dermed endnu større støjomkostninger,” siger Michael Rosholm, der dog vurderer, at omkostningerne ved øget trængsel formentlig er langt større end de støjomkostninger, vi har i dag.

Udover trafikkoncentration anbefaler vismændene, at der kan fastsættes krav om skærpede standarder for dæk, så de støjer mindre. Derudover peger vismændene på lydisolering af boliger og støjreducerende asfalt og støjskærme på de særligt belastede strækninger som elementer, der kan begrænse trafikstøjen.

S: To milliarder er sat lavt
På Christiansborg er der bred enighed om rapportens overordnede anbefalinger om trafikkoncentration og støjsvage dæk og asfalt. Den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov mener dog, at omkostningerne på de to milliarder kroner er sat noget lavt:

“De har udelukkende medregnet dødsfald på grund af trafikstøj, og hvor meget mindre folk er villige til at betale for en bolig. De har ikke set på det samlede billede, der også tæller partikelforurening, lungesygdomme og folks generelle, daglige gener ved støj,” siger Mette Gjerskov.

Hun mener, at rapporten bærer alt for meget præg af økonomisk tænkning og mangler at se støj som en del af en helhedstænkning. Derfor mener hun også, at det er vanskeligt at bruge rapporten fremadrettet politisk.

K: Vi skal have mest for pengene
Den konservative miljøordfører, Tage Leegaard, mener også, at der for de særligt belastede er både psykiske og fysiske gener forbundet med trafikstøj – og han er enig med Mette Gjerskov i, at det er noget, der skal kigges på. Han er dog ikke enig i, at rapporten ikke kan bruges politisk:

“Jeg mener helt bestemt, at vi kan bygge videre på rapportens konklusioner, og jeg hæfter mig især ved, at de konkluderer, at der skal sættes ind der, hvor man får mest for pengene,” siger Tage Leegaard.

anne@altinget.dk