Mange klager over trafikstøj

Ca. 1.400.000 dansker er plaget af trafikstøj
Mellem 200-500 danskere dør hvert år af trafikstøj
Hvor mange er direkte syge og lider hvert år af trafikstøj?

Tallene ovenfor er ikke helt nye. Problemet er formentlig væsentligt værre.

Vi har en idé om at hvis vi er rigtigt mange der klager til kommune og stat over trafikstøjen, vil de til sidst få øjnene op for problemet.

Sammen er vi stærkest. Del derfor dette budskab med alle du kender.

Indtil videre kan du afgive din klage ved at udfylde og underskrive (tilmelde) formularen nederst på siden. Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at din klage får maksimal effekt.

Støjniveauets påvirkning af helbredet

Trafikstøj

Læs original artikel

Trafikstøj kan være skadeligt for helbredet, hvis du udsættes for det i længere tid. Se her, hvilke sundhedsrisici støjen kan medføre, hvilke støjgrænser der anbefales, og hvad du selv kan gøre for at mindske støjniveauet i din bolig.

Trafikstøj fra motorvej i Danmark

Støjniveauets påvirkning af helbredet

”Man hører faktisk ikke trafikstøjen, når man har boet her i noget tid.” Sådan kan det lyde ganske overbevisende fra sælger eller ejendomsmægler, når du kigger på bolig. Men selvom støjen måske bliver en naturlig del af hverdagens lydkulisse, er det vigtigt at holde for øje, at det kan være sundhedsskadeligt at bo i et støjbelastet område.

Verdenssundhedsorganisationen WHO konkluderede på baggrund af en undersøgelse fra 2011, at trafikstøj årligt koster mindst 1.000.000 sunde leveår i Vesteuropa. Støjgener kan nemlig efter længere tids påvirkning føre til bl.a. søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, hormonelle påvirkninger og øget risiko for hjertekarsygdomme. Derudover er kommunikationsbesvær, nedsat ydeevne og nedsat indlæringsevne hos børn på WHOs liste over støjens skadelige virkninger.

I 2003 fik den danske regering lavet en vejstøjsstrategi, som indeholder en række initiativer, der skal styrke det statslige arbejde med at reducere støj. Strategien giver et bud på omfanget af trafikstøjens sundhedsmæssige konsekvenser, og anslår bl.a. at 800 til 2200 danskere årligt indlægges med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko, som trafikstøj giver. Samt at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt som følge heraf.

Samtidig peger andre undersøgelser på flere sundhedsskadelige virkninger:

  • Blodpropper i hjertet:
    En 10 dB stigning i vejtrafik giver en 12% øget risiko for blodprop i hjertet. Det svarer til ca. 330 nye tilfælde i Danmark hvert år. Dette konkluderes i en undersøgelse fra 2012 fra Kræftens Bekæmpelse.
  • Diabetes:
    5% af alle nye diabetestilfælde i Danmark opstår på baggrund af trafikstøj. Det svarer til, at ca. 1400 danskere årligt får diagnosticeret diabetes som følge af trafiktøj. Dette konkluderes i en dansk undersøgelse fra 2012.
  • Blødning eller blodprop i hjernen:
    Folk med bopæl i trafikstøjbelastede områder er udsat for øget risiko for blødning eller blodprop i hjernen. Faktisk viser disse beregninger, at 5% af alle slagtilfælde i Danmark skyldes vejstøj. Dette konkluderes i en dansk undersøgelse fra 2011

Støjgrænser for trafikstøj

Støj måles i decibel (dB). På skalaen her kan du se, hvad antallet af dB kan sammenlignes med.

Støjskalaen viser, hvor meget forskellige dB ca. svarer til.
Støjskalaen viser, hvor meget forskellige dB ca. svarer til.

Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende grænseværdier for vejtrafik, som fx bruges, når nye boligområder skal opføres langs trafikerede veje, og når støjgener ved eksisterende boliger skal vurderes.

De vejledende støjgrænser udtrykker det støjniveau, som Miljøstyrelsen vurderer som acceptabelt både miljømæssigt og sundhedsmæssigt. Holder støjen sig under disse værdier, forventes den ikke at have sundhedsskadelige virkninger.

Her angives støjen som en ”døgnvægtet middelværdi”. Når denne regnes ud, tillægger man støj om aftenen (kl. 19 til 22) et såkaldt genetillæg på 5 dB. Og støj om natten (kl. 22 til 07) får et genetillæg på 10 dB.

DE VEJLEDENDE STØJGRÆNSER ER

  • Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): 58 dB
  • Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): 53 dB
  • Rekreative områder i eller nær byområder: (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
  • Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58 dB
  • Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB

Opmåling af støj

På Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort kan du se opmålinger af støjniveauet langs de største jernbaner og veje forskellige steder i Danmark. Kortet er mest detaljeret omkring de større byer, hvor kommunerne København, Aarhus, Odense og Aalborg har kortlagt vejstøjen i 2011 til 2012.

Transportministeriet har i samme periode kortlagt støjen fra landets største veje og jernbaner, og disse vises også på Støj-Danmarkskortet.

Støjbelastningen indtegnes på kortet i forskellige farver alt efter antallet af decibel. Du skal bare huske først at vælge, hvilken type støj og måling, du vil se på kortet. Se Støj-Danmarkskortet her

Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort
Se Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort her.

Du kan gå mere i dybden med, hvad Støj-Danmarkskortet viser, og hvordan målingerne er foretaget her.

Sådan kan du selv måle støj ved din bolig

Faktisk kan du selv måle støjniveauet i eller uden for din bolig ganske let. Har du en smartphone findes der forskellige gratis apps, som kan bruges til at måle støjniveauet. Dog bør disse kun bruges som vejledende, da bl.a. telefonens mikrofon kan have betydning for resultatet.

HUSK…

Har du brug for en meget præcis måling af støjen, skal der anvendes professionelt måleudstyr.

Har du en Android, kan du fx hente app’en Sound Meter, og har du en iPhone kan du fx hente app’en Noise Exposure, som er udviklet af den svenske pendant til Arbejdstilsynet.

Støjværn: Beskyt dig selv og din bolig mod trafikstøj

Bor du i et støjbelastet område, kan du gøre forskellige ting for at mindske støjen både i og uden for boligen.

Lydisolering af selve boligen er en god og effektiv løsning mod støjgener. Her har det størst effekt at lydtætne dine vinduer.

Nyere tolagsvinduer er i sig selv bedre til at holde støjen ude end ældre vinduer. Men man kan også købe vinduer, hvor både udformning, ruden og rammen er specialudviklet med henblik på lyddæmpning. Disse kan være særdeles effektive og begrænse støjen helt op til 50 dB.

Moderne tolagsvinduer
Nyere tolags-termoruder holder støjen bedre ude end ældre vinduer.

Hvis dine vinduer ikke trænger til at blive skiftet, kan du dog også lydisolere dine eksisterende vinduer. Fx kan du vælge at montere et forsatsvindue, som kan være en god løsning ved ældre boliger, hvor man ønsker at bevare de oprindelige vinduer. Forsatsvinduet monteres som et ekstra vindueslag i en separat karm med god afstand til den eksisterende rude.

Har du derimod nyere termoruder i din bolig, kan du muligvis skifte selve ruden til en lyddæmpende energirude. Vær dog opmærksom på om ruden passer til karmens tykkelse.

Er du husejer, kan du også vælge at opsætte en støjskærm i din have. Denne har en dæmpende effekt, så mindre støj trænger ind i haven, og dermed også ind i boligen.

En effektiv støjskærm skal være solid og tung. Det kunne fx være en murstensmur eller et massivt plankeværk, som opføres, så det dækker for støjkilden. Er der tale om en vej, skal støjværnet altså helst være så langt, at du ikke kan se vejen fra haven. Samtidig skal skærmen gerne være et par meter høj.

HUSK…

Der kan være regler for, hvor højt et hegn, du må sætte op i din have af hensyn til naboerne. Se hegnsloven her.

Kilde: Bolighed.dk

Forstå dB-skalaen på 2 minutter

Lyd måles i decibel, dB, og bl.a. Arbejdstilsynets grænseværdier for støj udtrykkes i dB. Få et hurtigt overblik over, hvad tallene betyder.

Det betyder decibel

  • Lydniveauer måles i decibel, dB. Det menneskelige øre har ikke samme følsomhed over for dybe toner som over for høje. Det er man nødt til at kompensere for, når støjen måles. Det gør man ved hjælp af et såkaldt A-filter. Derfor kaldes måleenheden også for dB(A).

  • Øret opfatter et utroligt spektrum af lyd – fra en knappenål der rammer gulvet til et jetfly. For at favne hele dette spektrum er dB-skalen logaritmisk. 3dB op eller ned på skalaen betyder derfor, at lyden er fordoblet eller halveret. Det dobbelte af 80dB er altså ikke 160dB – men 83 dB.

Mål støjen, hvis I oplever gener

Det kræver professionelt udstyr at måle støjen præcist. Men man kan downloade gratis apps til støjmåling til mobiltelefonen. De giver ikke en præcis måling, men de kan give jer et fingerpeg om, hvad der støjer og hvor det støjer mest.

Støjniveauer i hverdagen

Db Skala

Senest revideret den 03. januar 2018  

Kilde: BFA – Arbejdsmiljøweb.dk

Støj-Danmarkskortet

Gå til støjkortet!

Støj-Danmarkskortet giver et visuelt overblik over støjbelastningen langs de største veje og jernbaner og i de største byområder. Kortlægningen er sket for at opfylde EUs støjdirektiv.

I 2017 har kommunerne i Københavnsområdet og i Aarhus, Odense og Aalborg kortlagt vejstøjen i deres byområde, og samtidig har Transportministeriet kortlagt støjen fra de største veje og jernbaner. Støjkortet viser med farvekoder, hvor kraftig støjbelastningen er fra de forskellige typer af støjkilder – veje, jernbaner og lufthavne.

Kortlægningen er lavet efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen , der implementerer EU støjdirektivet. Både kommunerne og de statslige myndigheder er nu i gang med at udforme støjhandlingsplaner, som beskriver hvilke tiltag der vil blive gjort imod støjen i de næste fem år. Støjkortet og støjhandlingsplanerne skal opdateres hvert femte år.

Gå til støjkortet . Bemærk, at du skal vælge hvilken type af støj, du vil se, for at kunne se noget. Du skal også vælge, om du vil se støjens vægtede middelværdi (L den) eller nattestøjen (L night), og om du vil se støjen i 1,5 m højde eller i 4 m højde.

Du kan ogsåvælge at se de foregående støjkortlægninger fra 2007 og 2012. Det første Støj-Danmarkskort fra 2007 indeholder ikke helt så mange større veje og jernbaner som de efterfølgende kort – heller ikke alle veje i Aarhus, Odense og Aalborg er omfattet af den første kortlægning.