700 underskrifter til kampen mod trafikstøj

Trafikstøj-01-09-19.jpg

Alle partier var klar til at gå ud på stræder og veje for at samle underskrifter, så sagen kan fortsætte i Folketinget. I øvrigt regner man med snart at følge op med et borgermøde i Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne.

Bredt lokalpolitisk initiativ foldet ud i lørdags

AF NIELS RASMUSSEN
Kilde: Gladsaxebladet – læs original artikel her

Når man har samlet 50.000 underskrifter sammen, kan man få et forslag behandlet i Folketinget.
I lørdags blev det taget et skridt på den lange, trange vej.

På tværs af partigrænserne gik politikere ud for at samle underskrifter. Og foreløbig er man røget forbi 700 underskrifter.

Politikerne mødtes ved Kvickly ved Buddinge Station, og så var der uddeling af rutekort til politikerne, der så kunne bruge en stor del af eftermiddagen på at stemme dørklokker og indhente underskrifter, der ikke kommer i karambolage med nogle dataregistreringer.

Det hele virker noget op ad bakke. Tre kommuner – Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk – har bedt om at få lov til at sætte hastigheden ned fra 110 km til 90 på motorveje, men det synes Vejdirektoratet ikke om.

Det vil gå ud over samfundsøkonomien og støjreduktionen vil ikke være ret mærkbar.

Transportminister Ole Birk Olsen har som tidligere omtalt i Gladsaxe Bladet samme holdning som Vejdirektoratet, og så er der for øvrigt ikke penge på budgettet de første par år.

Underskriftsindsamling i Gladsaxe området lørdag d. 23-02-2019

På vegne af gruppen for bekæmpelse af støj i Gladsaxe, vil vi gerne have lov til at invitere politikere og borgere til underskriftindsamlingen d. 23. februar, med henblik på at få sat fokus på og få opbakning til vores ’STOP TRAFIKSTØJ NU’ kampagne: https://trafikstoej.nu/underskriftsindsamling/

Alle er velkomne til at deltage i underskriftsindsamlingen d. 23/2 for mindre trafikstøj.

Arrangementet er på tværs af partierne i det politiske landskab og blandt deltagerne er der bred enighed om at vi skal have reduceret trafikstøjen i Gladsaxe og omegn, samt i landet generelt.

Gladsaxes folketingskandidater, på tværs af forskellige partier,

forlanger nu en national handlingsplan for at bekæmpe trafikstøj. Vi håber, at du vil bakke op, så denne underskriftsindsamling kan skabe opmærksomhed om problemet.

På dagen vil du møde Folketingskandidaterne:

m.fl.

Herudover medvirker Gladsaxes Borgmester Trine Græse, medlemmer fra Byrådet i Gladsaxe Kommune, bl.a. Pia Elmholt Skou, Claus Wachmann, samt en række engagerede, støjramte borgere.

Planen er, at vi mødes d. 23. februar foran Kvickly på Buddingevej kl. 12. Herefter går vi fra dør til dør og indsamler elektroniske underskrifter.

Jeg støtter som lokalt boende FT-kandidat også 100% op om synspunktet. Som Folketingskandidat i Nordsjælland, vil Jeg tilslutte mig et lignende initiativ der.

Mange hilsner Lars Arne Christensen, Konservative

Trafikstøj er i høj grad et problem der mærkes lokalt men kræver handling på alle niveauer. Det er derfor også vores ambition, at underskriftindsamlingen skal munde ud i en national handlingsplan for at bekæmpe trafikstøj.

Hjælp os med at sprede invitationen blandt venner, bekendte og partifæller og opfordre dem til at støtte op om sagen med deres underskrift via ovenstående link.

Vi har taget kontakt til TV2 Lorry, som vi håber vil hjælpe os med at få spredt budskabet mest muligt. 

Vi håber meget at se jer til en dag i støjbekæmpelsens tegn. I må gerne lige give en melding, om I har tænkt jer at deltage.

Vel mødt!

Trafikstøjsgruppen

Læs mere: https://trafikstoej.nu

@stoptrafikstoejnu (instagram)

#trafikstøj #vejstøj #støjfraveje #motorvejsstøj #stoptrafikstøjnu #stoptrafikstøj #mindretrafikstøj #begrænstrafikstøj #bekæmptrafikstøj #jatak53db #nejtak58db #53db #55db #58db #trafikstøjnejtak #nejtaktrafikstøj #nejtaktiltrafikstøj

Tre kommuner får afslag på at sænke farten på motorveje

Kilde TV2 Nyheder d. 22. feb. 2019, 19:37
af David Buch
Læs original artikel på TV2 Nyheder her


16x9
Det larmer at bo ved siden af en motorvej. Nu har tre kommuner fået afslag på en ansøgning om at sænke farten. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

En hastighedsændring fra 110 til 90 kilometer i timen skulle gøre tre kommuner på Københavns vestegn mere støjvenlige.

Tre sjællandske kommuner har fået afslag på en ansøgning til Vejdirektoratet for at få sænket hastigheden på motorvejsstrækningerne, der krydser gennem kommunerne.

Hvidovre, Vallensbæk og Brøndby havde ansøgt om at få hastigheden på dele af Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Motorring 3 sat ned fra 110 kilometer til 90 kilometer i timen, fordi det ville sænke støjniveauet nok til at gøre det acceptabelt for beboerne.

SE OGSÅ: Kommuner går sammen om at sænke farten på tre motorveje – se hvilke strækninger her

I afslaget fra Vejdirektoratet står der blandt andet, at ”hastighedsreduktioner medfører alt andet lige øget rejsetid for trafikanterne, med deraf afledte samfundsøkonomiske tab”.

Vejdirektoratet skriver videre i afslaget, at ”en målt reduktion af gennemsnitshastigheden på 20 km/h fra 110 til 90 km/h vil som udgangspunkt give en ændring i støjniveauet på ca. 2 dB.

I praksis vil en støjreduktion som følge af en 90 km/h hastighedsbegrænsning kun være hørbar uden for myldretiderne på de berørte motorveje.”

Borgmester: Ensidigt afslag

Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), er ikke overrasket over afslaget fra Vejdirektoratet:

SE OGSÅ: Støjgener: Enten kan vi høre vindmøllen eller motorvejen

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at man i afslaget argumenterer så ensidigt for samfundsøkonomi. Samfundsøkonomi er jo meget mere end at komme hurtigt fra a til b. Det er for eksempel støjgener, der påvirker sundheden, men det regner de slet ikke på. Så det er et meget ensidigt afslag, vi har fået, siger borgmesteren til TV 2.

Afslaget fra Vejdirektoratet får dog ikke borgmesteren til at smide håndklædet i ringen:

– Vi vil blive ved med at komme med gode forslag til, hvordan man kan sikre en god infrastruktur i hovedstadsområdet. Vi klør på for at få sat penge af til for eksempel støjafskærmninger, så folk kan sidde ude i haven og sove med åbne vinduer om natten.

Beboere er plaget af støj

Kampen mod støjen i de tre kommuner har længe været på dagsordenen for de lokale.

SE OGSÅ: Lever i konstant støj fra motorvej: – Det påvirker ens psyke

Mogens Jørgensen er formand for en grundejerforening tæt ved de berørte motorveje. For ham vil en støjreduktion have stor betydning. 

– Vi kan ikke sidde ude i haven en sommerdag om eftermiddagen og drikke vores kaffe. Vi får ondt i ørerne, fordi vi har en støjbelastning på over 70 decibel, siger han.

Svend Sørensen, pensioneret ingeniør, giver ham ret.

– Det er specielt om eftermiddagen, når man sidder ude og skal nyde det, at det er meget belastende, siger Svend Sørensen.

Så meget støjer det

Takket være en nyere bekendtgørelse fra december 2017 kan kommuner anmode Vejdirektoratet om nedsættelse af hastigheder på motorveje helt ned til 60 kilometer i timen.

Argumentet for en nedsættelse af hastigheden i et byområde skal dog være af hensyn til støjgener for beboere. 

Det kriterium overholder beboerne langs motorvejene i de tre kommuner, hvor der, ifølge kommunerne selv, ligger hele 24.000 boliger, der er så berørt af støj, at det overskrider Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 decibel

Træk i kortet for at se støjen på strækningerne. Det blå område er over 75 decibel, mens det gule er omkring 55-60 decibel.

Trafikstøj: Siger nej til fartnedsættelse på motorveje


Brøndby, Vallensbæk og Hvidovre har i første omgang fået nej til en nedsættelse af hastigheden på motorvejene for at dæmpe trafikstøjen.

Af Peter Erlitz – Kontakt redaktionen: sndk@sn.dk
Kilde: sn.dk – Læs original artikel her

De tre kommuner Brøndby, Vallensbæk og Hvidovre har fået nej på en ansøgning om at få nedsat hastigheden på motorvejene for at reducere trafikstøjen.

 Læs også: Trafikstøj: Slagsmål om nedsat fart på motorveje

Det er Vejdirektoratet, der har sagt nej til ønsket fra de tre kommuner.

Ønsket gik på, at hastigheden på Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Motorring 3 på strækningerne gennem Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre, skulle sættes ned fra 110 kilometer i timen til 90 kilometer i timen.

Det ville nemlig give en billig reduktion af trafikstøjen, mener de tre kommuner.

Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre kommuner havde skrevet en ansøgning til Vejdirektoratet om nedsat hastighed. De tre kommuner begrundede ansøgningen med en relativ ny bekendtgørelse, hvor man i særlige tilfælde kan vedtage en lavere hastighedsgrænse alene af hensyn til at nedbringe trafikstøjen.

Vejdirektoratet er dog ikke enigt, og har altså givet de tre kommuner afslag.

TV2 Lorry: Politikere ringer på din dør: Vil have dig med i kampen mod trafikstøj

Kilde: TV2 Lorry, Udgivet tirsdag d. 19.02.2019 kl. 21:53
Se/Læs original artikel her

(Videoklip fra dagens udsendelser længere nede i artiklen)

Politikere på tværs af partiskel vil på lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle underskrifter i kampen mod motorvejsstøjen.

Gladsaxes borgmester og folketingskandidat Mads Fuglede vil lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle elektroniske underskrifter i kampen mod støjen fra motorvejen. Foto: TV 2 Lorry

Lyt til artiklen/Listen with ReadSpeaker
Anders Malling Beck 

Kampen mod trafikstøjen på Motorring har stået på i årevis på den københavnske vestegns, og det får nu en gruppe politikere til at gå nye veje.

Folketingspolitikere og lokalpolitikere vil på lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle elektroniske underskrifter i kampen mod støjen.


Er der noget politikere respekterer, så er det, når rigtig mange mennesker melder ud, at det her har de fået nok af

Venstres folketingskandidat Mads Fuglede


En af dem er Gladsaxes socialdemokratiske borgmester, Trine Græse. Gladsaxe er nemlig den kommune, der er hårdest plaget af motorvejsstøj. I alt er cirka 8.000 hustande berørt.

– Vi er voldsomt støjplaget i Gladsaxe. Vi er nødt til at have borgerne med, for vi er nødt til at få råbt Folketinget op, siger Trine Græse til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet!

Gladsaxes borgemester Trine Græse mener, at problemerne med støj er taget til i styrke, og derfor må der gøres. Foto: TV 2 Lorry 

Tværpolitisk samarbejde

Arbejdet med at få samlet underskrifter ind er et tværpolitisk samarbejde. Ønsket om at bekæmpe støjgenerne bliver nemlig delt af politikere fra både rød og blå blok, som repræsenterer området.

Læs også: Henrik bor klos op ad støjende motorvej, der skal forlænges 

Venstres folketingskandidat Mads Fuglede vil møde op og stemme dørklokker sammen med Trine Græsted. Også han mener, at det skal findes en løsning på de massive støjgener fra motorvejen.

– Det at være meget støjudsat handler ikke om, hvilken politisk farve, man har. Det er mere noget geografik om, hvor man bor. Og hvis man bor i en af de kommuner, som er meget plaget af støj som eksempelvis Gladsaxe, så er det faktisk svært at finde nogen, der ikke synes, der skal gøres noget ved det her, siger Mads Fuglede til TV 2 Lorry.


De sidste år er støjen steget rigtig meget, og det oplever alle borgere, og derfor får vi også flere henvendelser

Gladsaxes borgmester Trine Græse


En national sag

Underskrifterne, som bliver indsamlet, vil politikerne bruge til at vise, at ønsket om mindre trafikstøj er en national problemstilling, der kræver mere bevågenhed og en større prioritering i Folketinget, forklarer Mads Fuglede.

– Når vi kan vise herude, at alle politiske partier bakker, så håber vi også, at alle politiske partier på Christiansborg og i landet vil tage støjen alvorligt, så det bliver en ret at bo et sted, hvor man ikke er så støjplaget, som tilfældet er i dag, siger han.

Læs også Bred aftale giver mulighed for rekreative støjværn ved motorveje 

Om underskrifterne skal afleveres til transportministeren er endnu uvist. Ifølge Mads Fuglede handler det først og fremmest om at have dem som en form for dokumentation på, at der er et reelt problem, som optager mange borgere.

– Er der noget politikere respekterer, så er det når rigtig mange mennesker melder ud, at det her har de fået nok af, siger han.

Læs ogsåHer er Vestegnens nye trafikmafia 

Borgmester Trine mener, at støjen bliver værre for hver eneste dag, og derfor må der handles.

– De sidste år er støjen steget rigtig meget, og det oplever alle borgere, og derfor får vi også flere henvendelser, siger hun.

Alle er velkomne til at være med til underskriftindsamlingen på lørdag d. 23/2. Den starter ved Kvickly på Buddingevej klokken 12.
Du kan læse mere her.

Gladsaxes borgmester og folketingskandidat Mads Fuglede vil lørdag gå fra dør til dør i Gladsaxe for at indsamle elektroniske underskrifter i kampen mod støjen fra motorvejen.Foto: TV 2 Lorry

Se mere i dette indslag.

Politikere går nye veje i kampen for at få reduceret støjen i den støjplagede kommune.  Foto: TV 2 Lorry

Kilde: TV2 Lorry, Udgivet tirsdag d. 19.02.2019 kl. 21:53
Se/Læs original artikel her


Lever i konstant støj fra motorvej: – Det påvirker ens psyke

Kilde: TV2 Nyheder – Læs original artikel her

Trafikstøj øger risikoen for en række sygdomme. Se hvilke i artiklen her.

Mona og Verner Baagø er nogle af de 1,4 millioner danskere, der bor et sted, hvor de er belastet af trafikstøj over 58 decibel (dB).

 De bor ved Den Sønderjyske Motorvej i nærheden af Kolding, men i modsætning til så mange andre er de faktisk glade nu:

– Jamen det er jo godt nu. Det kan ikke gøres bedre, siger Verner Baagø om den nye støjmur langs motorvejen, der har sænket trafikstøjen i deres have fra kritiske 67,5 dB til 59,5 dB.

Det skal ses i sammenhæng med, at de danske myndigheders støjgrænse i dag er fastsat til 58 dB. En grænse der for eksempel bliver brugt, når det skal vurderes, hvor der skal bygges støjskærme.

 Når trafikstøjen ligger over 68 dB, taler man derimod om en stærk støjbelastning. Og det er, hvad cirka 250.000 danskere bor i.

Når familien Baagø har fået sænket deres støjbelastning med 8 dB, er det således en betydelig reduktion. Nogenlunde som at gå fra den konstante lyd af en støvsuger til det konstante lydniveau fra en almindelig menneskelig samtale.

Decibel-skalaen er nemlig en såkaldt logaritmisk skala, hvor et fald på tre dB svarer til en halvering af støjen.


TRAFIKSTØJ KAN SKADE DIT HELBRED

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger er fastsat til 58 decibel.

I Danmark betragtes en bolig som støjbelastet, når vejstøjniveauet overstiger den vejledende grænseværdi.

Støj fra vejtrafikken giver ikke høreskader, men støjen kan være en stressfaktor, der forøger risikoen for helbredseffekter.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress og forhøjet blodtryk.


Seks meter høj mur

Den seks meter høje og 1800 meter lange støjmur har været et ønske hos områdets beboere i årevis. Nu er den så blevet til virkelighed. Regningen på 47 millioner kroner deles mellem kommunen og staten.

Karina Østergaard Svendsen har ført an i kampen mod støjen fra motorvejen, som hun kalder en konstant negativ påvirkning for alle naboerne.

– Det påvirker ens psyke helt enormt meget, at man ikke har den fred og ro. At man ikke kan sidde i sit eget hjem uden at blive belastet af støj hele tiden, siger hun.

Og det er ikke bare en psykisk belastning.

Flere hundrede dødsfald

Konstant støjbelastning har også betydning for det fysiske helbred.

Miljøstyrelsen vurderer, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af udsættelse for trafikstøj.Ifølge seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse kan trafikstøj føre til blodprop i hjertet, hjertekarsygdomme, slagtilfælde og diabetes.

– Hos Kræftens Bekæmpelse har vi desuden lavet undersøgelser, der tyder på, at der muligvis er en sammenhæng mellem støj fra trafik og nogle kræftformer, siger Mette Sørensen til TV 2.

I dagtimerne er støj fra vejene en stressfaktor, mens den om natten kan forstyrre vores nattesøvn.

– Det er især et problem, hvis støj generer vores nattesøvn, da det er her, at vores krop skal restituere. Får vi ikke vores nattesøvn, øger det især risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes, fortæller Mette Sørensen.

Her kan du se, hvor meget det støjer på din adresse.

Sådan kan du blive syg af trafikstøj

01 Blodprop i hjertet

En undersøgelse fra 2012 fra Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at en stigning på 10 dB vejstøj giver en forøget risiko for blodprop i hjertet på 12 procent.

02 Slagtilfælde

En dansk undersøgelse fra 2011 viser, at mennesker der bor på adresser med meget trafikstøj har en øget risiko for at få slagtilfælde – blødning eller blodprop i hjernen.

03 Diabetes

En dansk undersøgelse fra 2012 viser, at støj fra vejtrafik årligt fører til, at 1400 mennesker diagnosticeres med diabetes.
Kilde: Miljøstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark 

SE OGSÅ

Jysk trafikstøj plager stadigt flere – i København går det den modsatte vej

 Nyt billigt våben mod trafikstøj testet – og det virker

Støj øger risiko for tarmkræft – se hvor meget det støjer hos dig


Læs original artikel på TV2

TV2 news – Støjvægge – tema om trafikstøj

Kilde: TV2 News, Mandag d. 18. februar 2019 kl. 19:06

1800 m. støjvæg, 6 m. høj. pris: 47 mio. kr. fordelt på kommuner og stat. Støjdæmpningseffekt (støjvæg) -7 dB. Støjvæggen er opsat ved sønderjyske motorvej. Antallet af biler i døgnet: 78.000. Sted Bramdrup dam ved Kolding.

Vi på redaktionen ønsker beboerne tillykke med den effektive støjvæg og håber på tilsvarende effektive løsninger på mere støjplagede motorvejsstrækninger i Danmark

Støjen i Gladsaxe Kommune

Motorring 3 er Danmarks mest trafikerede vej på hver- dage. På den mest trafikerede delstrækning mellem Ros- kildevej og motorvejskryds Rødovre kørte der på hver- dage i 2014 ca. 124.000 biler. Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Amagermotorvejen har som de eneste vejstrækninger i Danmark en hverdagsdøgntrafik på over 100.000 køretøjer, og af de tre strækninger er Motorring 3 den eneste, der har oplevet en stigning i trafikken på over 30 % fra 2003 til 2013.

Denne stigning skyldes delvist, at Motorring 3 i 2008 blev udvidet fra 4 til 6 spor, hvilket samtidig har bevirket, at trafikken på de mindre veje parallelt med Motorring 3 generelt er stagneret eller faldet i samme periode.

Motorring 3 er i myldretiden en af de vejstrækninger i Hovedstadsområdet, hvor trafikanterne oplever de stør- ste forsinkelser. Trængslen kan både tilskrives kapaci- tetsproblemer på selve strækningen og ved frakørsler. Trafikafviklingen på strækningen er derfor også meget sårbar over for uheld, vejarbejde, dårligt vejr eller an- dre situationer, der midlertidigt medfører, at kapaciteten nedsættes.

I Gladsaxe Kommune undrer vi os over uligheden når det gælder bevillinger til støjdæmpning.

Motorring 3 på strækningen igennem Gladsaxe kommune er antallet af biler i døgnet i rundet tal det dobblete ift. indslaget fra TV2 News. Den støjdæmpende asfalt er nedslidt og virker ikke efter hensigten. Støjvæggene på strækningen er 2-3 meter høje og støjen kastes blot længere væk. Fundamentet til støjskærmene er udført i beton i en højde på 1-5 meter. Der er beton i midterrabatten. Alt denne beton reflekterer trafikstøjen og kaster den videre. Stigningen i trafikken er enorm og det eneste støjmæssige lyspunkt er i myldretiden, hvor bilerne kører langsommere. Det er muligt at det eksisterende støjværn var tilstrækkelige i 2008 under opførelsen, men de er på ingen måde tilstrækkelige i 2019, 2020, 2021, 2022…….

Støjdæmpende foranstaltninger må tage hensyn til antallet af mennesker påvirket af støjen og i hvilken grad de er påvirket af støjen.

Det undrer de lokale beboere i Gladsaxe kommune, at støjafskærmningen her er væsentlig ringere end i ovenstående indslag fra TV2 News. Antallet af boliger plaget af støj fra motorveje i Gladsaxe kommune er landets højeste på 8.119. Gladsaxe topper dermed både Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk i denne henseende.

Gladsaxe kommune er landets hårdest ramte kommune, når det gælder trafikstøj fra statsvejene og det blandt alle støjbelastede kommuner i Danmark med 8.119 støjbelastede boliger

Hovedstadsudspil er en katastrofe for Gladsaxe

Forventninger om at hovedstadsregionen skal vokse med 200.000 personer, samt planerne om at opføre 9 kunstige øer ud for Hvidovre vil frem mod år 2040 give en enorm vækst i trafikken. De nuværende færdselsårer vil ikke have kapacitet nok og skal dermed udvides…

Én ting er sikkert: TRAFIKSTØJEN EKSPLODERER i Storkøbenhavn…

og politikerne bliver nødt til at finde nye vedvarende bæredygtige metoder til at begrænse støjen.

På tide med en lovpligtig støjgrænse

Miljøstyrelsen har sat en vejledende støjgrænse for boligområder på 58 dB. Det betyder i princippet at myndighederne ikke er forpligtet til at overholde denne. EU anbefaler tilsvarende 55 dB og WHO er i 2018 gået ud med en anbefaling der hedder max 53 dB. Da dB skalaen er logaritmisk betyder det at støjen må være næsten 4 gange så høj som WHO anbefaler og så er de 58 dB endda kun vejledende. Når vi snakker om støjplagede boliger i Danmark taler vi om boliger med støjniveauer over 58 dB.

Danmark kan ikke være det bekendt

Vi fører os frem som et grønt, miljørigtigt og lykkeligt land med høj social forståelse. Vi glemmer dog 25% af befolkningen der 24/7/365 er plaget af trafikstøj. “Støjmiljø” er vist alligevel ikke en del af miljødanmark!

Jagten på 50.000 underskrifter i gang. Det tværpolitiske initiativ mod trafikstøj intensiveres

AF NIELS RASMUSSEN
Kilde: Gladsaxebladet – Læs original artikel her

Kan man samle 50.000 underskrifter sammen, kan man få behandlet et forslag i Folketinget. Og nu går partierne i Gladsaxe ind i den kamp. Det overordnede mål er få gjort noget radikalt ved støjen fra de forskellige motorveje.

Lørdag 23. februar samles man ved Kvickly ved Buddinge Station. Der skal sættes fokus på problemet, og man skal sikre sig opbakning. Partiernes repræsentanter vil den lørdag gå fra dør til dør for at samle elektroniske underskrifter.

Det er Mads Fuglede fra Venstre, der er tovholder på projektet, der ikke har noget med politisk ideologi at gøre. Det er en fælles kamp mod den ødelæggende trafikstøj.
-Støj er i høj grad et problem der mærkes lokalt, men kræver handling på alle niveauer. Det er derfor også vores ambition, at underskriftindsamlingen skal munde ud i en national handlingsplan for at bekæmpe støjen, siger Mads Fuglede, der har kontaktet alle partiforeningerne.

-Jeg håber, at I vil hjælpe med at sprede invitationen til jeres medlemmer og opfordre dem til at støtte op om sagen med deres underskrift, skriver han bl.a. i henvendelsen.

Utrættelige støjkæmpere i Hvidovre

Se indslag

Sænk farten på motorvejen til 90 km/t i boligområder og dæmp støjen med 2-3 dB…

3 dB’s reduktion i støjen svarer til en halvering af lydstyrken. Ole Birk Olesen kalder det en hørbar men lille effekt ift. den ekstra transporttid og dermed gene det vil give trafikanterne at køre et par minutter ekstra. Bemærk at hastigheden i myldretiden alligevel er under 90 km/t. Hvad mener du? Læs Transportminister Ole Birk Olesens svar til en støjplaget Gladsaxe-Borger her

Læs også:

Teaser

Nyhedsudsendelse: 19:30 – 15. feb. 2019
Kilde: TV2 Lorry – Se oprindeligt indslag her