TV2 news – Støjvægge – tema om trafikstøj

Kilde: TV2 News, Mandag d. 18. februar 2019 kl. 19:06

1800 m. støjvæg, 6 m. høj. pris: 47 mio. kr. fordelt på kommuner og stat. Støjdæmpningseffekt (støjvæg) -7 dB. Støjvæggen er opsat ved sønderjyske motorvej. Antallet af biler i døgnet: 78.000. Sted Bramdrup dam ved Kolding.

Vi på redaktionen ønsker beboerne tillykke med den effektive støjvæg og håber på tilsvarende effektive løsninger på mere støjplagede motorvejsstrækninger i Danmark

Støjen i Gladsaxe Kommune

Motorring 3 er Danmarks mest trafikerede vej på hver- dage. På den mest trafikerede delstrækning mellem Ros- kildevej og motorvejskryds Rødovre kørte der på hver- dage i 2014 ca. 124.000 biler. Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Amagermotorvejen har som de eneste vejstrækninger i Danmark en hverdagsdøgntrafik på over 100.000 køretøjer, og af de tre strækninger er Motorring 3 den eneste, der har oplevet en stigning i trafikken på over 30 % fra 2003 til 2013.

Denne stigning skyldes delvist, at Motorring 3 i 2008 blev udvidet fra 4 til 6 spor, hvilket samtidig har bevirket, at trafikken på de mindre veje parallelt med Motorring 3 generelt er stagneret eller faldet i samme periode.

Motorring 3 er i myldretiden en af de vejstrækninger i Hovedstadsområdet, hvor trafikanterne oplever de stør- ste forsinkelser. Trængslen kan både tilskrives kapaci- tetsproblemer på selve strækningen og ved frakørsler. Trafikafviklingen på strækningen er derfor også meget sårbar over for uheld, vejarbejde, dårligt vejr eller an- dre situationer, der midlertidigt medfører, at kapaciteten nedsættes.

I Gladsaxe Kommune undrer vi os over uligheden når det gælder bevillinger til støjdæmpning.

Motorring 3 på strækningen igennem Gladsaxe kommune er antallet af biler i døgnet i rundet tal det dobblete ift. indslaget fra TV2 News. Den støjdæmpende asfalt er nedslidt og virker ikke efter hensigten. Støjvæggene på strækningen er 2-3 meter høje og støjen kastes blot længere væk. Fundamentet til støjskærmene er udført i beton i en højde på 1-5 meter. Der er beton i midterrabatten. Alt denne beton reflekterer trafikstøjen og kaster den videre. Stigningen i trafikken er enorm og det eneste støjmæssige lyspunkt er i myldretiden, hvor bilerne kører langsommere. Det er muligt at det eksisterende støjværn var tilstrækkelige i 2008 under opførelsen, men de er på ingen måde tilstrækkelige i 2019, 2020, 2021, 2022…….

Støjdæmpende foranstaltninger må tage hensyn til antallet af mennesker påvirket af støjen og i hvilken grad de er påvirket af støjen.

Det undrer de lokale beboere i Gladsaxe kommune, at støjafskærmningen her er væsentlig ringere end i ovenstående indslag fra TV2 News. Antallet af boliger plaget af støj fra motorveje i Gladsaxe kommune er landets højeste på 8.119. Gladsaxe topper dermed både Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk i denne henseende.

Gladsaxe kommune er landets hårdest ramte kommune, når det gælder trafikstøj fra statsvejene og det blandt alle støjbelastede kommuner i Danmark med 8.119 støjbelastede boliger

Hovedstadsudspil er en katastrofe for Gladsaxe

Forventninger om at hovedstadsregionen skal vokse med 200.000 personer, samt planerne om at opføre 9 kunstige øer ud for Hvidovre vil frem mod år 2040 give en enorm vækst i trafikken. De nuværende færdselsårer vil ikke have kapacitet nok og skal dermed udvides…

Én ting er sikkert: TRAFIKSTØJEN EKSPLODERER i Storkøbenhavn…

og politikerne bliver nødt til at finde nye vedvarende bæredygtige metoder til at begrænse støjen.

På tide med en lovpligtig støjgrænse

Miljøstyrelsen har sat en vejledende støjgrænse for boligområder på 58 dB. Det betyder i princippet at myndighederne ikke er forpligtet til at overholde denne. EU anbefaler tilsvarende 55 dB og WHO er i 2018 gået ud med en anbefaling der hedder max 53 dB. Da dB skalaen er logaritmisk betyder det at støjen må være næsten 4 gange så høj som WHO anbefaler og så er de 58 dB endda kun vejledende. Når vi snakker om støjplagede boliger i Danmark taler vi om boliger med støjniveauer over 58 dB.

Danmark kan ikke være det bekendt

Vi fører os frem som et grønt, miljørigtigt og lykkeligt land med høj social forståelse. Vi glemmer dog 25% af befolkningen der 24/7/365 er plaget af trafikstøj. “Støjmiljø” er vist alligevel ikke en del af miljødanmark!